Gå til hovedindhold

Ny plastvirksomhed – måske i Billund

- Enhedslisten er helt enig med Greenpeace, når de foreslår, at farligt plastaffald oparbejdes i Danmark i stedet for at blive eksporteret med fare for, at affaldet giver miljømæssige problemer eller behandles uden den tilstrækkelige sikkerhed for de ansatte, siger Enhedslistens erhvervsordfører Frank Aaen, der har bedt økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om at tage et initiativ.

- Der bør være et nærhedsprincip hvad angår affald, særligt farligt affald, for jo flere gange det handles og jo længere væk, det flyttes, jo mindre er vores kontrol med, at alt går ordentligt til. Og vi kan ikke være bekendt bare at sende vores farlige affald videre til andre.

- Ifølge en ny rapport fra Teknologisk Institut drejer det sig om en affaldseksport på 25.000 tons plast, heraf mere end 2.000 ton pvc-affald. Blev denne affaldsmængde behandlet i Danmark, kunne vi sikre, at det skete miljømæssigt forsvarligt og med et betryggende arbejdsmiljø. Samtidig kunne vi etablere nogle arbejdspladser, både i den højteknologiske ende, fordi det farlige affald kræver stor ekspertise, som vi allerede har forudsætningerne for i Danmark, og i den lavteknologiske ende til faggrupper, der i særlig grad er ramt af arbejdsløshed.

- Der er allerede nogle virksomheder inden for området, men der vil også være brug for helt nye virksomheder, hvis alt affald skal behandles i Danmark. Det kunne f.eks. være i Billund, hvor Legos ledelse netop har bebudet fyring af et stort antal ansatte, eller det kunne være i Nordjylland eller på Lolland Falster, hvor der er høj ledighed.

- Jeg har derfor sendt et spørgsmål til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen om, hvad regeringen kan og vil gøre for at fremme udviklingen af en sådan industri i Danmark. Jeg har samtidig opfordret ministeren til at inddrage andre ministre, helt oplagt miljøministeren, men også beskæftigelses- og forsknings- og videnskabsministeren i et sådant initiativ, slutter Frank Aaen.

Torsdag, 7. april 2005 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]