Gå til hovedindhold

Hovedbestyrelsens beretning 2011-12

 

  1. Valgkamp
  2. Ny regering
  3. Finanslov
  4. Skuffelsen over regeringens politik og kampen uden for Folketinget
  5. Libyen
  6. Arbejdsplan
  7. Meget større organisation, organisatoriske ændringer
  8. EUN
  9. Internationalt
  10. Hovedbestyrelsens arbejde

Det sidste år har været præget af valgkamp og Enhedslistens nye rolle efter valget. Det har været og er en stor opgave både politisk og organisatorisk. Det er kun kort tid siden vi fejrede medlem nr. 5.000 på årsmødet. Nu er vi 8.000 medlemmer og der bliver hele tiden oprettet nye afdelinger og nye udvalg. Det er afgørende at vi får en organisation der kan give de bedste rammer for at de mange medlemmer kan være aktive.

Samtidig er vi gået fra at være et lille parti i stærk opposition til en ultraborgerlig regering, til at være parlamentarisk grundlag for en S-R-SF regering, som bliver ved med at ville indgå forlig med de borgerlige partier. Det giver også store udfordringer for vores parti og hovedbestyrelse, så vi sikrer balancen mellem at få en ordentlig politisk diskussion og forankring af det der foregår på Christiansborg og samtidig sikre at vi får mobiliseret udenfor Christiansborg, så der bliver lagt pres på regeringen for at føre en politik der gavner mennesker og miljø, frem for spekulanter og store virksomheder.

1. Valgkamp:

2011 blev året, hvor vi fik gjort op med VKO-regeringen. Efter et tiår med ultraborgerlig politik lykkedes det endelig at få en ny regering. At det lykkedes skyldes i høj grad at fagbevægelsen besluttede at gå aktivt ind i kampen. 3Fs SKÆVT-kampagne har haft stor betydning, men især det at fagbevægelsen besluttede at mobilisere sine medlemmer til at diskutere politik. LO kørte en stor kampagne med politisk debat og opfordring til at man diskuterede politik på arbejdspladserne og udsendte materiale, der kunne bruges til debatterne. 3F gennemførte en stor kampagne efter organizermodellen, hvor flere tusinde medlemmer gik på gaden og gik fra dør til dør og diskuterede politik. Og overalt opfordrede til at man stemte på et af de tre arbejderpartier, S, SF og Ø. Resultaterne kan konkret aflæses ved at der er færre sofavælgere og langt færre der stemte på Dansk Folkeparti i de boligområder, hvor de faglige aktivister var ude.

Også andre fagforeninger var aktive.

I Enhedslisten har vi arbejdet frem mod valget i flere år. Der er på årsmøder og i Folketingsgruppen vedtaget nogle få klare politiske prioriteringer som der er arbejdet med. Årsmødet i 2010 vedtog resolutionen "Sådan bliver Enhedslisten kampklar" der satte nogle klare organisatoriske rammer og satte fart i uddannelsen af organizers, med stor inspiration fra fagbevægelsen. Det betød at rigtig mange af vores medlemmer fik konkrete redskaber til at gå i gang med valgkampen, længe før den blev officielt udskrevet. Vi førte den mest omfattende valgkamp nogensinde i Enhedslistens historie og det bidrog også til det gode resultat.

Samtidig havde vi i 2009 besluttet at forny vores kommunikation først og fremmest ved de få klare politiske prioriteringer: Klima, økonomisk omfordeling og rettigheder. Men også ved at det gøre det krystalklart at vi pegede på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Og at vi gik efter at få indflydelse. Desuden satsede vi på en mere gennemarbejdet kommunikation og valgte en politisk ordfører for folketingsgruppen. Årsmødet 2010 vedtog hvad vi skulle gå efter i forhold til finanslovsforhandlinger, når vi fik en ny regering og at vi skulle i dialog med bevægelser for at få deres krav bragt med i forhandlingerne.

S-SF's tætte samarbejde i flere år før valget medførte at mange SF-vælgere blev utilfredse med de indrømmelser SF gav til S på væsentlige politiske sager og mange oplevede det som en klar højredrejning. Men det havde i lang tid ingen betydning for opbakningen til Enhedslisten. Og vi kan se i Norge, at selvom SV der er i regering med Arbejderpartiet taber stort i meningsmålingerne, så går partiet Rødt, der ligger til venstre for SV, ikke frem. Det er altså ikke nogen selvfølge, at et venstrefløjsparti går frem, når et andet går tilbage.

Derfor kan vi godt tillade os, at rose os selv for at vi med den fornyelse vi har været igennem, hvor vi har ændret vores måde at arbejde på og kommunikere på, men uden at ændre et komma i vores politik, er lykkedes med at få så store resultater. Det afgørende er så, at vi ikke lader os beruse af succesen, men fortsat både holder fast i vores politiske principper og arbejder for at lægge pres på, så vi også får nogle politiske resultater med al den opbakning vi har fået.

Vi havde tre mål for valgkampen: En ny regering, et større Enhedslisten og rent rødt flertal. Det lykkedes at få en ny regering og Enhedslisten fik et langt bedre resultat end selv de mest optimistiske havde regnet med. Men desværre blev det ikke et rent rødt flertal. Tværtimod blev de Radikale meget styrket og brugte den styrke til at modsætte sig store dele af den røde politik, som S og SF havde lovet før valget.

Men en del løfter blev gennemført. Først og fremmest blev fattigdomsydelserne afskaffet. Og i forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev der gennemført en række forbedringer. Desværre fastholdt Radikale at gennemføre store forringelser af efterlønnen.

Organisatorisk har 2011 har først og fremmest stået i valgkampens tegn. Vi har aldrig været så godt forberedt til en valgkamp som denne gang. Og det blev også en utrolig flot valgkamp for Enhedslisten, hvor tusindvis af medlemmer var på gaden og dele materiale ud og diskutere politik

Og SUF udførte en utrolig flot ungdomsvalgkamp, der var med til at få mange unge til at stemme på Enhedslisten. Det kunne lykkes pga. SUFs veltilrettelagte ungdomsvalgkamp, hvor det i høj grad lykkedes SUF at få mobiliseret sine medlemmer og sympatisører til at sprede Enhedslistens politik ud til rigtig mange unge mennesker i hele landet. Særligt lykkedes det at nå ud til langt de fleste ungdomsuddannelsessteder i Danmark. En indsats, der kan aflæses af den store andel af førstegangsvælgere, der valgte at sætte deres kryds ved Enhedslisten.

I de sidste uger af valgkampen blev der i flere medier forsøgt sået tvivl om Enhedslistens holdninger til vold og til voldelige organisationer i Danmark. I en række artikler blev det påstået, at nogle af Enhedslistens lokalafdelinger angiveligt havde lånt Enhedslistens lokaler ud til antiracistiske organisationer som accepterer og deltager i voldelige angreb på politiske modstandere. I andre artikler fremkom beskyldninger om et lignende samarbejde mellem SUF og voldelige antiracistiske organisationer. Valgkampsledelsen imødegik beskyldningerne og slog ved flere lejligheder fast, at Enhedslisten er skarpe modstandere af anvendelse af vold mod politiske modstandere i Danmark, og at det strider mod Enhedslistens politik og værdier, at samarbejde med organisationer som accepterer eller anvender vold mod politiske modstandere i Danmark.

Efterfølgende skrev forretningsudvalget et brev til alle lokalafdelinger, og klargjorde Enhedslistens politik, og opfordrede dem til at være mere opmærksomme på, hvem der lånte partiafdelingernes lokaler.

Forretningsudvalget tog ligeledes kontakt til SUF og gjorde det klart, at det ikke er acceptabelt for Enhedslisten hvis SUF indgår i samarbejde med organisationer som anvender vold mod politiske modstandere. Forretningsudvalget foreslog samtidig at det i forbindelse med en revidering af samarbejdsaftalen mellem SUF og Enhedslisten klart skal fremgå at organisationerne arbejder på et fredeligt grundlag og ikke samarbejder med organisationer som anvender vold mod politiske modstandere i Danmark.

HB drøftede spørgsmålet med SUFs ledelse på et fællesmøde den 9.10.11. SUF fremlagde at de havde vedtaget at samarbejdsaftalen bør ændres, så begge forpligter sig til at arbejde på et fredeligt grundlag. Spørgsmålet om formuleringer i forhold til samarbejde med andre organisationer blev stadig drøftet i SUF. Det blev aftalt at tage samarbejdsaftalen op på et senere fællesmøde.

2. Ny regering:

Det bliver en stor udfordring i den kommende tid at fastholde balancen mellem at være parlamentarisk grundlag for regeringen og samtidig trække regeringen til venstre og kritisere regeringen skarpt, når de går til højre. Men det er helt afgørende at vi gør det. Og at vi samtidig er aktiv i bevægelserne for at mobilisere og lægge pres på for at skabe flere forbedringer.

Den ny regering har desværre valgt i høj grad at lægge sig op af borgerlig økonomisk politik. De udmeldinger der foreløbig er kommet om de mange reformer regeringen lægger op til, ser meget bekymrende ud, hvis man ønsker at forbedre vilkårene for mennesker og miljø. Og foreløbig er der ikke meget kick-start over udspillene fra regeringen. HB bruger en del tid på at diskutere indholdet i de kommende forligsforhandlinger med folketingsgruppen, så det ligger klart, hvad vi skal gå efter at få igennem i forhandlingerne og hvad vi ikke kan være med til.

Der er for alvor brug for en aktiv fagbevægelse, elev- og studenterbevægelse, miljøbevægelse og mange andre folkelige bevægelser, som kan mobilisere for at få gennemført forbedringer. Først og fremmest få sikret at der oprettes tusindvis af grønne jobs og investeres i uddannelse og velfærd. Men også at der gennemføres demokratiske tiltag, der gør det muligt at sikre udvikling lokalt og får stoppet privatiseringen og markedsgørelsen af den offentlige sektor. Der har Enhedslisten et stort ansvar for at få rejst debat og mobilisering for kravene.

Og Enhedslisten har en afgørende rolle at spille. Det har stor betydning - også internationalt - at vi har vist at man som venstrefløjsparti kan gå frem ved at holde fast i sine politiske holdninger og klart sige, hvad man mener. Vi har vist at man kan forny sig som parti uden at give køb på sine politiske principper. Det at vi har brugt mange kræfter på intern uddannelse og på udadvendt kommunikation, i høj grad i de sociale medier, har vist sig at virke.

Og med finansloven viste vi også at det kan lade sig gøre at forhandle finanslov og stemme for en finanslov, uden nye forringelser for almindelige mennesker og miljø.

3. Finanslov

Enhedslistens årmøde i 2010 havde fastlagt grundlaget for hvad Enhedslisten skulle arbejde for ved en kommende finanslovsforhandling, hvis der kom et regeringsskifte. Denne vedtagelse dannede grundlaget for HBs arbejde i forhold til finanslovsforhandlingerne.

HB havde i forberedelserne på et regeringsskifte og den kommende deltagelse i samarbejdet med en ny regering planlagt et finanslovsseminar sammen med folketingsgruppen i slutningen af august, men dette måtte udskydes pga. udskrivelse af valget.

På seminaret, der i stedet blev afholdt 8. oktober, gav HB et foreløbigt forhandlingsmandat til Folketingsgruppens forhandlingsudvalg, hvor der blev opridset en række hovedpunkter, hvor der skulle opnås markante forbedringer samtidig med at det endelige finanslovsforlag skulle være uden forringelser – hvis Enhedslisten efterfølgende skulle kunne stemme for finansloven. Hovedbestyrelsen udpegede samtidig en følgegruppe, som løbende skulle informeres om forhandlingerne, og som Folketingsgruppen kunne rådføre sig med.

Undervejs i forhandlingsforløbet blev der afholdt yderligere 3 HB møder, heraf to ekstraordinært, hvor der blev set på de foreløbige resultater, diskuteret problemer med bl.a. gamle budgetterede grønthøsterbesparelser og givet et endeligt forhandlingsmandat.

På trods af at Finanslov 2012 bygger på en tilrettet version af den tidligere borgerlige regerings finanslovsforslag lever finansloven op til de retningslinier som årsmødet 2010 vedtog om Enhedslistens tilslutning til en finanslov og derfor vedtog HB, søndag d. 20. november at stemme for finansloven for 2012, med stemmerne 23 for og 2, der undlod at stemme.

HB har haft været gennem en god og konstruktiv proces, som har givet erfaringer til at tilrettelægge og forbedre partiets fremtidige arbejde omkring finanslovsforhandlinger. Ligeledes vil HB i den kommende tid se på brugen af grønthøsterbesparelser og alternativerne.

HB har sammen med Folketingsgruppen forsøgt at inddrage så store dele af partiet som muligt i finanslovsdiskussionerne og formuleringen af krav, ligesom eksterne parter som fagforeninger, interesseorganisationer og bevægelser har været hørt om deres eventuelle krav. Erfaringerne hermed har været meget positive, på trods af at netop denne finanslov har haft et meget kort optakts og forhandlingsforløb på grund af tidspunktet for valgets udskrivning.

4. Skuffelsen over regeringens politik og kampen uden for Folketinget

Enhedslistens muligheder for at trække regeringen til venstre har været langt mindre, end mange havde forventet, og det har ført til tydelige frustrationer. Ofte har det fået folk på venstrefløjen til at sige, at der må være "en grænse for", hvor længe Enhedslisten kan blive ved med at "støtte" regeringen. Denne reaktion bygger imidlertid på en misforståelse af, hvad det vil sige, at være "støtteparti" og "parlamentarisk grundlag" for regeringen.

For det sidste betyder kun, at vi ikke vil gå sammen med de borgerlige for at vælte regeringen – men på ingen måde noget medansvar for den politik. Og "støtteparti" er vi kun i de konkrete situationer, hvor vi stemmer sammen med regeringen – ellers er vi et oppositionsparti.

Og når parlamentariske appeller er nytteløse, er vores eneste mulighed at satse på en mobilisering udenfor Folketinget. Vi fik de første spæde erfaringer med dette under finanslovsforhandlingerne og med opfølgningen efter "Regeringens første 100 dage". Den positive erfaring er, at der faktisk viste sig en stor klangbund for det. Men vi oplevede også den negative begrænsning, at Enhedslisten som hedhed er meget lidt gearet til en sådan indsats. Der findes ikke nogen snuptagsløsning på dette problem. Det kommer vi kun ud over ved at fastholde perspektivet i en vedholdende indsats, så alle dele af partiet efterhånden lærer at arbejde med.

5. Libyen

Enhedslistens politik i forhold til FN og militære aktioner blev diskuteret meget op til og på årsmødet 2011 som følge af beslutningen om at støtte en FN-aktion i Libyen. Der blev på årsmødet vedtaget en beretning fra HB om sagen. Det blev samtidig besluttet at der skulle afholdes et seminar og fremlægges et forslag til årsmødet. Seminaret blev afholdt den 10. marts og en arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til årsmødevedtagelse, der supplerer årsmødevedtagelsen fra 2009 om FN.

Det er værd at notere sig at selvom der var tale om en meget alvorlig debat, hvor der var stærkt delte meninger i partiet, så lykkedes det alligevel at gennemføre en ordentlig debat i HB, i partiet og på årsmødet. Det er afgørende for Enhedslistens styrke, at vi er i stand til at rumme uenigheder og give ordentlige muligheder for debat.

6. Arbejdsplan:

Valgkampen fyldte rigtig meget i 2011. Først alle forberedelserne, så selve den intense valgkamp og bagefter var der brug for at puste ud. Og for at tilpasse organisationen til den helt nye situation efter valget. Både med den nye regering, de mange nye folketingsmedlemmer og de rigtig mange flere medlemmer og afdelinger.

Skolestartskampagnen blev udsat pga valgkampen.

Uddannelse/skoling har i høj grad bestået i organizerseminarer i forhold til valgkampen og Rejseholdet har intensiveret sit arbejdet og fordoblet aktiviteten med introduktion til nye medlemmer..

Aktivistfabrikken blev pga valget udskudt til januar og ændret til Organisationsværksted, der er blevet gennemført både vest og øst for Storebælt, for at give mulighed for at rigtig mange kunne deltage.

Der var i 2011 stort set ingen protester mod de kommunale budgetter, selvom der mange steder igen var nedskæringer. Så selvom det indgik i arbejdsplanen at vi skulle være aktive i protesterne, så var der ingen bevægelse vi kunne deltage i.

Vi deltog i årets Pride Parade i København, efter at en arbejdsgruppe nedsat af forretningsudvalget i samarbejde med Queerudvalget havde udarbejdet et politisk grundlag for vores deltagelse.

Strategidebat er væsentligt for vores politiske udvikling. HB holdt strategiseminar i juni og en arbejdsgruppe udarbejdede derefter et forslag til årsmødevedtagelse 2012, som blev udsendt til medlemmerne med Rød+Grøn i november 2011. Der blev afholdt et seminar som led i debatten den 25. februar. Rigtig mange medlemmer har deltaget i debatten, der også har været oppe i mange afdelinger.

Som led i denne debat vedtog HB også at foreslå årsmødet 2012 at der iværksættes et arbejde med at skrive et nyt principprogram frem til årsmødet 2014. Dette forslag indgår i HBs forslag til arbejdsplan.

Organisationsudvalget har primært arbejdet med uddannelse af medlemmerne i form af Organisationsværksteder mm. Der er endnu ikke kommet gang i organizerseminarer målrettet koordinatorer/koordinationsgrupper i faglige netværk og udvalg. Det bliver en væsentlig opgave i de kommende år at få dette organiseret. Det vil nok i høj grad blive de nye organisationssekretærer, der skal løfte den opgave sammen med den nye faglige sekretær.

7. Meget større organisation, organisatoriske ændringer

Vi har på få år fordoblet vores medlemsantal og er nu omkring 8.000 medlemmer. Det stiller store krav til vores organisation. HB har derfor brugt en del tid på at diskutere dette.

Det har betydet at vores ansatte har haft meget svært ved at følge med arbejdsopgaverne og HB har derfor af flere omgange besluttet at udvide antallet af ansatte, selvom det betød en væsentlig budgetoverskridelse. Men det var HBs vurdering at det var nødvendigt og at der også ville være råd, med de mange nye indtægter fra de mange nye medlemmer og senere fra det flotte valgresultat.

HB har besluttet at en del af de ekstra midler vi har fået pga valgresultatet skal bruges til at investere i fremtiden, så vi kan stå bedre rustet, hvis vi på et senere tidspunkt skulle gå tilbage ved et valg. Derfor skal den lønnede arbejdskraft i høj grad bruges til at udvikle organizertilgangen i afdelinger, udvalg og netværk. Så rigtig mange medlemmer får lært at organisere, såvel det daglige arbejde, som kampagner, møder, events og ikke mindst politikudvikling. Vi får i de kommende år brug for rigtig meget udvikling af vores politik på alle niveauer og det skal vi have inddraget så mange som muligt i.

En stor del af dette arbejde skal løftes af tre nye organisationssekretærer, der skal arbejde sammen som et team. Samtidig får de hver især ansvaret for kontakt med et antal afdelinger og regioner og skal bruge en del af deres arbejdstid på at være ude til seminarer og møder. Det har i høj grad været årsmødebeslutningen fra 2010 "Sådan bliver Enhedslisten kampklar", der har ligget til grund for HBs beslutninger.

Der er også ansat en faglig sekretær der skal bruge en del kræfter på at hjælpe med organiseringen af de faglige netværk.

Der er oprettet en midlertidig stilling i to år til at forberede kommunal- og regionsvalgene i 2013. Og det generelle arbejde på landskontoret med at sørge for at organisationen fungerer er opprioriteret.

Desuden bliver der for første gang en sekretariatsleder for landsorganisationens sekretariat. Det har i flere år været et stort ønske fra de ansatte og meningen er at det skal være med til at forbedre arbejdsmiljøet og sikre en løbende prioritering af indsatsen.

I alt vil der fremover være ca. 12 ansatte i landsorganisationen.

8. EUN

I slutningen af september brød en mindre gruppe med SUF og meldte ud på maillister, via en hjemmeside og i diverse medier, at de ville starte Enhedslistens Ungdom, dette dog uden at have inddraget Enhedslistens ledelse i beslutningen. Forretningsudvalget kontaktede derfor gruppen med en klar melding om at Enhedslisten samarbejder med SUF og at gruppen ikke måtte benytte navnet Enhedslistens Ungdom. Denne udmelding blev også lagt på Enhedslistens hjemmeside. Det havde været hensigtsmæssigt hvis FU havde meldt ud tidligere i forløbet.

I Enhedslisten og SUF havde udmeldingen om dannelse af en ungdomsorganisation sat gang i debatten og medførte henvendelse til HB fra en række afdelings kontaktpersoner. HB har efterfølgende behandlet gruppens ønske om at lave en ungdomsorganisering og det blev på HB-mødet i december vedtaget med stemmerne 12-11 at danne "Enhedslistens UngdomsNetværk, et udvalg for unge i Enhedslisten. I udvalgskommissoriet blev det understreget at udvalget er et internt udvalg og ikke er en konkurrent eller et alternativ til SUF.

Der er stadig en del debat om dette i såvel Enhedslisten som SUF. Forretningsudvalget forsøger om man kan få en dialog med de involverede. Det er afgørende for Enhedslistens videre udvikling at de erfaringer venstrefløjen fik i 70'erne og 80'erne med indbyrdes kampe videregives til nye generationer og at tidligere tiders arbejdsmetoder ikke vinder indpas i Enhedslisten. HB ønsker at fastholde Enhedslisten som et bredt parti, hvor der er plads til uenigheder.

9. Internationalt

2011 var et år, hvor der skete rigtig meget internationalt. Det arabiske forår satte en helt ny dagsorden og har inspireret til kamp for demokrati mange steder. Occupy-bevægelsen i USA og Storbritannien, protesterne i Spanien og mange andre folkelige bevægelser viser at der er stor modstand mod at bankerne får lov at tørre deres tab af på almindelige mennesker.

EUs topledere valgte at gå den stik modsatte vej og sætte demokratiet ud af kraft. Europluspagten forsøges vedtaget uden folkeafstemninger og regeringerne i Grækenland og Italien erstattet med teknokrater. Og der diskuteres videre om hvordan man fortsat kan sikre milliarder til de store tyske og franske banker, betalt med nedskæringer på velfærden og udsalg af offentlig ejendom og naturressourcer, samtidig med at arbejdsløsheden eksploderer.

HB har besluttet at vores internationale indsats skal opprioriteres, da der er stort behov for international debat og for at finde frem til konkrete forslag, som vi sammen kan arbejde for i hver vores lande og på tværs af grænserne. Derfor har vi deltaget i mange internationale møder. Og skal i 2012 være vært for mindst tre arrangementer. Studiedage for GUE-NGL, uformelt møde for venstrefløjspartier og møde i executive board for European Left.

Med det valgresultat vi fik, er der langt større interesse for Enhedslisten fra andre venstrefløjspartier og vi har også selv behov for større samarbejde med andre for at finde konkrete forslag til løsninger på de store internationale problemer.

HB har derfor besluttet at ansætte en international sekretær, der også skal arbejde konkret med aktiviteterne i forhold til EU-formandskabet og forberedelse af eventuelle folkeafstemninger om EU-forbeholdene.

Institut for Flerpartisamarbejde fungerer nu og Enhedslisten har besluttet at vores første konkrete projekt skal være at støtte et demokratisk netværk i Honduras.

10. Hovedbestyrelsens arbejde

Hovedbestyrelsens arbejde: HB har afholdt 12 møder, hvoraf der på et af møderne også var strategiseminar og på et af møderne finanslovsseminar. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev der afholdt to ekstraordinære HB-møder. To af møderne har været afholdt som internatmøder og et af møderne har været afholdt i Århus, hvor der var en fælles drøftelse med Århus afdeling. Fremmødet til HB-møderne fremgår af den vedlagte oversigt.

Årsmødeforberedelser har som sædvanlig fyldt en hel del af HBs arbejdstid. Årsmødet i 2011 besluttede hele tre store emner, der skulle arbejdes med frem til og på årsmødet 2012: strategi, FN og Boligskat. HB besluttede derfor at der ikke skulle yderligere emner på dagsordenen.

HB har nedsat en gruppe der skal forberede kommunal- og regionsvalg i 2013. Det bliver en kæmpe opgave for hele organisationen at sikre at den store fremgang vi fik ved folketingsvalget fastholdes ved kommunal- og regionsvalget. Og det stiller ikke mindst krav om at vi finder dygtige kandidater, der vil påtage sig den store opgave at sidde i byråd og regionsråd. Og medlemmer der vil påtage sig den store opgave at sidde i baggrundsgrupper og sikre at vores byråds- og regionsrådsmedlemmer ikke kommer til at sidde helt alene med den opgaven. Men at vi i fællesskab bruger den platform til at fremme vores politik.

HB har længe ønsket at diskutere partiets medier og ikke mindst medlemsbladet Rød+Grøn, men det har været svært at finde ordentlig tid på et HB-møde, fordi der har været mange andre vigtige emner at diskutere. Derfor blev det først i marts 2012 at der blev gennemført en debat på et HB-møde, efter at der har været gennemført en undersøgelse blandt læserne om deres opfattelse af Rød+Grøn. HB har besluttet at Rød+Grøn fremover også udgives i januar. I debatten skal vi også diskutere hvordan vi bedre kan bruge Netforum. Det er endnu ikke rigtig lykkedes at få gang i debat og anden brug af Netforum.

EU-krisen har fyldt meget på HB-møderne og HB besluttede at Forårskampagnen i 2012 skal handle om EU og krise, herunder aktiviteter i forbindelse med EU-formandsskabet. Der er nedsat en arbejdsgruppe der forbereder aktiviteterne.

HB har diskuteret hvordan vi styrker organisationen og herunder også HBs egen rolle. Og har blandt andet besluttet at der på hvert HB-møde skal vedtages en udtalelse, som helst skal indeholde handlingsanvisninger, så det bliver tydeligt, hvad HB mener partiets kræfter skal bruges til.

Enhedslistens nye situation stiller store krav til hele organisationen – også til HB. Det er vigtigt at HB prioriterer tid til at have de grundlæggende politiske diskussioner, hvor vi både analyserer den politiske situation, organisationens tilstand, muligheden for at skabe bevægelse og ud fra det træffer politiske beslutninger om hvad vi mener der skal gøre. Vi skal vurderer hvordan vi får mest muligt igennem politisk og får ændret styrkeforholdene, ved hjælp af godt parlamentarisk arbejde, pres udefra på politikerne og ikke mindst ved at skabe lokale bevægelser så flere og flere får en tro på at de selv kan være med til at skabe forandringer.

Godkendt på Enhedslistens årsmøde 2012

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]