Gå til hovedindhold

Tags

Sagt i valgkampen

»Vi har sammen leveret 11 millioner kroner til Anholts kystsikring. Jeg har fået tre stemmer på Anholt. Jeg er kommet med ni millioner kroner til en station i Thorsager. Jeg fik ni stemmer i Thorsager. Hvad skal man egentlig gøre for, at folk værdsætter ens arbejde?«

  • Kim Christiansen efter Dansk Folkepartis katastrofevalg (Berlingske Tidende, 9. juni)

 

»Det er helt væk fra vinduet at tro, at de, som i dag starter en uddannelse som murer eller sosu-medhjælper kan arbejde, til de er i midten af 70'erne. Det kommer ikke til at fungere.«

  • Pernille Skipper i valgkampens første partilederrunde (DR1, 7. maj)

 

»Det er jeg da ærgerlig over. Men jeg havde fået myndighedernes tilladelse til at køre med toget. At der så er gnister fra toget, der tænder ild til noget, det kan jeg kun beklage.«

  • Kristian Pihl Lorentzen efter han har startet 10 naturbrande (dr.dk, 12. maj)

 

»Jeg har ikke læst bogen, så jeg tænker ikke så meget om alle mulige detaljer i en bog, jeg ikke har læst.«

Kristian Jensen om Løkkes kæmpe kursskifte i forhold til en eventuel SV-regering (Jyllands-Posten, 16. maj)

 

»Du er et nazisvin.«

Rasmus Paludan til Mimi Jakobsen ("Aftenshowet" på DR1, 8. maj)

 

»For dem, der sidder derhjemme og er bange – og det forstår jeg godt, de er, når de hører den her debat – så er det vores ansvar, alle sammen, alle os, der står på retsstatens principper, at sige: ”I behøver ikke at være bange, for vi kommer til at stå mellem Rasmus Paludan og jer og sørge for, at jeres demokratiske rettigheder er lige så meget værd, som alle andres.«

  • Pelle Dragsted (Debatten på DR2, 16. maj)

 

»Det er dig der har inviteret på børnehave. Så må du være pædagog.«

Nima Zamani fra Radio24syv til Clement Kjersgaard (Debatten på DR2, 16. maj)

 

»Man kan godt diskutere, om man kan tage noget broccoli med op på værelset.«

Lars Løkke Rasmussen om forholdene på Sjælsmark udrejsecenter, hvor familierne ikke må lave mad selv eller spise for sig selv (duel i Aabenraa, 22. maj)

 

»Det ser ud som om, at stemmeprocenten bliver høj. Det skal vi være glade for. Måske er det alle klima - øh, hvad er det nu, man kalder dem? Klimatosser?«

Pia Kjærsgaard (tale efter EU-valget, 26. maj)

 

»Det er jo totalt vanvittigt, for hun har ikke én af de kvaliteter, der skal til for at være minister. Og vi har gået og været til grin i tre år, fordi Thyra var minister, fordi det her nepotistiske princip bare skulle gennemføres.«

Henrik Dahl dagen efter valget, hvor Liberal Alliance gik fra 13 til 4 mandater (DR1, 6. juni)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]