Gå til hovedindhold

Ny sundhedslov baner vej for mere brugerbetaling

Af Frank Aaen, MF Enhedslisten

Fri og lige adgang til de danske sundhedsydelser har været – og bør stadig være – et helt centralt princip i det danske sundhedsvæsen. I den nuværende sygehuslov står der da også: »Hver amtskommune yder vederlagsfri behandling«. I regeringens forslag til ny sundhedslov (som følge af kommunalreformen) hedder det derimod: »Alle skal have lige og let adgang til sundhedsvæsenet«. »Vederlagsfri« er altså blevet til »lige og let«.

Enhedslisten forsøgte ved 1. behandlingen af lovforslaget i Folketinget, at få sikret, at der i den nye lov kommer til at stå »fri adgang« – altså gratis adgang – men regeringen vil ikke være med til at skrive det ind i lovgivningen.

Det kan der kun være én årsag til – nemlig at der faktisk er et formål med at ændre denne ordlyd. Målet er stille og roligt at få ændret noget af det helt centrale i det danske velfærdssystem: Idéen om at alle borgere i landet er født lige og derfor skal have de samme behandlingsmuligheder – uanset tegnebogens størrelse.

Samtidig med at udelade ordet »fri« i den nye lovtekst, indfører man nemlig også mere markedsgørelse af sundhedsvæsenet – bl.a. ved at der bliver udløst en regning, hver gang en borger bliver indlagt eller henvender sig til en læge. Denne regning skal i dag så gå til kommunerne, men teknisk er alt forberedt til at indføre nye former for brugerbetaling direkte fra patienterne, hvilket vi frygter regeringen er ude på. Den mistanke ville man svække væsentligt, hvis regeringen ville sætte ordet ”fri” ind i lovteksten. Men det er netop det, de ikke vil!

Allerede i dag er der mulighed for at rige og andre begunstigede kan komme i behandling før andre. Hvis de har en arbejdsgiver, der vil betale en forsikring – eller en kommune, der vil betale for nogle patienter behandles forud for andre. Den fri og lige adgang er allerede udhulet.

Med regningssystemet og fjernelsen af målsætningen om gratis ydelser er der en alvorlig fare for, at man i de kommende år gradvist begynder at putte forskellige typer af betaling ind i det danske sundhedssystem.

Kommunalreformen er ikke bare et nyt danmarkskort, men et spørgsmål om en helt anden type ideologi, man lægger til grund for fremtidens velfærdssamfund.

Det ved regeringen også godt, og det er dér, den ideologiske debat i virkeligheden står.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]