Gå til hovedindhold

Forbyd våbentransporter

Af Søren Søndergaard, MF, Enhedslisten

Fredag den 25. april skal Folketinget diskutere et forslag fra Enhedslisten om at forbyde våbentransporter til lande, vi ikke vil sælge våben til. I dag er loven skruet sådan sammen, at selv om både regering og Folketing er imod at sælge våben til et givet land, er der intet, der forhindrer danske skibe i at sejle våben til det pågældende land.
Et konkret eksempel fra nyere tid er rederiet T&C a/s, der i 1999 fragtede kampvogne fra Polen til Sudan. Sudan lå i blodig borgerkrig, og regeringen var kendt for en uhyggelig undertrykkelse af befolkningen i det sydlige Sudan. Ikke et land, som Danmark ønskede at sælge våben til. Og faktisk forelå en EU-beslutning om ikke at sælge våben til det afrikanske land. Men afsejlingen fra Polen til Sudan kunne myndighederne ikke stille noget op imod.
Det hænger jo ikke sammen, så man skulle tro, at det ville være en smal sag at få lukket det hul i lovgivningen.
Det er det åbenbart ikke. Første gang det blev foreslået at forbyde våbentransporter til lande, vi ikke vil sælge våben til, var i 1986, hvor Socialdemokratiet fremsatte et forslag. Det skulle siden blive vedtaget, men nåede aldrig at blive til lov pga. et folketingsvalg, der annullerede hele arbejdet.
Derfor tog Enhedslisten sagen op for to år siden. For at sikre et flertal var det formuleret præcis som et forslag fremsat af Socialdemokratiet og Det radikale Venstre i 80’erne. Men i stedet for at vedtage forslaget, besluttede den daværende regering at nedsætte et udvalg til at undersøge hele våbeneksportområdet.
Det udvalg har så tygget drøv siden. Det har i hvert fald ikke formået at komme til nogen konklusion, der kan bruges politisk.
Da vi for to måneder siden kunne konstatere, at udvalget endnu ikke var færdigt, valgte vi at genfremsætte vores forslag. Fra regeringen lød svaret, at nu måtte udvalget blive færdigt, og en lov vedtages. Men der er stadig en risiko for, at sagen igen vil blive sendt i syltekrukken. Sker det, kan skibene fortsat sejle våben til selv de værste steder på jorden. Fredag den 25. april kender vi svaret.

Tirsdag, 22. april 2003 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]