Gå til hovedindhold

Kan man betale sig til magt?

Pengene strømmer fra private donorer ind i dansk politik. Det flytter den politiske indflydelse ud af Christiansborg og over til personer, der ikke er folkevalgte. Det er svært at gennemskue for almindelige mennesker, hvor pengene kommer fra – og til. Enhedslistens demokratiordfører Maria Reumert Gjerding arbejder for mere åbenhed og lighed omkring partistøtte fra private.

Eva Hyllegaard, Rød+Grøn

Kan man undgå habilitetsproblemer, når man modtager partistøtte fra personer og organisationer med særlige interesser – forpligter det ikke?

- Det er der en risiko for. Man kan ikke sige, at fordi man modtager partistøtte, er man automatisk i lommen på sin donor. Men hvis man kigger på det fra det andet perspektiv, kan man sige, at der formentlig ikke er nogen virksomheder eller store organisationer, der giver penge uden en forventning om på en eller anden måde at få noget igen. Hvorfor skulle de ellers gøre det? Så på den måde opstår der en relation og en risiko for, at man bliver påvirket i sin politik og har i baghovedet, hvem der er ens økonomiske sponsorer.

Er der eksempler på sager, hvor du synes, partistøtte har været særlig problematisk?

- Mærsk er et oplagt eksempel. En række aftaler, som har givet Mærsk utroligt gunstige skattefordele og skabt et meget lukrativt system i det hele taget. Det er hovedsageligt de partier, som også har fået partistøtte fra Mærsk, der har stået bag de her aftaler. Der kan man se en direkte relation mellem nogle pengestrømme ind i politik og en politik, der direkte gavner den virksomhed, der er sponsor.

- Kvotekongerne er et andet ret åbenlyst eksempel. Vi kan se, at især Venstre i ti år har ført en meget målrettet politik indenfor fiskekvoteområdet, der gavner nogle helt særlige enkeltpersoner. Og de personer har kvitteret den anden vej med støtte til Venstre på forskellige niveauer: støtte til partiet, enkelte ordførere, heriblandt fiskeriordføreren, og andre. Og støtte til Løkkes præstigeprojekt: Løkkefonden. Der kan man også se en direkte relation imellem pengestrømme og den politik, der bliver ført, som helt entydigt gavner sponsorerne.

- En anden ting, man skal være meget opmærksom på, er når lobbyorganisationer er meget aktive omkring et embedsværk og f.eks. inviterer dem på fine restauranter. Så har vi også et demokratisk problem. Landbrug og Fødevarer har f.eks. meget travlt inde i embedsværket. Lobbyister må gerne mødes med politikerne – men de skal holde sig langt væk fra embedsmænd.

Du har ført udtalt, at der er for stor lukkethed om pengestrømmene i dansk politik. Hvordan synes du, partistøttereglerne skal se ud?

- Det vigtigste ord, når vi diskuterer det her, er åbenhed. At kunne vise befolkningen, hvem man får partistøtte fra. Så må det være op til den enkelte vælger at vurdere partierne og de enkelte politikere, når man skal sætte sit kryds: Har de fået penge fra nogle bestemte virksomheder og fører en politik, der gavner de virksomheder, eller gavner deres politik samfundet og den brede befolkning? I et demokrati som vores er åbenhed omkring pengestrømme i politik fuldstændig fundamentalt – en nødvendighed for, at vores demokrati kan fungere.

- Hvis man tog den meget ambitiøse og visionære hat på, så ville det bedste være, hvis man helt afskaffede pengestrømme fra private i politik og i stedet satte de offentlige støttemidler op, så alle partier ville få proportionelt lige meget. Så ville der ikke være denne her skævvridning, der er i dag, hvor nogle partier får enormt store beløb i partistøtte, og andre får næsten ingenting. Det er også med til at skævvride vores demokrati i forhold til, hvor store muskler man har til f.eks. kampagnearbejde.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Aftale udenom regeringen

I maj i år indgik Enhedslisten, Radikale, Alternativet, SF og Dansk Folkeparti et fælles løfte om at gøre partistøttereglerne mere gennemsigtige. Partierne forpligtede blandt andet hinanden på at sænke den nuværende beløbsgrænse for, hvornår man skal oplyse navnet på en bidragsyder fra 20.000 til 10.000 kroner.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]