Gå til hovedindhold

Tags

Kort nyt fra Ø-landet

Svendborg:
Nej til discount-løsning med forårs-SFO

Børn og unge-udvalget i Svendborg har vedtaget at sende børnehavebørn i SFO fra foråret 2020. Kommunen flytter børnene fra børnehaver, hvor der er én voksen til ca. otte børn, til en SFO, hvor der er én voksen til mindst 14 børn. Enhedslisten mener, at normeringen burde være én voksen til seks børn for børnehavebørn og er derfor imod tiltaget.

- Normeringerne er ganske enkelt for dårlige, og de fysiske rammer er der så godt som ingen beskrivelse af. Det her er absolut en ommer! Det, vi ser, er efterdønningerne af besparelser, som er helt urimelige. Derfor kræver vi sagen i byrådet, forklarer Susanne Gustenhoff fra Enhedslisten.

Aarhus:

Slut med nationale tests

Alle folkeskoler i Aarhus skal fremover kunne friholde eleverne fuldstændig for nationale tests. Det har et flertal bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale og Alternativet besluttet. De vil nu sende en dispensationsansøgning under regeringens frikommuneforsøg, så eleverne kan fritages for de obligatoriske tests i hele skoleforløbet.

- Jeg er glad på børnenes vegne, da testene ikke har givet et reelt billede af, hvad børn kan. Vi må respektere den mangfoldighed, det er at være et helt menneske – det kan tests ikke vise. Tværtimod har de øget det præstationspres, der er et stigende problem for mange børn og unge, siger Lone Norlander fra Enhedslisten.

Odense:

Diskriminerende udlejningskriterier

I forsøg på at forhindre, at Korsløkkeparken havner på regeringens liste for hårde ghettoområder, indfører Odense en såkaldt ”udvidet kombineret udlejning”. Enhedslistens medlem af Beskæftigelses- og socialudvalget, Reza Javid, kalder de nye udlejningskriterier for diskriminerende.

- De betyder, at borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet, ikke kan leje bolig i et område, selv om de er på venteliste og står til at få en bolig. Tiltaget vil endda blive dyrt for kommunen i administration, og borgerne skal henvises en anden bolig, som ikke nødvendigvis findes, forklarer han.

Enhedslisten foreslår i stedet, at man går frivillighedens vej og satser ekstra meget på at få borgerne i området i job og uddannelse.

Det skal være slut med nationale tests i Aarhus, mener et flertal i byrådet.

Foto: Unsplash

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]