Gå til hovedindhold

Kulturarv truet i Svendborg

I Svendborg har vi – ligesom mange andre provinskommuner – stor spredning i vores sager. En af de sager, vi har arbejdet meget med, er bevaringen af kulturmiljøet ved Svendborg Havn.

Jens Erik Laulund Skotte, medlem af byrådet og opstillet i Svendborg

I Svendborg har vi et meget specielt område ved havnen. Et område, som rummer meget historie og er en del af Svendborgs dna.

Denne grund blev solgt til en privat investor, og gennem lobbyarbejde i form af møder med vores kommunaldirektør og borgmester, virkede det som en form sag at få en lokalplan igennem, som tillod et overgreb på dette område. Altså skulle gamle, flotte bygninger lade livet for at give plads til at bygge nyt. Et andet greb var, at området ville blive lukket af for det offentlige. Dermed ville det ikke længere være muligt for borgerne i Svendborg at færdes på området. Det var Enhedslisten meget imod, og vi kæmpede en kamp i udvalget. Vi fik også arrangeret en rundvisning på området i samarbejde med Svendborg Museum med stor succes. Stille og roligt gik alvoren op for enkelte politikere – og også for borgerne. Det gjorde, at en borger skrev til kulturstyrelsen. Imens kæmpede Enhedslisten sagen i udvalget, og det fik faktisk udkastet til lokalplanen væsentligt ændret ift. vores krav. Vi fik dog ikke nok igennem, så vi endte med at stemme nej.

Alt imens valgte Kulturstyrelsen heldigvis at gå ind i sagen, og lige nu er alt stoppet. Vi afventer en afgørelse fra Kulturstyrelsen baseret på en høringsperiode. Men deres intention er at frede rigtig mange af bygningerne, og dermed vil det forpurre planerne om at ødelægge området.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]