Gå til hovedindhold

Meddelelser og annoncer

Stort træf for kandidater

Lørdag d. 26. august er der stort, landsdækkende træf for Enhedslistens kandidater til kommunal- og regionsvalget. Vi håber at se så mange som muligt af jer, der skal ud at føre aktiv valgkamp som kandidater.

Mere information følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Lad os sammen starte valgkampen med et brag!

Møde i Borgerlønsnetværket

Sidste torsdag i hver måned (dog ikke juli) kl. 19.30. Studiestræde 24, 1. sal, København.
Maj-mødet er 1. juni pga. helligdag. Michael Schølardt diskuterer Wilkinson og Picketts bog "Lighed - Hvorfor alle klarer sig bedre i mere lige samfund". Alle er velkomne.

Vil du på maillisten - også bare for at følge lidt med - så kontakt Peter på [email protected].

Tag med til Palæstina

Palæstina-udvalget arrangerer en solidaritetstur i oktoberferien (uge 42) til Vestbredden specielt for folk, der ikke har været der før. Vi skal møde mennesker og opleve muren, bosættelserne, checkpoints, og hvordan besættelsen trækker sine dybe spor overalt i hverdagslivet. Vi skal møde palæstinensiske og israelske menneskerettighedsorganisationer og høre om deres kamp for frihed og lige rettigheder for begge folk.

Turen arrangeres af Inge Galsgaard og Karen Henriksen, Palæstinaudvalget.

Rejsen kan gøres for ca. 5.000 kr. + flyrejse alt efter hvilken indkvarteringsform, man vælger.

Har du lyst til at tage med? Se Enhedslistens kursuskatalog for flere oplysninger eller skriv til

[email protected]Endelig tilmelding 1. juni.

Det endelige program laves i samarbejde med deltagerne på et formøde i august/september.

Enhedslisten i Region Syddanmark søger regionssekretær på deltid

Vi har siden 1. februar i år haft fordelt sekretærstillingen på to personer. Nu er det imidlertid sådan, at den ene sekretær har sagt sin stilling op pr. 1. september på grund af studieophold i udlandet. Vi har derfor brug for en sekretær 18 timer ugentligt fra 1. september til 31. december 2017.

Hensigten er, at den nye sekretær fortrinsvis skal understøtte afdelingerne i den fynske del af regionen, mens den nuværende sekretær fortrinsvis skal understøtte afdelingerne i den jyske del.

Begge stillinger udløber den 31. december, idet udfaldet af kommunal- og regionsrådsvalget vil være afgørende for, om der vil være økonomiske ressourcer til at videreføre stillingerne. Der vil fortsat være fokus på at opbygge og styrke vores organisation i regionen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ingelise Bech Hansen, tlf. 61794919, Marianne Paracada, tlf. 22490520, eller Frederik Kronborg, tlf. 22100083. 
Ansøgningen skal være os i hænde senest torsdag den 15. juni kl. 12 pr. e-mail til [email protected].

Læs mere på org.enhedslisten.dk/job

Netværk for kommunister i Enhedslisten

KiØ er en løs netværksgruppe, der bidrager med gennemarbejdede oplæg om diverse politiske emner og dele af Enhedslistens politik. F.eks. antiimperialistiske holdninger, EU-spørgsmålet, BRICS-landene og konfliktområder i verden.

Netværket består pt. af ca. 50 mennesker. En del er nuværende og tidligere medlemmer af DKP, KP og KPiD, som ikke længere tillader, at deres medlemmer er aktive i Enhedslisten.

KiØ’s medlemmer betragter sig selv som kommunister, altså besidder den klassemæssige synsvinkel, og er aktive i Enhedslisten. Det betyder i praksis, at kammerater på KiØ’s medlemsliste vil være medlemmer af DKP eller kommunistiske medlemmer af Enhedslisten, der ikke er organiseret i et af de øvrige K-partier.

Andre kommunister, som ønsker at være på mailinglisten, kan kontakte Luis Monteiro på [email protected].

Tag med på SUF-sommerlejr 2017!

30. juli-5. august. Middelfart.

Sommerlejren er en af de ting, som samler unge socialister fra hele landet til en uge i socialismens og fællesskabets tegn, og du kan komme med!

Lejren foregår i smuk fynsk natur blot et stenkast fra vandet. Der er et spændende politisk program med et nyt tema hver dag. Årets temaer er international arbejderkamp, feminisme, klimakamp, queer- og LGBT-kamp, samt antiracisme og imperialisme.

Praktisk:

Der er en række overnatningsmuligheder og fuld forplejning.

Prisen er 300, 150 eller 0 kr., alt efter hvor mange penge, du har, og SUF betaler rejserefusion til alle medlemmer.

Tilmelding og program kan findes på: socialistiskungdomsfront.dk

Medlemstal

Enhedslisten havde den 23. maj 9.104 medlemmer.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]