Gå til hovedindhold

Pligt til job uden ret til skolegang

Folk med omfattende handikap henvises i dag til at forsørge sig selv. Samtidig har politikerne gjort det sværere for gruppen at få den uddannelse, der er forudsætningen for selvforsørgelse.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Reformen af førtidspension betyder, at syge mennesker arbejdsprøves i ned til fem minutter om ugen, mens bl.a. reformerne af fleksjob og kontanthjælp betyder, at alternativet til arbejde på almindelige vilkår er en økonomisk deroute. Signalet er klart: Du skal forsørge dig selv uanset helbred. (Læs mere om de fattiggørende reformer i oktobernummeret af Rød+Grøn).

Uddannelse er nøglen til arbejde
Uddannelse er afgørende, hvis danskere med handikap skal i arbejde: En mellemlang eller lang videregående uddannelse giver en beskæftigelse på 73 procent, altså næsten som i resten af befolkningen. Danskere med handikap, der kun har en 9. klasses eksamen, opnår til sammenligning en beskæftigelse på sølle 31 procent (Kilde: SFI 2014).

Desværre er netop danskere med handikap dårligt uddannede. Færre i den arbejdsdygtige alder har en kompetencegivende uddannelse (49 procent mod 61 procent i resten af befolkningen) og færre er i gang med en kompetencegivende uddannelse (otte procent imod 18 procent i resten af befolkningen (Kilde: SFI 2014)). Faktisk forlader mindst fire ud af ti elever med et rent fysisk handikap folkeskolen uden en fuld afgangseksamen (kilde: Center for Ligebehandling af Handicappede 2006).

Uddannelserne ekskluderer unge med handikap
Uligheden i uddannelse har åbenlyse årsager. Den såkaldte ”hurtig-ud-reform” af bl.a. SU forhindrer unge, der forsinkes af handikap, i at tage en universitetsuddannelse. Kun få grundskoler er kørestolstilgængelige. Og folkeskolereformens maratondage kombineret med inklusionsreformen afskaffelse af specialtilbud har medført, at især børn med autisme mister skolegang.

Vi skal altså sætte ind på alle niveauer, hvis vi vil sikre børn og unge med handikap lige adgang til den viden, som er forudsætningen for, at nogle af dem på sigt får et job.

Foto: Iko (CC BY-NC-ND 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Forsørgelse for mennesker med handikap

Førtidspension og kontanthjælp blev indført, så folk, der f.eks. blev for syge til at arbejde, kunne opretholde en nogenlunde levestandard.

I 1990 opstod satspuljen, som får penge ved at lade overførselsindkomster stige med 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling. Thorning-regeringen forværrede denne regulering, så overførselsindkomster nu kun følger prisudviklingen i stedet for lønudviklingen. På den måde udhules de år for år.

Reformen af førtidspension og fleksjob medførte mange forringelser, blandt andet af satserne i fleksjob og langvarige ressourceforløb.

Oven i kommer nu kontanthjælpsloftet, som forsvares med, at syge jo ikke skal være på kontanthjælp. Men hvor skal de så være? Siden 2013 er antallet af bevilgede førtidspensioner faldet fra 14.500 til blot 6000 om året. Det betyder, at mennesker med handikap skal kunne forsørge sig selv – eller strander på de allerringeste overførselsindkomster.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]