Gå til hovedindhold

Meddelelser og annoncer

Aldrig mere en Krystalnat

9. november kl. 19-21. Ved Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1.

Nazisternes overfald og folkemord på dem, der ikke lignede dem selv, må ikke gå i glemmebogen. Når faklerne brænder ud, sætter vi fokus på "Den ekstreme højredrejning i Europa" i relation til de historiske begivenheder i 30'erne og 40'erne.

Gratis kaffe/te. Øl og vand til rimelige priser.

Arrangører: Radikale, SF, Alternativet, Enhedslisten

Enhedslisten søger klima- og energipolitisk rådgiver

Tiltrædelse 1. januar 2018.

Se mere på org.enhedslisten.dk/job

Ordinært repræsentantskabsmøde i Region Hovedstaden

29.oktober kl. 12-17.30. Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6, København

 Tilmelding på: [email protected]

Solidaritetstur til Palæstina

Februar 2018 - tilmelding senest 15. november.

I 2018 er det 70 år siden, at Israel blev oprettet – en katastrofe for palæstinenserne.

Palæstina-udvalget arrangerer en solidaritetstur til Vestbredden.  Vi skal opleve muren, bosættelserne, checkpoints, og hvordan besættelsen trækker sine dybe spor overalt i hverdagslivet.  Vi skal møde folk, der arbejder med at forsvare menneskerettighederne og for en anderledes fremtid i frihed. 

Vi afholder et formøde 21. januar, hvor vi kan diskutere mulighederne og jeres ønsker. Mødet afholdes i forbindelse med Palæstina-udvalgets seminar 20. januar. Ved deltagelse i begge dele er der rejserefusion, og det vil være en meget givende mulighed for at være godt klædt på til rejsen. Med på turen fra Palæstinaudvalget er Inge Galsgaard og Karen Henriksen.

Praktiske forhold:

Vi rejser 8.-15. februar.  Flybilletter kostede i september 1.600 kr. retur. Man booker selv sin rejse. Vi bestiller hotel sammen, men man afregner selv. Derudover vil vi lave en fælleskasse til betaling af transportudgifter og evt. fællesmåltider. Rejsen kan gøres for ca. 5-6.000 kr.  Vi vil meget gerne vil have unge mennesker med på turen, og der er mulighed for mindre tilskud, hvis det bliver nødvendigt.

Så snart der er 12 tilmeldte, kan vi købe flybilletter – jo før, jo billigere. Er du interesseret i at tage med (eller få tilsendt rapporten fra Palæstinarejsen i 2015), så skriv til [email protected].

Socialistskolen udsættes

Midt i dette spændende, hvor arbejdet med kommunal- og regionalvalget, fylder meget, er vi i fuld gang med at planlægge et 2018 fyldt med seje uddannelser, træf og nye begivenheder. Derfor er vi også nødt til at udsætte efterårets socialistskole, som var skemalagt i slutningen af november. Vi glæder os til de mange spændende begivenheder, der kommer til nytår - og god valgkamp!

Enhedslistens organisationsteam

Medlemstal

Enhedslisten havde den 12. oktober 9.113 medlemmer.

Skriv under for velfærd

Initiativet ”Danmark For Velfærd” er gået i luften. Det er begyndelsen på en stor mobilisering for vores velfærd og imod den asociale kurs, som regeringen sætter. Størstedelen af dansk fagbevægelse er med. Du kan bidrage ved at tage del i og sprede underskriftindsamlingen ”Stop besparelser – vi vælger velfærd”.

Læs mere på danmarkforvelfaerd.dk.

Bliv kandidat for Enhedslisten til EU-valget i 2019

Enhedslisten har besluttet at stille op til EU-parlamentsvalget i juni 2019. Vi skal derfor opstille 13 kandidater til at repræsentere Enhedslistens politik rundt om i landet til debatarrangementer og lignende. Kandidaterne opstilles på partiliste. Som kandidat vil du blive klædt på til EU-spørgsmålet, så du behøver ikke nødvendigvis have indgående EU-viden.

Opstillingsfristen for kandidater er torsdag den 18. januar 2018.

Hvis du synes, det lyder interessant, men er lidt i tvivl om, hvad det præcist indebærer, så kan du skrive til [email protected]. Her finder du svar på, hvad du skal gøre for at stille op, hvad det indebærer at være kandidat, hvad det vil sige at stille op på partiliste mv. Ligeledes vil der blive afholdt regionale kandidatmøder i slutningen af året og i starten af januar for dem, der kunne være interesseret. Datoerne for møderne er ikke på plads, men vil blive fastlagt inden længe.

For yderligere information eller spørgsmål skriv til [email protected] eller ring på +45 61 62 49 58.

På vegne af EU-styregruppen

Mads Hadberg, International koordinator

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]