Gå til hovedindhold

Tags

Tips og tricks til aktivisten

I de kommende uger får Enhedslisten brug for en masse aktive medlemmer, der kan gå på gaden og tale med folk, dele materialer ud og skaffe stemmer til liste Ø på anden vis. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan bidrage.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Gadeaktioner

  • Vær synlige: Flag, bolsjer, aktiviteter, roll-ups og andet Enhedslisten-merchandise giver synlighed og lokker folk til.
  • Læs valgmaterialerne, inden du deler ud, og diskutér dem gerne med andre.
  • Skift sted ofte – ellers rammer man de mennesker samme hver gang.
  • Sig noget, når du rækker folk materialet, så de får et budskab med: ”Læs om Enhedslistens politik”, ”Støt den grønne omstilling” – eller noget lokalpolitisk, der optager folk: ”Stop skifergasboringen i Lillerup, red vores drikkevand.” Budskabet skal være kort, klart og gerne politisk.
  • Lyt til folk: Det er helt ok, hvis du ikke kan svare på alle spørgsmål. Vær ærlig og fortæl, hvad du selv synes. Eller spørg gerne en anden, der er med på gaden, om de kan svare på spørgsmålet.
  • Vær positiv: Smil, sig ”værsgo” og ”hav en god dag”.  Når du er på gaden, kan du være med til at give folk et godt indtryk af Enhedslisten ved f.eks. at svare travle folk med et smil.
  • Spild ikke tiden på at diskutere med folk, du er lodret uenig med. Hent en sodavand, eller sig du skal på toilettet, hvis du ikke kan slippe af med folk, eller sig blot: ”nu må jeg videre”.
  • Kombiner generel og lokal folder. Den lokale folder kan lokke folk til at tage den generelle.
  • Spørg ind til folks interesser og bekymringer: ”Hvilke politikområder interesserer du dig for?” eller ”Hvilke lokale problemer synes du politikerne burde gøre noget ved?”.
  • Respekter et nej - bare sig: ”Så må du have en dejlig dag”.
  •  
  • Husstandsomdeling

  • Lav en base, hvorfra uddelingerne starter: Her kan man hente ruter, drikke kaffe osv.
  • Del først ud i de områder, I prioriterer højest.
  • Tænk over, hvor Enhedslistens materialer rammer bedst (sociale boligområder og kollegier frem for byens velhaverkvarter).
  • Gå gerne to og to, og lav eventuelt en kammeratlig kappestrid.
  • Skaf evt. Folkekirkens Nødhjælps eller Mellemfolkeligt Samvirkes ruter (normalt 200-250 husstande) – men vær opmærksom på, at de indeholder overlap og fejl.
  • Ifølge loven gælder ”Nej tak til reklamer” ikke for politisk materiale.
  •  
  • Sådan kan du også være aktiv i valgkampen

  • Hjælp med at sætte plakater op, når valget udskrives.
  • Giv en hånd med, når der laves kaffe, smøres sandwiches og pakkes merchandise, når din lokalafdeling skal på gaden.
  • Snak politik med folk i omgangskredsen, på arbejdspladsen og i nabolaget.
  • Skriv læserbreve til lokalaviser.
  •  

Er du i tvivl om noget? Så spørg kontaktpersonen i din lokalafdeling. Du kan også altid få hjælp hos Enhedslistens landskontor.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]