Gå til hovedindhold

Vi har ikke råd medicinalindustrien

Superprofitter til medicinalindustrien koster hospitalerne dyrt. Firmaerne kan selv bestemme priserne, og det betaler personalet for med nye effektiviseringskrav.

Michael Voss, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Fra 3,9 mia. kr. i 2007 til 7,5 mia. kr. i 2014. På bare syv år er hospitalernes udgifter til medicin næsten fordoblet. Konsekvensen er krav om effektiviseringer og besparelser andre steder. F.eks. skal region Midtjylland spare 699 mio. kr. fra 2016 til 2019. Halvdelen af beløbet skyldes stigende medicinudgifter.

Topscorer i profit

Hvor havner alle pengene? Hos aktionærerne i danske og udenlandske medicinalvirksomheder. Samtidig henter danske medicinalvirksomheder store overskud uden for landets grænser. Det gav i 2016 mastodonten i den danske medicinalindustri et overskud på 38 mia. kr., så de kunne udbetale 19 mia. kr. til aktionærerne. Der blev også plads til en årsløns på 20 mio. kr. til den nyligt afgåede koncerndirektør, Lars Rebien Sørensen, som oveni fik en afskedsgave på over 100 mio. kr.

I alle opgørelser over overskud, udbytter og cheflønninger topper medicinalindustrien. Forklaringen er, at de langt hen ad vejen selv sætter priserne. Når et medicinalfirma udvikler et lægemiddel, får de patent på det, og hospitaler og patienter kan kun i begrænset omfang vælge konkurrerende produkter. Som en amerikansk sundhedsprofessor sagde det: ”Medicin er en af de eneste varer, hvor ejerne har monopol og kan vælge det beløb, de vil. Og du kan ikke sige nej, for det er et spørgsmål om liv og død.”

Prisstigning: 4.000 procent

Et eksempel er lægemidlet Peyona. Dette koffeincitrat hjælper nyfødte, der glemmer at trække vejret. Indtil 2014 producerede danske apoteker selv midlet for 20 kr. pr. portion. Så fik firmaet Chiesi eneret på at markedsføre det i EU under navnet Peyona, og de hævede prisen til 800 kr. pr. portion. En stigning på 4.000 pct!

I mange år har medicinalfirmaerne forsvaret de ekstreme priser ved at henvise til deres store forsknings- og udviklingsomkostninger. Selvom de kan skjule meget bag princippet om forretningshemmeligheder, er regnestykkerne efterhånden blevet pillet fra hinanden mange gange. F.eks. er det dokumenteret, at en stor del af det indledende forskningsarbejde foregår på offentligt finansierede universiteter. Medicinalfirmaerne bruger ofte langt mere på markedsføring.

En profitfri sundhedssektor

Historien om medicinalindustrien har andre mørke kapitler om bl.a. hemmeligholdelse af dårlige forskningsresultater, bestikkelse af læger og markedsføring af medicin med begrænset eller ingen effekt. Alt sammen indikerer, at samfundet ikke har råd til at overlade medicinproduktionen til virksomheder, der prioriterer profit højere end sundhed. Det er derfor med god grund, at der i Enhedslistens nye sundhedspolitiske delprogram står:

”Enhedslistens mål er en profitfri sundhedssektor. På vejen til dette mål arbejder vi for en stærk offentlig regulering og kontrol af den private sundhedssektor, hvad enten der er tale om medicinproduktion, medicoteknologi eller ydelser på privathospitaler, således at produkterne/ydelserne lever op til samfundsmæssigt fastsatte kvalitetsstandarder.”

Indtil det realiseres, vil Enhedslisten begrænse skaderne gennem en række krav:

  • Prisloft på lægemidler baseret på fuld offentlighed omkring firmaernes omkostninger.
  • Tilladelser til at bryde patenterne og producere billigere kopimedicin.
  • Det offentligt ejede Seruminstituttet skal udvikle og producere medicin.
  • Medicinalindustriens store overskud skal beskattes hårdere, så offentligt styret forskning og udvikling kan finansieres.

Foto: Viperfzk - iStock

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]