Gå til hovedindhold

Kontrasterne vokser i øst

Efter Sovjets sammenbrud sendte mange østeuropæere håbefulde blikke mod Vesteuropas forbrugssamfund. Siden har nogle oplevet modernisering og blomstrende rigdom, mens andre er blevet efterladt på perronen med forfald og fattigdom til følge.

Mikael Hertoft og Simon Halskov, Rød+Grøn

I 1989 faldt Berlinmuren, og i 1991 blev Sovjetunionen opløst. Det førte til et sammenbrud af de statsstyrede, meget autoritære systemer i Østeuropa. Nogle kaldte dem socialistiske, og sammenbruddet bragte i hvert fald mange af de socialistiske partier i knæ, også i Danmark.

Privatiseringens ”big bang”

Mange i Østeuropa drømte om mere frihed – og et liv med mere rigdom, som man så det i en strøm af reklamer fra de kapitalistiske lande i Europa og USA. EU greb chancen og satte en østudvidelse i gang. Et kor af markedsøkonomer stod parat og råbte højt for privatiseringer og ophævelse af statens rolle i økonomien. Svenskeren Anders Aaslund lancerede ”the big bang”: Privatiseringen skulle ske hurtigt, inden nogen kunne nå at blokere den på demokratisk vis.

Gamle kommunister og sikkerhedsfolk i øst skiftede ham. Mange blev nationalister, mange blev liberale, mange blev rige. En del, som den nuværende tjekkiske præsident, udviklede sig fra kommunist til liberal til højrenational – og blev rig undervejs.

En hærskare af investorer stod parat, da muren faldt: tyske banker, danske landmænd, bilfabrikker og menneskehandlere. Jugoslavien blev opløst i en blodig borgerkrig.

Den nye kapitalistiske orden har ført til en gruppe af meget rige i Østeuropa og også til en modernisering af byer og livet for middelklassen i f.eks. Prag. Men det har også betydet lukning af den meste industri, at banker og bilfabrikker er kommet på udenlandske hænder, at plastik flyder overalt og at fattigdommen er udbredt i befolkningens brede lag.

Nationalisme og EU-skepsis

I 2004 kom så EU’s store udvidelse med 10 lande i øst. Nogle år senere blev ”arbejdskraftens frie bevægelighed” gennemført med det resultat, at millioner udvandrede til vesteuropæiske lande.

Socialistiske tanker og partier er ikke rigtig kommet sig efter ”socialismens sammenbrud”, selv om der er stædige folk og partier, der stadig tror på solidaritet og fagforeninger. Men skepsis overfor EU og kapitalismens velsignelser vokser – indtil nu desværre mest i form af vækst i støtten til højrenationalister.

På de følgende sider dykker vi ned i Østeuropas overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi. Så præsenterer vi et kort over verdensdelen og indtegner de politiske tendenser, heriblandt de venstreorienterede strømninger, der trods alt stadig eksisterer østpå. Herefter går turen til en smuk men affolket landsby i Bulgarien. Vi besøger dernæst Serbien og Moldova for bl.a. at se på befolkningernes identitetskriser. Endelig tager vi temperaturen på den russiske bjørn, som vesten i stigende grad fremstiller som truende.

God læselyst!

Foto: Marco Fieber (CC BY-NC-ND 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]