Gå til hovedindhold

På vej til Paris

I december mødes Verdens ledere til klimatopmøde i Paris, det såkaldte COP21. Her er det målsætningen at lave en bindende, global klimaaftale. Frem til topmødet vil Rød+Grøn bringe nyt fra klimafronten.

Voldsom El Niño på vej

Når havtemperaturen i Stillehavet stiger mere end 0,5 grader i et bestemt område, kalder man fænomenet ”El Niño”. Seneste opdatering hos det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) viser, at stigningen aktuelt er på 2,0 grader og stigende. Dermed kan vi se frem til en meget voldsom El Niño i hele vinterhalvåret.

Blandt konsekvenserne er øget nedbør fra det sydlige USA ned til Peru, med massive oversvømmelser til følge, mens voldsom tørke og dermed skov/bushbrande vil hærge Filippinerne, Indonesien og Australien på den anden side af Stillehavet. Vejret på hele kloden vil påvirkes af den kraftige El Niño, som dermed kommer til at spille en væsentlig rolle til klimatopmødet i Paris.

Obama melder sig ind i klimakampen

Når en amerikansk præsident udtaler, at ”klimaforandringer udgør den største trussel for fremtiden og for de kommende generationer”, er der tale om et nybrud. Men den klimaplan, Obama har fremlagt, er dog ikke nær så ambitiøs, som den umiddelbart ser ud.

Målt i forhold til udledningen i 1990, som er det normale udgangsår i klimamål, er der kun tale om 15 procent reduktion frem til 2025. EU’s udspil er 40 procent reduktion i 2030. Selvom disse mål begge er for små, hvis vi skal holde os under to graders temperaturstigning globalt, er det dog tvivlsomt, om de vil blive indfriet i praksis. De økonomiske kræfter, der arbejder for mere vækst, er væsentligt stærkere end klimafortalerne.

Alle lande skal indmelde deres mål inden klimatopmødet.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]