Gå til hovedindhold

Regeringens energiudspil: Skattelettelser i forklædning

Efter massive forsinkelser er regeringen langt om længe kommet med sit udspil til en ny energiplan, der skal fastsætte udviklingen af Danmarks energisystem de næste 10-12 år. Desværre er det mest grønne ved regeringens udspil de grønne slips, som flere af ministrene havde på til præsentationen.

Søren Egge Rasmussen, energiordfører

Danmarks klimaindsats og grønne omstilling er praktisk gået i stå, hvis ikke decideret tilbage, de sidste år. Uden en ny, ambitiøs energiaftale vil Danmark få utrolig svært ved at leve op til Paris-aftalen og sikre, at vi senest i 2045 som land optager lige så meget CO2, som vi udleder.

I stedet for at bruge de penge, som blev sat til side i finansloven med PSO-aftalen i 2016, på grøn energi, vil regeringen bruge størstedelen på en indirekte skattelettelse. Det sker, fordi udspillet lægger op til at sænke elafgiften massivt, noget som ifølge regeringen selv vil have en direkte negativ påvirkning på vores CO2-udslip og andelen af vedvarende energi.

Det kniber med handlekraften

Andelen af vedvarende energi er netop det, som regeringen insisterer på skal være aftalens eneste målsætning. Men i princippet kan man hæve andelen af vedvarende energi, mens CO2-udslippet stiger. Oven i det er regeringens målsætning kun 50 procent vedvarende energi i 2030, som reelt vil være en opbremsning af udbygningen med vedvarende energi i forhold til de sidste årtier. Og det er ovenikøbet et mål, som regeringen ikke evner at nå i sit udspil.

Med de tiltag, regeringen lægger op til, vil mængden af vedvarende energi kun øges fra 40 til 44 procent. Den manglende mængde vedvarende energi vil man potentielt beslutte senere.

Regeringen har altså ingen problemer med at bruge penge, som var sat til side til grøn omstilling, på skattelettelser, men når det kommer til at tage de nødvendige beslutninger for klimaet, så kniber det med handlekraften. Deres figenblad er, at vedvarende energi bliver billigere og billigere, og jo længere vi venter, desto billigere bliver den grønne omstilling.

Det er dog kun den halve sandhed. Investeringerne kan sagtens skydes, men der skal stadig tages principielle beslutninger om, hvor mange vindmølleparker, som skal bygges inden 2030. Det samme gør sig gældende med vedvarende energi på land.

Regeringen har imidlertid kun lagt op til en enkelt havmøllepark, med ”mulighed for at beslutte flere senere”, og har ikke tilsidesat penge til udbygning af vedvarende energi på land efter 2024. Det vil gøre det svært at nå i mål i 2030, da det ofte er projekter, som det tager lang tid.

Grønne spirer i oppositionen

Det positive ved regeringens manglende vilje til reel, langsigtet energiplanlægning er, at vi med et kommende grønnere flertal kan øge ambitionsniveauet og sætte fart på den vedvarende energi uden at skulle bekymre os om at bryde et eventuelt forlig.

Derfor er det vigtigste næsten, at en aftale ikke ender med beslutninger, som vil gøre varig skade på muligheden for den omstilling, der er brug for. Eksempler på dette er, hvis forliget pludselig gør det muligt at privatisere vores kraftvarmenet og –produktion, eller hvis forliget understøtter ny, massive investeringer i biomassen, som vil binde Danmark til ubæredygtig biomasseforbrug de næste årtier.

Positivt er det også, at alle oppositionspartier er kommet med relativt ambitiøse udmeldinger på energi- og klimaområdet de seneste måneder. Det lægger et pres på regeringen, der har brug for et bredt forlig. Som forhandlingerne skrider frem, vil vi i Enhedslisten selvfølgelig gøre alt for at presse på for en energiaftale, som måske ikke bliver perfekt, men som sikrer, at vi under en ny regering kan skrue ambitionsniveauet kraftigt op og få Danmark tilbage på det grønne spor.

Foto: Oliver-Paaske (unsplash)

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]