Gå til hovedindhold

Snart dages det brødre…

Arbejderbevægelsen i Danmark indtil 1970erne.

Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn


I 1871 skrev Louis Pio i Socialistiske Blade, at arbejderne skulle smide deres lænker, og på et møde den 15. oktober blev Den Internationale Arbejderforening for Danmark til. Organisationen, der var en sammensmeltning mellem parti og faglig organisation, stod fadder til en række politiske markeringer, ikke mindst ’Slaget på Fælleden’ i 1872 – Danmarkshistoriens eneste åbne konfrontation mellem arbejderbevægelse og myndigheder.

Basen bygges på ryggen af faglige kampe
Fremgang i arbejderbevægelsen gjorde reorganisering nødvendig, og i 1878 skilte man den faglige og politiske del organisatorisk fra hinanden med dannelsen af Det Social-demokratiske Forbund. Fagbevægelsens organisering kulminerede i 1898 med dannelsen af en landsdækkende hovedorganisation, De samvirkende Fagforbund (senere LO). På det tidspunkt organiserede den danske fagbevægelse halvdelen af alle faglærte.

Udviklingen blev båret af hårde arbejdskampe, først og fremmest storlockouten i 1899, der endte i Septemberforliget, som blev grundstenen i den danske model. 

Marxismen var udgangspunktet for fagbevægelsen, men fra slutningen 1880erne stod det klart, at dele af Socialdemokratiet ville reformismen. Striden mellem reform eller revolution blev cementeret i forbindelse med den russiske revolution i 1917, og i 1920 blev Danmarks Kommunistiske Parti stiftet. Allerede under 1. verdenskrig var en syndikalistisk arbejderbevægelse opstået, som bl.a. stormede Børsen i 1918 med krav om arbejde og brød. Syndikalisterne var primært organiseret i Fagoppositionens Sammenslutning.

Arbejderbevægelsen leder socialt, kulturelt og politisk
Socialdemokratiet dannede regering med Stauning som frontfigur i 1924-26 og igen 1929-1940. DKP, der under Aksel Larsen stablede en bred arbejdsløshedsbevægelse på benene, fik to repræsentanter i Folketinget i 1932. Ved det første frie valg efter besættelsen fik partiet, der havde spillet en central rolle i modstandsbevægelsen, hele 12 procent af stemmerne. Arbejderbevægelsen var blevet ledende både socialt, kulturelt og politisk.

Mens DKP kom til at spille en isoleret rolle på grund af sit forhold til Sovjetunionen, lykkedes det den socialdemokratiske del af arbejderbevægelsen at formulere omfattende velfærdsprogrammer, som i vid udstrækning gennemførtes. Særligt 60’erne er kendt som Socialdemokratiets guldalder.

Med dannelsen af Socialistisk Folkeparti, Venstresocialisterne og fremkomsten af en lang række politiske grupper og sociale bevægelser i 70’erne blev arbejderbevægelsen fragmenteret. Til gengæld blev bevægelsen tvunget til at forholde sig til kvinde- og miljøpolitik, som fremadrettet kom til at fylde langt mere.

Lars Hostrup Hansen er cand.mag. i historie med speciale i arbejderbevægelsen i Danmark.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]