Gå til hovedindhold

Enhedslistens mål 2012-2016

Enhedslistens vision

Enhedslistens vision er et samfund, hvor det enkelte menneske lever i frihed i solidariske fællesskaber, og hvor ingen er underlagt udbytning af deres arbejdskraft. Et samfund, som er miljømæssigt bæredygtigt, hvor der ikke drives rovdrift på miljø og naturressourcer. Et samfund uden diskrimination af mindretal. Derfor er det nødvendigt, at kapitalismen erstattes af et socialistisk samfundssystem, hvor markedskræfterne styring erstattes af befolkningens demokratiske kontrol med produktionen, som kan sikre, at der ikke produceres for profit, men for menneskelige behov, så vi kan undgå kapitalismens kriser. Et sådant opgør med kapitalismen forudsætter naturligvis demokratisk opbakning og aktiv deltagelse.

I samarbejde med fagforeninger, sociale bevægelser og miljøorganisationer er det Enhedslistens opgave at bane vejen for en sådan vision ved at forrykke styrkeforholdene i samfundet til fordel for arbejderklassen, som udgør flertallet af befolkningen.

Opgaven kræver, at vi kigger på vores organisation. Gennem de sidste 2 år har Enhedslisten oplevet en stor vækst i antallet af medlemmer og folkelig opbakning – senest set ved folketingsvalget i 2011. Der er behov for, at vi udvikler organisationen, så den svarer til de behov, som et voksende medlemstal og en tungere rolle i bevægelser og samfundsdebat stiller os overfor.

Derfor er det i den kommende periode en hovedopgave for Enhedslisten at udvikle partiorganisationen. Det skal vi gøre ved at sætte os nogle politisk-organisatoriske mål, så vores arbejde har en tydelig og fokuseret rettesnor at følge. Dette papir udkaster Enhedslistens målsætninger for at udvikle partiets organisation over de næste 5 år. Målsætningerne bygger oven den politiske og strategiske retning, som allerede er formuleret i programmet og i tidligere hovedresolutioner.

Rammerne for vores arbejde

Tre forhold udgør rammen for vores politiske arbejde i de kommende år.

Styrkeforholdene er siden 1980'ernes nyliberalisme rykket i den forkerte retning. Arbejdsgivere, topdirektører, storaktionærer og spekulanter har fået mere magt på det store flertals bekostning. Det skyldes bl.a. privatiserings- og udliciteringsbølgen, globaliseringen og flytning af beslutninger til EU-plan, og det skyldes at tidligere borgerlige og socialdemokratisk ledede regeringers politik primært har gavnet de rige og de store kapitalinteresser.

Kapitalismen er ramt af en dyb økonomisk og økologisk krise, hvor millioner kastes ud i arbejdsløshed, hungersnød hærger i de fattige lande, og klima og naturressourcer udsættes for et pres, der truer klodens fremtid. Alligevel har kapitalismen en enorm mental magt, hvor mange mennesker trods krisen har svært ved at forestille sig et alternativ i form af socialisme, hvilket bestyrkes af en overvægt af borgerlige medier herhjemme. Dette gør det sværere at mobilisere afgørende mod alvorlige forringelser fremsat i "nødvendigheden navn".

Den nye socialdemokratisk ledede regering har ikke brudt med de borgerlige regeringers liberalistiske politik. Tværtimod har regeringen med tilslutningen til Finanstraktaten og fastholdelse af EuroPlus pagten cementeret den liberalistiske demontering af velfærdsstaten. For de dele af befolkningen, der havde illusioner om at en socialdemokratisk regering vil føre en helt anden politik, der løser store samfundsproblemer, står det nu lysende klart, at det bliver en fortsættelse af de borgerlige regeringers EU- tilpassede politik. I stedet vil vi som i andre lande se store offentlige nedskæringer, der også i Danmark kan fremkalde stærke modstandskampe.

Ny regering og hvad så?

Den ny regering var en stor sejr – også for Enhedslisten. Men det stiller os overfor nye udfordringer, da den nyregering ikke fører en politik vi er tilfredse med og som allerede har svigtet mange af de progressive forslag der trods alt var i regeringsgrundlaget . Hverken Socialdemokratiet eller SF er klar til at tilbagerulle de forringelser, som vi har set de sidste ti år – fx skattelettelserne til de rige. De radikale fører en klart borgerlig politik. Grundlæggende løsninger af en række brændende samfundsmæssige problemer kræver et opgør med banker og storkapital, EU's diktater mv. Det vil regeringen ikke. Med tilslutningen til EU's stabilitetspagt har regeringen bundet sig til en borgerlig politik i al evighed.

Overordnet vil en ny regering forsøge at føre en politik der meget ligner Lars Løkkes. Vores opgave bliver at presse regeringen så langt som muligt – på fordelingen af samfundsøkonomien mellem arbejde og kapital, ændring af miljøpolitikken, ændring af udlændingepolitikken, og helt holde os fri af et medansvar for forringelser for lønmodtagere.

Erfaringen fra andre lande, hvor centrum-venstre regeringer fører en borgerlig politik, er at det nemt fører til valgnederlag ved det efterfølgende valg. Et sådant valgnederlag kan også kan ramme et venstreorienteret parti der har fungeret som støtteparti for centrum-venstreregeringen.

Det er et politisk mål for Enhedslisten at undgå at den demoralisering der vil følge af skuffelse over S og SF også rammer os. Derfor vil Enhedslisten vil aldrig lade sig presse til at stemme for en politik, der er imod arbejderbefolkningens interesser. Vi vil tværtimod fremme alle initiativer uden for parlamentet for at presse regeringen til en mere progressiv politik.

Målene for de kommende fire år

Enhedslisten skal som parti gå forrest i at styrke sådanne kampe og opbygge solidaritet. I forlængelse heraf er det Enhedslistens opgave, at formulere konkrete politiske mål, der kan bidrage til at ændre styrkeforholdene, så de mål der ikke kan nås i dag, kan nås i morgen.

De styrkeforhold skal ændres er:

  • Arbejderklassen skal styrkes over for arbejdsgiverne, og internt i fagbevægelsen skal græsrødderne styrkes overfor dens bureaukratiske top
  • Fælles velfærd og demokratisk indflydelse skal styrkes over for private erhvervsinteresser
  • Økologisk og bæredygtig produktion og forbrug skal styrkes over for markedsøkonomiens blinde vækst og ødelæggelse af klimaet og rovdrift på naturen
  • Realøkonomien skal styrkes over for finanssystemets økonomiske dominans
  • Demokrati på arbejdspladsen, demokrati for brugere og lokalsamfund skal styrkes over for centralisering og bureaukrati
  • Lighed, solidaritet og menneskerettigheder skal styrkes over for ulighed, diskrimination og fremmedhad, samt over for personer med handicap.
  • Visionerne om et socialistisk samfund skal styrkes over for kapitalismen.
  • Den progressive EU-modstand skal styrkes frem for EU's centralisering og liberalistiske økonomiske politik

Styrkeforholdene ændres både gennem reformer, der ændrer på rettigheder, ejendoms- og magtforhold, og gennem styrket aktivitet og organisering fra neden.

I de næste fire år skal Enhedslisten nå bredere ud med sociale, økologiske og demokratiske krav, som tager afsæt i ønsker og bevægelser i befolkningen og samtidig tager fat på at forandre magt- og ejendomsforholdene. Denne indsats vil bl.a. tage afsæt i Enhedslistens politik for den offentlige sektor som motor for bæredygtige arbejdspladser, velfærd og demokrati.

Men Enhedslisten kan ikke ændre styrkeforholdene alene. Det kræver et samarbejde med alle dele af befolkningen, partier, organisationer og enkeltpersoner, der vil gå i samme retning. Det er helt afgørende, at befolkningen og de folkelige organisationer – først og fremmest fagbevægelsen som den største masseorganisation – bidrager aktivt til at rejse konkrete politiske krav.

Det er også nødvendigt, at Enhedslisten øger sit samarbejde med den europæiske venstrefløj med henblik på at styrke et alternativ til EU og fælles initiativer mod EU-forringelser. Ligeledes skal det internationale solidaritetsarbejde styrkes.

Og endeligt er det også nødvendigt at arbejde på at gøre et socialistisk alternativ tydeligt for befolkningen, så kapitalismens mentale magt udfordres. Det kræver, at vi i vores konkrete politik kommer med forslag, der fremmer anderledes produktionsforhold, udbygger og demokratiserer den offentlige sektor og i det hele taget fremmer en socialistisk debat både indenfor partiet, på den brede venstrefløj og i samfundsdebatten generelt.

Samtidigt er et opgør med EU nødvendigt. Ligesom vi ikke kan udfolde vores langsigtede mål om socialisme under kapitalismen, så er selv meget moderate og konkrete reformkrav i det daglige arbejde vanskeliggjort af EU.

Enhedslisten skal styrkes

Det er også afgørende, at Enhedslisten styrkes vælgermæssigt og som parti. Enhedslisten har udviklingen af et socialistisk samfund som sit mål. Det forudsætter, at det store befolkningsflertal støtter og arbejder aktivt for en sådan grundlæggende samfundsforandring. Enhedslisten skal derfor være et udadvendt parti, der tager aktivt del i den arbejdende befolknings daglige kampe på alle niveauer og samtidig arbejder for at forbinde denne kamp med socialismens ide.

Vi sætter os derfor følgende mål for de kommende år

  • Fremgangen ved sidste folketingsvalg skal fastholdes og udbygges, også ved kommune- og regionsrådsvalget i 2013. Desuden skal vi øge vores medlemstal, bl.a. ved at blive bedre til at tage imod nye medlemmer og fastholde dem
  • Vi skal arbejde for at vi overalt i landet bliver i stand til at fremføre partiets politik i brede sociale sammenhænge og at vi bliver i stand til at opstille og deltage i lokale valg overalt. Det er derfor et vigtigt delmål at vi får afdelinger i alle kommuner samt at store afdelinger opdeles hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Udvikling af et aktivt medlemsdemokrati, hvor

  • flere deltager i de aktuelle politiske debatter,
  • flere engagerer sig i faglige netværk og udvalg
  • flere medvirker i agitationsarbejdet, kampagneaktiviteter og i udviklingen af partiets teori og praksis.
  • Samtidig skal partidemokratiet fortsat demokratiseres så alle får lige mulighed for at deltage og blive hørt
  • Inddragelse af medlemmer, udvalg og netværk i en dialog med HB og folketingsgruppen for at styrke politik og politikudvikling

Det forudsætter udvikling af partilivet:

  • god modtagelse af nye medlemmer
  • afholdelse af regelmæssige og velbesøgte medlemsmøder
  • møder og arrangementer skal være rare at komme til og et udtryk for et velkommende, inkluderende og åbent miljø med vægt på både det sociale og det politiske
  • møder og arrangementer skal være nemme at komme til og deltage i. Grupper med særlige behov skal tilgodeses så vidt som overhovedet muligt, f.eks. med transport til ældre og børnepasning til børnefamilier
  • arrangementer med særlige temaer: Socialisme, demokrati, velfærd, solidaritet, arbejderbevægelsens-, protestsangens historie, forfatter- og sangaftener osv.introduktion til og diskussion af grundlæggende marxistisk teori

Enhedslistens udenomsparlamentariske arbejde

Forandringer i samfundet bæres frem af bevægelser uden for parlamentet, presset fra stærke sociale bevægelser er nødvendigt for at opnå væsentlige indrømmelser og forandringer.

  • Om fire år skal Enhedslistens fagligt aktive øve større indflydelse i fagbevægelsen for at omdanne den til en demokratisk fagbevægelse, der kæmper for arbejderklassens interesser og for at styrke arbejderklassens indflydelse på samfundet. Det sker ved aktiv deltagelse i det faglige arbejde, overenskomstforhandlinger og konflikter. Men også ved en målrettet parti-indsats overfor lokale fagforeninger og de andre regeringspartiers baglande, som vi høstede de første erfaringer med under finansloven og efter "regeringens første 100 dage". Noget der tidligere blev kaldt "aktionsenhedens metode", og som er et stærkt værktøj til at styrke os i fht. de andre partiers græsrødder.
  • Om fire år skal Enhedslisten afdelinger i højere grad øve indflydelse og være drivkræfter i lokale politiske kampe. Det kræver styrkelse af afdelingernes aktivitet og at Enhedslisten centralt bakker op om dette, bl.a. gennem en partiuddannelse for afdelingsaktivister og "organizers".
  • Enhedslistens medlemmer er aktive i en lang række andre bevægelser og aktiviteter om påtrængende samfundsspørgsmål. Dette arbejde skal styrkes ved at fremme dannelsen af netværk af medlemmer på de pågældende områder.
  • Enhedslistens deltagelse i bevægelser handler ikke bare om at vinde indflydelse for vores synspunkter, men også om at lytte til bevægelserne og lære af fælles kamperfaringer. Vores arbejde i bevægelserne må altid være baseret på en dialog og ikke en monolog. Uafhængige og demokratiske folkelige bevægelser er et helt afgørende element i Enhedslistens strategi for et andet samfund.
  • I løbet af disse fire år skal Enhedslisten hele tiden have et beredskab til at deltage i og fremme folkelige bevægelser, der opstår omkring aktuelle spørgsmål.
  • Enhedslisten skal i de næste fire år styrke vores internationale solidaritetsarbejde. Vi vil arbejde for at skabe tættere forbindelser til samarbejdspartnere blandt venstrefløjspartier og progressive bevægelser i Sydamerika og Mellemøsten – områder hvor folkelige kræfter i disse år står bag omfattende protester og har styrke til at slås for grundlæggende forandring. Vi vil arbejde for at kendskab til vore internationale samarbejdspartnere og deres erfaringer spredes ud i Enhedslistens lokalafdelinger.
  • For at fremme en alternativ socialistisk samfundsdebat skal Enhedslisten de kommende fire år arbejde på at styrke progressive medier, og fremme vores medlemmers brug af disse såvel som vore medlemmers deltagelse i samfundsdebatten i medierne generelt.

Enhedslistens parlamentariske arbejde

Enhedslistens arbejde i folketing, regioner og kommuner skal bidrage til at gennemtvinge forbedringer og ændre styrkeforholdene i samspil med bevægelser og kampe, fremvise rød-grønne alternativer og øge opbakningen til Enhedslisten.

Enhedslisten skal målrettet gå efter politiske indrømmelser fra regeringen, som sikrer konkrete sociale, miljømæssige og demokratiske forbedringer. Samtidig skal Enhedslisten benytte enhver anledning til at gøre opmærksom på sine mere grundlæggende løsninger og sætte en dagsorden for samfundsforandring.Når en ny regering vælger at samarbejde med de borgerlige partier om at skære ned og forringe vilkårene for den brede befolkning, skal vi gå imod og i stedet fremlægge alternativer, som har en solidarisk profil. Enhedslisten skal fastholde princippet om ikke at deltage i forringelser for almindelige mennesker eller miljø og klima.Enhedslisten skal være de sociale bevægelsers parti i folketinget. Det parlamentariske arbejde skal understøtte aktiviteten i fagbevægelsen og andre folkelige bevægelser.Det parlamentariske arbejde skal medtage økologiske overvejelser på lige fod med økonomiske fora t sikre en bæredygtig udvikling uden vækst i ressourceforbruget.Enhedslisten vil til enhver tid kæmpe for den sammensætning af folketing, regioner og kommuner, der giver de bedste muligheder for arbejderklassens kamp. Det vil i den nuværende situation sige et flertal af S, SF og Enhedslisten, samt – i kommunerne – herudover en række fælleslister.

Sådan når vi målene

Enhedslistens medlemmer, afdelinger og faglige netværk skal udvikles til stærke sociale aktører, som i forlængelse af partiets politik kan deltage i, påvirke og iværksætte lokale, regionale, nationale, europæiske og internationale kampe og konflikter. Partiet skal støtte medlemmerne i at præge de politiske debatter, der hvor de færdes, så vi kan være med til at flytte holdninger.

For at nå dette vil Enhedslisten i de kommende fire år:

  • Udvikle vores medlemsblad så det bliver et vigtigt redskab for medlemmernes viden om samfundet, en inspiration til handling.
  • Udvikle vores internetmedier, så de bliver et forum for en levende partidebat, erfaringsudveksling og vidensopsamling.
  • Opbygge en partiuddannelse, der tilbyder medlemmer og lokale ledelser uddannelse i kampagne-aktiviteter, agitation, ledelse og mobilisering, samt politisk og teoretisk skoling.
  • Opbygge og udvikle faglige netværk og udvalg, så alle Enhedslistens medlemmer har lige muligheder for at deltage og få indflydelse på politikudviklingen i Enhedslisten, og styrke Enhedslistens medlemmer og tillidsvalgte i kampen i hverdagen.
  • Foretage de nødvendige personalemæssige prioriteringer for at sikre at ovenstående målsætninger nås.
  • Styrke vore kontakter på det europæiske og internationale plan, og i langt højere grad inddrage partiets menige medlemmer i dette arbejde – hvis muligt og hensigtsmæssigt via de relevante udvalg
  • Hovedbestyrelsen iværksætter mindst én gang årligt en landsdækkende aktion, med interne mål om stor medlemsdeltagelse.

Afslutning

Kampen for socialismen starter i dag som et forsvar for bæredygtighed, velfærd, demokrati og fred. Gennem denne kamp kan arbejderklassen og alle progressive dele af befolkningen komme til at stå stærkere, blive bedre organiseret, og mere samlet – samt fremsætte de krav, der peger fremad.

Det er forudsætningen for at kunne tage næste skridt: At vinde et flertal i befolkningen for socialisme.

En anden forudsætning er, at vi bredt på venstrefløjen styrker en fælles forståelse af samfundet, den politik der skal føres i dag og vejen til socialismen.

Derfor påbegynder Enhedslisten efter årsmødet 2012 en ajourføring af principprogrammet, der fortsat baseres på Enhedslistens radikale socialistiske grundholdninger og perspektiv, men tager højde for udfordringerne i den aktuelle politiske udvikling med permanent og ekstrem borgerlig krisepolitik, der indebærer drastiske angreb på den offentlige sektor og forringelser for lønarbejderne og den brede befolkning, samt for de grundlæggende forandringer i kapitalismen og i klasse-, magt- og ejendomsstrukturerne. Målet er at inddrage det store flertal af partiets medlemmer i diskussionen, men vi vil også invitere fagforeninger og græsrodsbevægelser til at deltage i denne debat.

Vedtaget af Enhedslistens årsmøde 2012

Om Enhedslisten

Enhedslisten blev dannet i 1989, og er et socialistisk og demokratisk græsrodsparti med lokalafdelinger over hele landet. Vores medlemstal er vokset de seneste år, men hvis vi virkelig skal rykke, har vi også brug for dig. Læs mere

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]