Gå til hovedindhold

Tags

Tro er et samfundsanliggende – ikke et statsanliggende

Pelle Dragsted kalder sig ordfører for både kirke, religion og livssyn. Han  Mener nemlig, at alle typer af tro skal ligestilles – og adskilles fra staten.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Enhedslisten ønsker et sekulært samfund. Derfor skal folkekirken være en selvstændig juridisk enhed, der ikke ligger under staten, mener Pelle Dragsted.
- Folkekirken skal blive en forening. Selvfølgelig med en anerkendelse af, at det er en særlig forening med mange medlemmer, som har spillet en vigtig rolle i vores historie og varetaget nogle samfundsopgaver. Men den skal administrere sig selv, som vi ser det i Norge og Sverige, forklarer han.

Kirke og stat skal adskilles

At skille kirke og stat handler også om kirkens egen frihed.

- Som medlem af Folketinget skal jeg stemme om love, der vedrører kirkens indre liv, f.eks. om de skal vie homoseksuelle – selvom jeg hverken er troende eller medlem af folkekirken selv! Det er dybt mærkværdigt, mener Pelle Dragsted.

Han synes ikke, at religiøse samfund bør have særprivilegier. Men så længe de har, skal tros- og livssynssamfund ligestilles.

- Livssyn er en betegnelse i f.eks. norsk lovgivning for et alternativ til en religiøs overbevisning, der stadig har et fælles sæt af værdier. I Danmark har vi f.eks. Humanistisk samfund, som jeg selv er medlem af, der laver alternative ritualer til dåb, begravelser, konfirmation og vielser. Men de er i Danmark ikke ligestillet med trossamfund, fordi de ikke lever op til lovens krav om at ”tro på transcendentale magter.” Derfor får de ingen skattefordele og må ikke forrette vielser, forklarer han.
- Stod det til Enhedslisten, så foregik den juridiske del af en vielse altid på rådhuset, og så kan man lave alverdens ritualer udenom. Men indtil det sker, bør tros- og livssynssamfund ligestilles på det her punkt.

Kontingent, kirkeskat eller kulturstøtte

En studietur til Norge og Sverige, der for længst har skilt kirke fra stat, har gjort Pelle Dragsted overbevist om, at det samme er en god idé herhjemme. For ingen af stederne er frygten for en mere konservativ eller missionerende folkekirke blevet til virkelighed.

- I Norge og Sverige fungerer folkekirken som andre foreninger. Der er valg til kirkeråd, hvor medlemmerne kan stemme. Og kirken tager selv de beslutninger, som hos os er udlagt til Folketinget. Den er juridisk adskilt.
Den økonomiske adskillelse behøver ikke nødvendigvis at være lige så klokkeklar.

- De mest hardcore vil nok mene, at kirken selv må inddrive kontingent i Danmark, men det har jeg ikke en stærk holdning til. I Norge er kirken juridisk adskilt, men økonomisk understøttet af staten. Kommunerne vedligeholder bygningerne, og staten finansierer kirkens lønninger via finansloven. Men alle tros- og livssynssamfund er ligestillet på dét punkt. De får samme støtte per medlem, fortæller Pelle Dragsted og uddyber:

- For Norge opfatter tro som en vigtig del af samfundet, der skal støttes på linje med f.eks. kulturlivet. I Sverige har man i stedet en model, hvor alle trossamfund kan indkræve ”kirkeskat” med statens hjælp. Man klikker selv af på selvangivelsen, hvilket trossamfund, man eventuelt vil støtte.

Vi er ikke antireligiøse

Pelle Dragsted understreger, at Enhedslisten er et sekulært parti, men ikke et antireligiøst parti.

- Der er forskel på at sige, at stat og religion ikke har noget med hinanden at gøre, og så at sige, at religion ikke har en plads i samfundet. Selv behøver jeg ikke religion, men det gør mange af mine medborgere. Så selvom jeg ikke mener, at religion er et statsanliggende, så er det stadig et samfundsanliggende. Tro må gerne fylde, og vi må gerne se, at folk dyrker det. Bare vi kan finde ud af at spille sammen uanset religion.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]