Gå til hovedindhold

Nej til liberalisering af lukkeloven

Udtalelse fra Enhedslstens årsmøde, 22.-24. april 2005

Regeringen vil med støtte fra sin faste samarbejdspartner Dansk Folkeparti liberalisere den allerede meget liberale lukkelov, så butikkerne kan holde åbent 20 søndage om året. Med dette udspil tilsidesættes ikke blot et fælles oplæg fra butikssektorens organisationer, men også hensynet til både forbrugere og ansatte i butikkerne.

Hensynet til forbrugerne er ganske vist begrundelsen for endnu en gang at liberalisere lukkeloven, men en yderligere liberalisering vil snarere komme forbrugerne til skade end gavn. De små butikker vil have svært ved at overleve, når de store supermarkeder og discountbutikker får mulighed for at holde åbent næsten hver anden søndag. Det vil udkonkurrere mange nærbutikker og give mange mennesker længere vej til de daglige indkøb – i modsætning til hvad regeringen påstår.

Liberaliseringen vil også skærpe konkurrencen i dagligvarehandelen og bane vej for, at store udenlandske kæder sætter sig på store dele af butikssektoren i Danmark. For disse kæder tæller kun kravet om størst mulig profit nu og her på bekostning af service, kvalitet og miljø. Det vil blive sværere at sikre sunde og gode varer på hylderne.

Liberaliseringen vil forringe arbejdsforholdene for de butiksansatte, der i forvejen døjer med lange arbejdsdage, lave lønninger og et nedslidende arbejde. Med endnu mere søndagsåbent vil det blive sværere for de butiksansatte at være sammen med børn og familie, der jo ellers har så høj prioritet hos regeringen.

Både undersøgelser og udsagn i medierne viser, at de fleste forbrugere ikke har behov for længere åbent i butikkerne. De kan sagtens kan nå at købe ind inden for de nuværende meget fleksible åbningstider. Det er derfor falsk varebetegnelse, når regeringen med henvisning til forbrugerne forsøger at sælge en lukkelovsliberalisering, der udelukkende er til gavn for snævre kapitalinteresser.

Derfor siger vi nej til en liberalisering af lukkeloven. Vi ønsker ikke længere åbningstider, men bedre varer og mere service i butikkerne, sikring af nærbutikker og ordentlige arbejdsforhold for de butiksansatte.

Lørdag, 23. april 2005 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]