Gå til hovedindhold

Nyt fra SUF: Uhørte stemmer i Vestsahara

43 års besættelse er mere end nok! Socialistisk Ungdomsfront opfordrer alle progressive bevægelser til at lægge pres på regeringer verdenen over, for endelig at imødekomme sahrawiernes ret til et frit Vestsahara.

Birk Ole Persson

Historien om det 20. århundredes Afrika er præget af de forskellige uafhængighedsbevægelser, der gennem massive protester og væbnet konflikt tilkæmpede sig selvstændighed, løsrev sig fra de europæiske kolonimagter og etablerede suveræne stater.

Fra Tunesien til Sydafrika, Senegal til Somalien; afkoloniseringen af det afrikanske kontinent efterlod næsten alle lande med et vist omfang af selvstyre. Bemærk ordet ’næsten’.

For på trods af, at FN i årtier har anerkendt deres ret til national selvbestemmelse, har sahrawierne fra Vestsahara siden 1975 måttet leve i eksil fra deres marokkansk-besatte hjemland. Befolkningen, der i årtier har krævet sin ret til uafhængighed, lever splittet mellem det besatte hjemland og flygtningelejre i nabolandet Algeriet.

Afrikas sidste koloni

I 1975, da den spanske kolonimagt forlod Vestsahara, proklamerede Marokkos konge, at området var marokkansk, og han indledte en militær invasion. Dette blev startskuddet på krigen i Vestsahara, der førte til flere tusinde dødsfald og tvang endnu flere på flugt.

I krigens første år erklærede sahrawiernes befrielsesfront POLISARIO Vestsahara for selvstændigt. De etablerede den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik, som siden har fungeret som en delvist anerkendt eksilstat.

Efter 16 års guerillakrig underskrev parterne en våbenhvile, der tillod sahrawierne retten til en folkeafstemning om selvstændighed.

Aftalen har imidlertid ikke ført til nogen forbedring af deres status. Tusinder lever stadig som flygtninge, en brøkdel af Vestsahara er under sahrawiernes kontrol og afstemningen har endnu ikke fundet sted.

“Waiting for the World to change”

Den marokkanske besættelsesmagt er et brutalt militærstyre, der slår hårdt ned på protester og ikke tillader menneskerettighedsorganisationer adgang.

Ingen lande i verden anerkender det annekterede Vestsahara som marokkansk territorium, men gennem samhandel med Marokko er bl.a. europæiske firmaer med til at opretholde konflikten.

I eksilsamfundet i Algeriet er fortvivlelsen og frustrationen stor. Den yngre generation blev født i flygtningelejrene og har aldrig har set deres hjemland.

Efter årtiers stilstand er tålmodigheden for nogle blevet tyndslidt, og nogle argumenterer for en tilbagevenden til væbnet kamp for landets frihed og selvstændighed.

Foto: United Nations (CC BY-NC-ND 2.0) 

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Mit første SUF Landsmøde

Hvad får en ’’bonderøv’’ fra landets fattigste kommune til at deltage i et af Socialistisk Ungdomsfronts stormøder?

Naja T. T. Broad

For nylig deltog jeg i mit første Landsmøde i SUF. Det gjorde jeg fordi, at når jeg nu kommer fra én af Sjællands fattigere egne og derudover er indvandrer, er det ikke ofte, jeg får lov til at diskutere politik. Men på SUFs stormøde passede jeg ind. Den overvældende kærlighed og plads, mine kammerater udviste, tog pusten fra mig. Jeg gik egentlig ind til stormødet med en del fordomme og var bange for, at folk måske ville se ned på én som mig. Men der tog jeg fejl – for kammerater fra hele landet var samlet!

Der blev på Landsmødet diskuteret alt fra feminisme og LGTB+-politik til EP-valg. At have plads og frihed til at turde stille sig op på en talerstol foran 100 fremmede mennesker er noget, jeg altid vil huske fra mit første (men bestemt ikke sidste) landsmøde i SUF.

Og når politikken var slut, var der gang i fællesskabet: nye venner og nye minder. Det er okay at være en ’’bonderøv’’, når bare vi har hinanden.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]