Gå til hovedindhold

Krisen på ejerboligmarkedet presser lønmodtagerne

Mange danske lønmodtagerfamilier bor i ejerboliger. Boblen på boligmarkedet i 00’erne og den efterfølgende krise har øget presset på familierne på grund af gæld og øget usikkerhed. Det skal der findes løsninger på.

Anders Hadberg, boligpolitisk sekretær

Små 60 procent af befolkningen i Danmark bor i ejerboliger. Heriblandt er mange børnefamilier, fordi boligerne typisk er større, og finansieringen relativt billig gennem realkreditsektoren.

Der er økonomiske fordele ved at eje sin egen bolig – f.eks. rentefradraget og muligheden for at belåne friværdi – men mange boligejere er ikke desto mindre pressede. Uden for byerne kan nogle familier ikke sælge deres bolig eller optage lån til at købe en ny, mens priserne i københavnsområdet er så høje, at det tvinger folk ud i stor gældsopbygning.

Spekulation og krise

Liberaliseringen af den finansielle sektor, især boligfinansieringen, var drivende årsager til boligboblen i 00’erne. I tilgift kom skattestoppet på ejendomsværdiskatten samt lave renter importeret fra USA via den Europæiske Centralbank (ECB). Formålet var at stimulere efterspørgslen for at undgå en større krise omkring 2001, men den billige kredit førte til større efterspørgsel på boliger, så ejerboligmarkedet blev ramt af en boble med opskruede priser særligt i storbyerne og på Nordsjælland. Da den efterfølgende krise ramte hele økonomien, faldt priserne igen dramatisk over hele landet.

Siden da har vi haft et todelt ejerboligmarked. I provinsen skaber fraflytning en negativ prisspiral, hvor familier ikke kan få solgt deres ejerboliger eller må acceptere store kontante tab ved salget. Samtidig oplever flere familier, at banker og realkreditinstitutioner ikke vil låne dem penge til at købe en bolig, så bosætningsproblemet forstærkes. Her er altså et boligoverskud.

I de større byer er situationen omvendt. Indrykket af uddannelses- og jobsøgende har presset priserne op, og med det historisk lave renteniveau efter annonceringen af ECB’s opkøbsprogram i maj 2015 er priserne eksploderet på ejerboliger og især ejerlejligheder. Konsekvensen er et underskud af boliger, som primært går ud over førstegangskøbere, der ikke kan komme ind på boligmarkedet.

Boligmarkedet skaber udsatte familier

Det spekulative boligmarked har medført, at danske husholdninger har verdens højeste bruttogæld set i forhold til indkomst, nemlig på knapt 300 procent. Gælden er altså tre gange den årlige indkomst. I streng økonomisk forstand er det ikke et problem, hvis gælden modsvares af en formue i boligen, men for flere tusind familier er det ikke tilfældet. De lever med teknisk insolvens, fordi deres gæld overstiger boligformuen.

Familier med høj bruttogæld er sårbare over for udsving på de internationale kapitalmarkeder. En stigning i renten vil hurtigt kunne føre til faldende boligpriser. Samtidig har mange familier variabelt forrentede lån, som svinger med renten. Dette øger utrygheden.

Utrygheden har en disciplinerende effekt på de familier, hvis boligforhold står og falder med, om de kan betale. Jo større gældsbyrde, lønmodtagerfamilierne bærer, desto større bliver presset for at holde fast i jobbet uden at stille krav, der kunne sætte indkomsten på spil. Ledige, som har ejerbolig, tvinges til at tage et hvilket som helst job for at tjene til at beholde boligen. På den måde kommer presset på boligmarkedet til at øge det pres, som mange lønarbejdere allerede oplever fra globaliseringen (social dumping), fra krisen og fra forringelsen af dagpengesystemet

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Gør op med det spekulative ejerboligmarked

Der findes en fælles løsning på de meget forskellige problemer, som boligejere i by og på land oplever: et opgør med det spekulative ejerboligmarked.

Det vil kræve flere tiltag. Skat på gevinster ved salg af ejerboliger er et vigtigt område (se s. 19), men det er også nødvendigt at regulere boligmarkedet og særligt boligfinansieringen via:

En samfundsbank. Der oprettes en samfundsbank, som kan yde billige lån til boligkøb, så private realkreditinstitutter og banker ikke høster gevinster af stigende boligpriser, og så profitmotivet ikke blokerer for långivning i provinsen. Bankens rentemarginal og gebyrer skal være så lave som muligt.

Regulering af banker og realkreditinstitutter. De private banker og realkreditinstitutters renter, gebyrer og bidrag må reguleres. Samtidig bør man fjerne muligheden for at kunne belåne friværdi til andet end boligformål.

Oprettelse af en boligfond. Trængte ejerboliger skal kunne overgå til en statslig boligfond, som oprettes til formålet, og de tidligere ejere skal kunne fortsætte som lejere. På samme måde skal det være muligt for trængte andelsboligforeninger at kunne overgå til almene boliger og andelshaverne blive lejere.

Almene boliger. Bedre muligheder for at opføre almene boliger i områder, hvor priserne stiger mest (se s. 20).

Bedre regulering af huslejen i privat udlejningsbyggeri (se s. 17). Private lejeboliger skal være et billigt alternativ til køb af ejerbolig, så priserne ikke skrues op.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]