Gå til hovedindhold

Tags

OK-aktivist er årets ”sveske”

Under OK-forhandlingerne sidste år var Nina Palesa Bonde, formand for foreningen af dommerfuldmægtige, med til at fastholde musketéreden. For den indsats har hun modtaget årets sveskepris.

Finn Gunst, medlem af Sveskens venner og Enhedslisten

'Svesken på disken' betyder på dansk, at fortielser og skjulte dagsordener skal erstattes af det modsatte. Sveskens venner blev dannet, efter at lærerne i 2013 blev kørt over af et sammenrend af en finansminister, en undervisningsminister og KL. Siden da har Sveskens venner årligt uddelt en pris til en person, der har 'vovet pelsen' og kæmpet imod den slags.

I år gik sveskeprisen til Nina Palesa Bonde, der er formand for foreningen af dommerfuldmægtige. Under OK-forhandlingerne foran Forligsinstituationen i april formåede hun bl.a. via sin megafonstemmes 'nok-er-nok' at sammentømre musketér-eden blandt de mange faggrupper.

Efter prisoverrækkelsen sagde Nina Palesa til forsamlingen, at tiden foran 'Forligsen' nærmer sig noget at det største i hendes liv.

- Hvis der er noget, jeg kan lide ved Danmark, er det den offentlige sektor. Derfor blev jeg dybt indigneret over, at tonedøve politikere kaldte offentligt ansatte for dovne og grådige og skyldte samfundet for en lønfest, de ikke havde været med til, siger hun.

Skuespilleren Peter Larsen roste i sin hyldesttale prisvinderen for hendes enorme energier og klare budskaber, der er trængt igennem til arbejdspladserne og til offentligheden generelt.

Nina Palesa vandt årets "Sveskepris".

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]