Gå til hovedindhold

Tags

Kulturstafetten: Med historien i ørene

Regnvejr, våde fødder, af og til modvind, briller med vanddråber, en beskidt cykel og godt en time til arbejde hver vej … det er fantastisk! Efter at jeg opdagede podcasts om et væld af historiske emner er jeg helt væk. Og fremme på ingen tid.

Helge Bo Jensen, Albertslund

Mike Duncan har lavet en serie om Romerrigets historie: The History of Rome. Ja, der er mest på engelsk. 180 afsnit. Fantastiske historier.

Som uhelbredelig revolutionsromantikker er jeg særligt fascineret af hans anden store serie ”Revolutions”. Den engelske revolution, den amerikanske, den franske osv. Indtil videre er han nået til den mexicanske revolution. Det mest overraskende for mig var 20 afsnit om revolutionen i Saint-Domingue, det nuværende Haiti, der var en fransk koloni – og den rigeste af alle kolonier på den vestlige halvkugle. Hovedstaden Le Cap var på størrelse med New York. Her blev først de hvide jordejere, senere de farvede og de sorte slaver inspireret af ligheds- og frihedsidealerne fra den franske revolution. Og gennemførte deres egen. I forløbet nedkæmpede de en invasionshær på 50.000 mand fra Napoleons Frankrig.

En anden favorit er ”The History of English Podcast”, der fortæller historien fra det indoeuropæiske sprog og frem til vores germanske sprog. Oldnordisk og dansk er med på sidelinjen!

Interessant at ”a nickname” kommer af ”an eckname” og betød et øgenavn, altså et tillagt, ekstra navn. N’et fra ”an” er så blot på et tidspunkt smuttet over til selve ordet.

Så jeg cykler glad videre, har god tid, modvind eller ej.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]