Gå til hovedindhold

Nej til EU-forfatning – ja til Europa

Af Rune Lund, MF, Europa-ordfører for Enhedslisten

EU-forfatningen kunne ikke modstå nej’erne i Frankrig og Holland, der var en reaktion på forfatningens negative sociale og demokratiske konsekvenser for de europæiske befolkninger. EU-forfatningen er død. Jo før EU-eliten indser dette, jo bedre.

De europæiske befolkninger er ikke interesseret i EU-forfatningen, der er et skridt i den forkerte retning for Europa. I Enhedslisten er vi store tilhængere af internationalt samarbejde. Vi er store tilhængere af, at mennesker skal kunne bevæge sig frit over landegrænser. Vi er store tilhængere af internationale aftaler omkring miljø, internationale aftaler omkring nedrustning, vi er store tilhængere af internationale aftaler omkring selskabsskat og mange andre ting.

Forfatningen ville gøre mere skade end gavn, derfor er det hollandske og franske nej en stor sejr for befolkningerne, ikke bare i EU, men i hele Europa og også i resten af verden.

Nej’erne er et stort nederlag til de politikere, der i årevis har kørt hen over hovedet på befolkningerne i EU, og man må spørge sig selv: Hvornår begynder EU-eliten at lytte? Hvornår vil man lytte til folk og tage folket alvorligt?

Vi vil sammen med sociale bevægelser og resten af den europæiske venstrefløj til venstre for socialdemokratierne i Europa, arbejde for at skabe et fælles, offensivt bud på grundlæggende reformer af det europæiske samarbejde.

Disse reformer skal sikre, at ansatte - der udstationeres eller arbejder i et andet land end der, hvor de har deres statsborgerskab – altid skal arbejde efter værtslandets løn- og arbejdsvilkår. Ligeledes skal ethvert land kunne stille højere krav til varers kvalitet og indhold i overensstemmelse med nationale regler. Sådanne tiltag må ikke kunne kaldes »konkurrenceforvridende«. Ligeledes skal alle planer om militariseringen af EU skrottes. I stedet skal vi igangsætte en nedrustning.

Nej’erne til EU-forfatningen skal være et ja til et socialt, bæredygtigt og demokratisk Europa.

Mandag, 20. juni 2005 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]