Gå til hovedindhold

Social søjle er hvidvask af EU

EU-kommissionen fremlagde tidligere på året et forslag til en ’Social Søjle’. Kernen i forslaget er den såkaldte Proklamation om Sociale Rettigheder, som indeholder 20 principper for social- og arbejdsmarkedspolitik i EU.

Maj Rydbjerg

Kommissionsformand Juncker har kaldt søjlen “last chance for social Europe” og skulle man tro ham, er der tale om et kursskifte i EU. Men søjlen er ikke et brud med de politikker, der har været med til at skabe de stigende sociale problemer i EU. Tværtimod står der klart, at søjlen skal implementeres inden for rammerne af EU’s økonomiske styring. Dvs. Finanspagten, Vækst- og Stabilitetspagten og det Europæiske Semester – redskaber, som skal sikre stram budgetdiciplin og som bliver brugt til at presse lønninger og velfærd nedad i EU.

Sociale rettigheder light

Søjlen giver ikke én eneste ny rettighed, og den er ikke juridisk bindende. Med andre ord der er ingen nye rettigheder til at styrke den sociale dimension, og rettighederne får ikke en ny status i EU. Social- og arbejdstagerrettigheder vil derfor fortsat blive underlagt de såkaldt økonomiskefriheder, som er grundstenene i det indre marked, og hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne. Søjlen kan altså på ingen made sammenlignes med kravet om en social protokol, som sigter mod at begrænse det indre markeds virksomhedsfriheder.

Gamle rettigheder i en ny indpakning

Søjlen lægger end ikke op til, at EU tiltræder Europarådets Socialpagt - en pendant til menneskerettighedskonventionen - på trods af, at alle EU-landene har ratificeret den. Faktisk udelader søjlen nogle rettigheder, f.eks. retten til at organisere sig og retten til at forhandle kollektivt.

Alligevel er dele af fagbevægelsen og socialdemokraterne positive over for søjlen, fordi de mener, den kan bruges som løftestang. Det er her værd at huske, at ingen af de eksisterende sociale rettigheder har forhindret den kraftige stigning i social ulighed under krisen, Trojkaens decimering af velfærd i Grækenland, eller at EU undergraver strejkeretten og fremmer social dumping.

Søjlen promoverer også først og fremmest reformer, der sigter på at gøre landenes velfærdssystemer og arbejdsmarkeder mere “markedskompatible”. Den gør således ikke op med den kurs, Kommissionen har lagt i de såkaldte landespecifikke henstillinger, som i Danmark er gået på reform af bl.a. dagpenge, efterløn og førtidspension.

Et figenblad til socialdemokrater

Søjlen skal diskuteres på det stort anlagte sociale topmøde i Gøteborg den 17. november. Der er meget på spil. Forslaget kommer i kølvandet af den værste økonomiske og sociale krise i årtier - på et tidspunkt, hvor EU er blevet synonymt med nedskæringer og social dumping. Hvor højreradikale partier går frem, og EU-eliten har brug for en ny positiv fortælling om EU pga. Brexit og for at vinde opbakning til mere EU-integration.

Søjlen er en løftestang på størrelse med en tændstik. Den vil ikke gøre EU mere social. Til gengæle kan søjlen hvidvaske en politik, som gavner virksomhederne. Og den vil give socialdemokraterne et figenblad.

Derfor er det vigtigt at venstrefløjen har et modsvar. F.eks. to konkrete krav: For det første at EU indfører en social protokol, som sikrer, at sociale rettigheder står over de fire økonomiske friheder. For det andet at den mellemstatslige finanspagt ikke cementeres i EU-lovgivning, men derimod skrottes, da den forpligter landene til permanent at skære ned.

EU's sociale søjle vil promovere reformer, der vil gøre landenes velfærdssystemer og arbejdsmarkeder mere “markedskompatible”. "Luftens helte" og andre, der kæmper mod social dumping, skal altså ikke regne med at få en hjælpende hånd.

Foto: Maria Prudholm

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]