Gå til hovedindhold

Medindflydelse, SU og loft over klassekvotienten

Den danske elev- og studenterbevægelse har vist, at relativt små protester kan skabe markante forandringer.

Knud Holt Nielsen

I Danmark opstod elev- og studenterbevægelsen for alvor i 1960’erne, hvor der blev oprettet landsorganisationer inden for stort set alle uddannelsesområder. Udgangspunktet på tværs af uddannelsesretninger var kravet om medbestemmelse for elever og studerende og spørgsmålet om større social lighed i uddannelsessystemet. Samme krav er bærende for organisationerne den dag i dag.

Fra interesseorganisation til protestaktion
Det, der var tænkt som traditionelle interesseorganisationer, fik hurtigt en anden karakter, da først lærlingene og siden elever og studerende begyndte at benytte sig af demonstrationer. I foråret 1969 så man den første fælles uddannelsesprotest, hvor 10.000 unge fra elev- og studenterorganisationerne og Faglig Ungdom krævede højere uddannelsesstøtte. Sådanne fælles protester blev et fast mønster i de næste 20 år og igen efter 1999.

Aktionerne blev positivt modtaget af venstrefløjen, herunder socialdemokratiske politikere, som kunne bruge protestaktionerne som murbrækker i forhold til en modernisering af uddannelsessektoren. Relativt små protester førte derfor til markante forandringer i årene 1969-70 med den nye styrelseslov, den lille gymnasiereform og indførelsen af samarbejdsudvalg på gymnasierne.

En markant stemme i dansk politik
Forholdet til Socialdemokraterne kølnede fra 70’erne, da partiet nedsatte reformtempoet og begyndte at skære på bevillingerne til uddannelsessektoren. Til gengæld blev bevægelsen stærkere, og man oplevede fra 1973 til 1984 en protestbølge blandt unge af hidtil uset omfang.

1990’erne blev en periode præget af medlemsmæssig krise for de fleste elev- og studenterorganisationer, og der blev tilsvarende langt mellem protestaktiviteterne. Men krisen var midlertidig. I 1999 tog aktiviteterne atter til, og fra 2001 fulgte en omfattende protestbølge.

Hvor motoren bag protesterne i 1960’erne havde været medbestemmelse, i 1970’erne bedre uddannelsesstøtte, så blev omdrejningspunktet i 00’erne spørgsmålet om klassekvotienter. Her spillede gymnasieeleverne og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning en afgørende rolle for, at hele elev- og studenterbevægelsen oplevede et aktivitetsmæssigt opsving og atter er blevet en markant stemme i dansk politik.

Knud Holt Nielsen er cand.mag. i historie og pædagogik fra RUC og PhD-studerende med speciale i elev- og lærlingebevægelsen. Han har senest været med til at udgive antologien ”Er lyset for de lærde blot?” i anledning af 50 års jubilæet for DGS.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]