Gå til hovedindhold

Tags

Smart transport er ikke det samme for mænd og kvinder

På Danmarks travleste station står barnevogne og kørestole i kø til én eneste elevator. Hvordan kunne planlægningen gå så galt? Rød+Grøn har spurgt Michala Hvidt Breengaard, der forsker i køn og transport.

Anne Overgaard Jørgensen, Rød+Grøn

På Nørreport Station findes der én eneste elevator, og den er ustabil. Derfor må folk med tunge kufferter, cykler og barnevogne, for ikke at tale om ældre gangbesværede og folk i kørestol, vente i lange køer for at komme videre i dagens program. Eller opgive programmet, når elevatoren igen er ude af drift. Det er et klart eksempel på, at transportplanlægning ofte glemmer befolkningens diversitet, mener forsker ved Københavns Universitet Michala Hvidt Breengaard. Hendes aktuelle forskningsprojekt hedder TinnGO og er et europæisk projekt.

- Transportplanlægning har normalt været – og er fortsat – primært fokuseret på at gøre det muligt for folk at komme hurtigt fra A til B. Det giver umiddelbart god mening at optimere folks transporttid, men fokusset skaber også problemer. En udfordring er forståelsen af, hvem ‘folk’ er, altså det sociale aspekt af transport, forklarer hun.  
- Der er en tendens til at arbejde ud fra en særlig type transportbruger, som er fuldt mobil, og som hovedsageligt rejser mellem A (hjem) og B (arbejde). I virkeligheden rejser mennesker langt mere varieret og har forskellige behov. Man tilgodeser derfor kun en mindre del af befolkningen, når man holder fast i den tilgang.

Mænd tager bilen, kvinder offentlig transport  

Når man ser på transport med kønsbriller på, bliver diversiteten i transportbrug og transportbehov tydeligere. Forskning har for vist, at mænd oftere rejser i bil, hvorimod kvinder oftere tager offentlig transport.
- Både når det gælder tog, S-tog, metro og især bus, er kvinderne i overtal. Hvis transportpolitik prioriterer privatbilismen, tilgodeser den altså, groft sagt, mest mænd. Det bunder måske i en forståelse af mænd som den arbejdende familieforsørger, selvom virkeligheden i dag er den, at familieformer er talrige, og at danske kvinder har næsten samme erhvervsfrekvens som mænd, påpeger Michala.
- Forskningsstudier har også vist, at kvinder og mænd bevæger sig på forskellig vis. Flere mænd rejser mellem A og B – altså mellem hjem og arbejde – mens kvinder oftere har rejser med flere formål og stop undervejs. Det kunne eksempelvis være en rute á la hjem-børneinstitution-arbejde-supermarked-børneinstitution-hjem. Disse rejser passer dårligt ind i den dominerende A-B tænkning.

Kvinder ved øde busstop

Derudover er der kønnede forskelle i opfattelsen af tryghed i transportsystemet.
- Kvinder føler sig markant oftere utrygge i trafikken end mænd. Forskning har vist, at op til ni ud af ti kvinder føler sig utrygge, når de transporterer sig efter mørkets fremkost, eksempelvis ved øde busstop, på tomme togperroner eller i taxaer med ukendte chauffører. Ofte reagerer kvinderne ved at undgå at tage transport på tidspunkter, hvor det virker utrygt, det vil sige om aftenen og natten. Det indskrænker kvindernes bevægelsesfrihed, mener Michala.

- Forskning peger altså på, at der er langt flere aspekter i transport, end dem vi normalt er opmærksomme på. Og politikere og byplanlæggere bliver nødt til at integrere dem, hvis vi vil skabe et transportsystem, der tilgodeser alle. Både mænd og kvinder, men også passagerer med forskellige aldre og grad af førlighed.

Fremtidens smarte transport

Rød+Grøn spørger afslutningsvis Michala Hvidt Breengaard, om hun ser tegn på, at planlægningen af transport er ved at blive mere inkluderende. Det håber hun, men svaret er ikke helt entydigt.
- ‘Smart transport’ er et begreb, der er meget anvendt blandt transportforskere nu om dage. Det henviser til fremtidens ofte højteknologiske, bæredygtige transportformer, for eksempel førerløse biler. Jeg nærer et vist håb om, at ‘smart’ på sigt vil blive forstået bredere end som teknologiske løsninger. Hvis vi ikke begynder at tænke køn og diversitet ind i transportpolitik, design og planlægning, så bliver det ikke spor smart. Eller rettere: så vil det kun være nogle udvalgte borgere, der får gavn af fremtidens smarte løsninger.

Foto: Subhash Roy (CC BY-NC-ND 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]