Gå til hovedindhold

Nye lokalhjemmesider klar

Enhedslistens afdelinger, regioner og udvalg har nu mulighed for at skifte lokalhjemmeside til et nyt og mere tidssvarende system.

Det nye system er et såkaldt Wordpress multisite-system, som er brugervenligt og let at arbejde med for redaktørerne. Skabelonerne er baseret på Enhedslistens nye visuelle identitet, og der er mange muligheder for at tilpasse siderne til lokale ønsker og behov. De nye hjemmesider fungerer også på tablets og mobiltelefoner.

Det nuværende lokalside-system lukkes ned i starten af 2018, men særligt afdelinger og regioner opfordres til tage det nye system i brug hurtigst muligt - i god tid inden efterårets kommunal- og regionsvalg.

Kurser for webredaktører

Alle webredaktører skulle gerne have modtaget en beskrivelse, der forklarer nærmere om de nye hjemmesider. Derudover afholdes der tre kurser i juni, hvor man kan lære systemet at kende. Det foregår:

  • Lørdag d. 10. juni kl. 10-16 i Viborg.
  • Søndag d. 11. juni kl. 10-16 i Vejle.
  • Lørdag d. 17. juni kl. 10-16 i Roskilde.

Der ydes rejserefusion. Tilmelding og eventuelle spørgsmål kan rettes til Ole Jensen på: [email protected].

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]