Gå til hovedindhold

Mellemøstens ressourcekrise er vores sikkerhedsproblem

Klimaforandringer i Mellemøsten handler ikke blot om nogle eksperters syn på temperaturkurver. Det er et decideret sikkerhedspolitisk spørgsmål for os, der bor med Mellemøsten i baghaven, mener Pola Rojan Bagger.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Da jeg tog kontakt til Pola Rojan Bagger for at tale om ressourcekonflikter i fremtiden, troede jeg, at vi skulle diskutere imperialisters lange fingre i tiltagende slunkne olielagre. Men Mellemfolkeligt Samvirkes mellemøstanalytiker har en mere presserende dagsorden: klimaforandringer i Mellemøsten, som ifølge ham udgør et presserende sikkerhedspolitisk problem – også for Europa.

- Klimaforandringer ses desværre stadig som et fremtidigt scenarie beskrevet i videnskabelige rapporter. Men klimaforandringerne har sat ind, og det er et spørgsmål om tid, før strategisk planlægning må vige for ren krisestyring. Allerede nu ser vi, at Nilen går over sine breder med større fluktuation end tidligere, at nedbørsmængden er vigende, og at flere mellemøstlige stater har alarmerende lave drikkevandsreservoirer.

Klimaforandringer forstærker konflikter

Skuer vi blot 100 år frem, så vil fødevareknaphed i lande som Syrien og Egypten gå fra at ramme de dårligst stillede til at blive nationale kriser. Og specielt i Mellemøsten kan det blive en katalysator for alvorlige konflikter.

- Vi ser generelt, at klimaforandringer forstærker eksisterende konflikter. For med forandringerne følger ressourceknaphed, så der f.eks. bliver kamp om adgangen til rent drikkevand og vand til kritisk fødevare- og energiproduktion. Det øger uligheden mellem de mennesker, der i forvejen sidder på ressourcerne, og de, der ikke gør. De første kommer styrket ud, mens de sidste bliver fattigere. Modsætningsforholdene skærpes, forklarer Pola Rojan Bagger.

- Det er særligt farligt i en region som Mellemøsten, fordi den hviler på et råddent fundament med lav tillid mellem befolkning og stat, svage centralregeringer samt uhensigtsmæssige grænsedragninger med massive sekteriske skillelinjer på tværs. Tilsammen gøder de jorden for konflikter, som klimaforandringerne vil forstærke.

Det handler om sikkerhedspolitik

De konflikter får betydning i vores egen region, fordi Mellemøsten med Pola Rojan Baggers ord ”er vores egen baghave”.

- Hvad der sker i Mellemøsten, har betydning for vores sikkerhed herhjemme. Vi kan risikere, at de flygtningestrømme, som allerede nu skaber problemer for vores grænser, vil blive mangedoblet. De vil medføre langt større destabilisering internt i Europa, end vi har set hidtil.

Sikkerhedstruslen handler ikke alene om islamistiske bevægelsers gøren og laden, understreger han:

- Jeg tænker også på højrefløjsbevægelserne i Europa. Når flygtningene kommer, så trækker desperate europæiske befolkninger mod det ekstreme højre. Det er bare ét eksempel på, at udfordringer i vores naboregioner får direkte implikationer for politik. Derfor er det ikke ligegyldigt for os, hvem der kontrollerer vandressourcerne i Mellemøsten, og hvordan de fordeles. Det har betydning for vores egen sikkerhed, hvilket vi ikke er gode nok til at være opmærksomme på.

Som eksempel nævner Pola Rojan Bagger den såkaldte Taksøe-rapport, som blev færdig sidste forår.

- Rapporten afspejler, hvordan vigtige policy-kredse i Danmark – fagfolk, særinteresser, industrien, embedsmænd – hvordan de ser på, hvad Danmark skal gøre for at blive et stærkere land. Og her anses klimaforandringer desværre kun for at være relevante, når der er erhvervsinteresser på spil. Det vil sige i asiatiske lande som Kina, Japan og Indien, fordi vi har kommercielle interesser dér. Taksøe-udvalget vægter ikke tilstrækkeligt klimaspørgsmålet, når det handler om danske kerneinteresser og vores sikkerhedspolitik.

Vi skal løfte i fællesskab

Vi skal prioritere klimadagsordnen højere, vi skal tage os af ressourcekriserne i Mellemøsten. Så langt er jeg med. Men hvordan skal vi gøre det – ved at sætte tropper ind til at sørge for en mere fair fordeling af vand og mad?

Selvfølgelig ikke, fastslår Pola Rojan Bagger.

- Det at blande sig i Mellemøsten har entydigt negative konnotationer, men det her handler ikke om, at Vesten skal ind og løse mellemøstlige problematikker om ressourcefordeling med magt. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal styre de lande eller dikterer deres styreformer. Det er derimod et spørgsmål om at løfte i fællesskab. Om at tage vores naboer seriøst. EU’s naboskabsstrategi er et udmærket eksempel på, at det er absolut muligt for Europa at se dette som en investering også i sin egen stabilitet fremadrettet, påpeger han.

- Mellemøsten har jo selv en interesse i at komme de her problemer til livs i god tid, ligesom vi har det. Det er sådan, internationale forhold traditionelt har udfoldet sig: Har man sammenfaldende interesser, så bliver politik til. Og lige præcis klimaforandringer er og bliver et fælles ansvar, for klimaforandringer er fuldstændig ligeglade med landegrænser.

Foto: Jodi Kurtz (cc_by-nc_2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]