Gå til hovedindhold

Tags

Vi kan skaffe studieboliger nok

Enhedslisten har to forslag, der gør det lettere at finde eksisterende studieboliger – og kickstarter byggeriet af nye.

Lars Hedegaard Nielsen, boligpolitisk sekretær

I december sidste år kunne man i Berlingske læse om den geografistuderende Natascha, der stod til at blive smidt ud af sit fremlejede værelse på Grønjords Kollegiet. Det ville blive femte flytning i løbet af blot tre semestre, hvor boligmangel allerede havde kostet én aflyst eksamen. Nataschas historie var ikke unik – omkring en tredjedel af de studerende i Region Hovedstaden er i en usikker boligsituation. På landsplan mangler der 22.000 boliger til nye studerende.

To forslag til at løse studieboligkrisen
Heldigvis kan boligproblemerne for studerende løses med politisk vilje. Enhedslisten står bag to beslutningsforslag, der kan vise vejen videre.

Det første skal give de studerende overblik over eksisterende boliger ved at erstatte mange separate ventelister med én samlet liste i hver kommune. Forslaget skal behandles her i efteråret.

Det andet skal kickstarte etableringen af 10.000 nye studieboliger med en pulje, der medfinansierer fem procent af boligernes grundkapital. Pengene finder vi ved at fjerne den urimelige skattefordel ved forældrekøb. Det vil samtidig lægge en dæmper på den sociale skævvridning af boligmarkedet blandt unge.

Initiativet skal tages i Folketinget
Indtil videre har kun SF og Alternativet vist klar opbakning til forslaget, men et samlet Folketing burde tage ansvar for at løse den studieboligkrise.

Gennem 25 år har man samlet 80 procent af alle videregående studiepladser i fem byer. I København skyldes godt halvdelen af befolkningstilvæksten uddannelsessøgende. Så det er ikke sært, at resultatet bliver studieboligmangel! Centralisering har været politisk drevet fra Folketinget. Derfor må det være Folketingets ansvar skaffe de fornødne boliger i studiebyerne.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]