Gå til hovedindhold

Tags

Spareplan vil forringe DR markant

DR har præsenteret deres spareplan for de 20 procents nedskæringer, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemtvang tidligere på året. Planen vil uundgåeligt betyde mindre dansk kvalitetsindhold, mener Enhedslisten.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Man kan ikke skære en femtedel af vores fælles public service-institution, uden at det går hårdt ud over danskproducerede og dansksprogede udsendelser, mener Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard.

- Og så kommer besparelserne uundgåeligt til at svække os i kampen mod fake news, ”troldefabrikker” og konkurrencen med udenlandske mediegiganter, forudser han.

Besparelserne rammer os alle

Søren Søndergaard undrer sig over, at Dansk Folkeparti tilsyneladende er tilfredse med, at dansk indhold bliver svækket i konkurrencen med bl.a. Netflix og HBO.

- De multinationale medievirksomheder er fuldstændig ligeglade med kvaliteten og mangfoldigheden i det danske medieudbud. De interesserer sig for at tjene mest muligt på danskernes medieforbrug, påpeger han.

DR’s nedskæringer kommer til at ramme så bredt, at hele familien Danmark kommer til at mærke det.

- Langt de fleste indholdsområder bliver beskåret så kraftigt, at man vil blive ramt, uanset om man bruger traditionelt TV, radio eller net, og om man er musikelsker, sportsnørd eller nyhedsafhængig, konstaterer Søren Søndergaard.

Foto: Jakob Esben H.  (CC BY-NC-ND 2.0) 

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]