Gå til hovedindhold

Lige for loven og i hjemmet

Simon Halskov, Rød+Grøn

Kvindebevægelsen har opnået markante sejre, men ikke ad den lige vej.

Kvindebevægelsen i Danmark har haft op- og nedture. Siden 1870’erne, hvor bevægelsen først spirede, har ligestilling svinget mellem at være et ikke-eksisterende emne til at dominere den politiske dagsorden.

Overordnet har vi oplevet to store feministiske bølger i Danmark. Den første blev skabt af en stribe kvindeorganisationer, med Dansk Kvindesamfund som den mest toneangivende. Blandt periodens største sejre var grundlovsændringen i 1915, der gav kvinder valgret, og en række ligestillingslove i forhold til bl.a. adgang til uddannelse og ægteskabelige rettigheder.

Ud på arbejdsmarkedet

De formelle ligestillingstiltag banede ikke vejen for ligestilling i praksis. Frem til 1960 udgjorde kvinder højst 10 pct. af medlemmerne i Folketinget, på hjemmefronten forblev kvinderne underprivilegerede og ulighed mellem kønnene blev af de fleste betragtet som et privat problem.

Det ændrede sig med den anden feministiske bølge fra 1960’erne, hvor udviklingen af et moderne velfærdssamfund bragte kvinderne ud på arbejdsmarkedet. Ligestilling kom atter på den politiske dagsorden og udløste en kvindepolitisk debat af et omfang, der ikke var set siden kampen for valgretten. Det traditionelle kønssystem var under opløsning.

Afgørende bevægelse

I begyndelsen af 1970’erne opstod nye, radikale kvindegrupper samlet i den såkaldte rødstrømpebevægelse. Under parolen om, at ”det private er politisk”, krævede rødstrømperne et grundlæggende opgør med årtusinders kvindeundertrykkelse. Bevægelsen ville ikke alene sætte ind over for den økonomiske, politiske og sociale diskrimination af kvinder, som første feministiske bølge havde fokuseret på. Rødstrømperne gik også til kamp mod kvindeundertrykkelsen i familiens private rammer, herunder den seksuelle og psykologiske undertrykkelse.

I midten af 1980’erne blev rødstrømpebevægelsen afløst af konform ligestillingspolitik, der især formes af stat og kommuner samt politiske og faglige organisationer. Kvindebevægelsen har altså ikke haft et lige så lineært forløb som f.eks. arbejderbevægelsen, men målt på sine resultater – valgret, fri abort, formel ligeløn blandt meget mere – må bevægelsen alligevel regnes for en af 1900-tallets allervigtigste.

Kilde: Kvinfo, Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]