Gå til hovedindhold

Stop økonomisk kriminalitet: Sæt ind over for banditter i habitter

Økonomisk kriminalitet undergraver fællesskabet, siger retsordfører Pernille Skipper. Derfor foreslår Enhedslisten hårdere straffe, strammere regler og flere penge til bagmandspolitiet og SKAT.

- Konkursrytteri, ulovlig pantebrevs- og aktiespekulation og selskabstømning er undergravende for vores fællesskab. Det har konsekvenser for konkrete mennesker, som mister deres surttjente penge, men også for vores samlede samfundsøkonomi, siger Pernille Skipper, retsordfører for Enhedslisten.

- De økonomisk kriminelle tømmer både lommerne på almindelige mennesker og statskassen, og desværre slipper alt for mange økonomisk kriminelle godt fra deres forbrydelser – endda med mange millioner på lommen, siger hun.

Krænkende, når banditter fortsætter luksusliv

Det er krænkende for retsfølelsen, at almindelige mennesker kan se deres penge forsvinde ud over afgrunden med en krakket bank, mens direktøren går fri fra straf, og fortsætter et liv i luksus. Men det er ikke kun harmdirrende for alle de mennesker, der har set deres penge forsvinde, og nu må se nedskæringer i velfærdsrettigheder betale for krisen. Det er også hamrende ulogisk, fordi risikoen for en mærkbar straf faktisk har en afskrækkende effekt i forhold til de økonomiske forbrydelser, som er sirligt planlagte og kalkulerede – indenfor økonomisk kriminalitet virker straf rent faktisk.

Der skal ikke bruges fløjlshandsker i straffesystemet, blot fordi den kriminelle har et dyrt jakkesæt på. Man skal ikke slippe for en konsekvent straf, bare fordi man har råd til en dyr forsvarsadvokat, og har begået komplicerede forbrydelser.

Derfor vil Enhedslisten slå langt hårdere ned på økonomisk kriminalitet med to konkrete forslag:

 

1. Strammere regler og højere straffe

Noget tyder på, at kompetencerne og bevissikringen ikke er tilstrækkelig hos bagmandspolitiet. Det så vi fx da man måtte opgive at retsforfølge flere topdirektører i Roskilde Bank. Derfor skal der foretages en uafhængig undersøgelse af, om redskaberne til retsforfølgning af selskabstømmere, konkursryttere, finansspekulanter og andre økonomisk kriminelle, fx rockere som bryder skattelovgivningen, er tilstrækkelige. Undersøgelsen skal gennemgå straffelovens kap. 28 og retsplejeloven med det formål at sikre, at dem der tjener mange penge på ulovligheder, stilles til ansvar, retsforfølges og straffes for deres grådighed.

 Undersøgelsen skal fokusere på

- Om straffelovens bestemmelser om økonomisk kriminalitet materielt er tidssvarende, dvs. om der er huller i lovgivningen, fx om der er behov for at lempe forsætkravet ved formueforbrydelser,

- Om der er behov for højere straffe for økonomisk kriminalitet for at opnå en reel afskrækkende effekt,

- Behovet for yderligere sanktionsmuligheder, fx mulighed for at idømme en karensperiode til konkursryttere, så de i en årrække ikke kan oprette nye virksomheder, udvidelse af muligheden for at omstøde transaktioner, så mistænkte for økonomisk kriminalitet ikke kan overføre værdier til nærtstående umiddelbart før konkursen, den såkaldte ”kone-finte”, og forbedret mulighed for at fratage revisorer, advokater og ejendomsmæglere deres tilladelse til at drive deres erhverv,

- Samt hvorvidt bagmandspolitiet har tilstrækkelige efterforskningsmæssige kompetencer efter retsplejeloven, eller om mulighederne for efterforskningsmæssige indgreb skal udvides, herunder om sporingsenheden skal have mulighed for fortsat at spore udbyttet fra økonomisk kriminalitet, også efter straffesagen er afsluttet.

 Undersøgelse kan evt. foretages af straffelovrådet og strafferetsplejerådet i samarbejde med SØK, finanstilsynet m.fl.

2. Bagmandspolitiet og SKAT skal sikres tilstrækkelige økonomiske ressourcer

Fra 2010 til 2011 er antallet af sigtelser, tiltaler og domfældelser for økonomisk kriminalitet steget markant. Og der er kommet mange store og komplicerede sager til, fx retsopgøret efter de store bankkrak. Det ligger et konstant stigende pres på efterforskerne hos bagmandspolitiet, som ikke har oplevet en tilsvarende tilgang af økonomiske ressourcer og mandskab. Det betyder, at antallet af uafsluttede sager hos politi og domstole er vokset med mere end 70 % siden 2006 med den konsekvens, at flere sager bliver forældede, og de kriminelle slipper for straf.

Derfor foreslår Enhedslisten, at der målrettes bevillinger til bagmandspolitiet, og at disse følger proportionelt med udviklingen i sagsbyrden, så det sikres, at man ikke må opgive efterforskningen i de store og komplicerede sager, selvom der kommer flere mindre sager til. Enhedslisten anslår, at et øget tilskud på 15 mio. kr. vil kunne øge antallet af årsværk med ca. 30 procent.

Det skal desuden sikres, at SKAT’s særlige afdeling for økonomisk kriminalitet, ØkoKrim, har tilstrækkelige ressourcer til at assistere bagmandspolitiet og anklagemyndigheden.

Samtidig skal kommunikation og samarbejdet mellem Finanstilsynet, nationalbanken, politiet og SKAT’s afdeling for økonomisk kriminalitet gennemgås med henblik på afbureaukratisering, og SKAT og bagmandspolitiet skal fremover samarbejde i faste enheder, hvor medarbejderne er placeret fysisk sammen, og samarbejder om de samme sagskomplekser.

 

Torsdag, 20. september 2012 - 11:26

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]