Gå til hovedindhold

Kan Danmark blive 45 procent større?

Det skorter ikke på planer og udspil om, hvad det danske areal skal bruges til. Lægger man miljøorganisationernes, landsbrugsorganisationernes og politikernes ønskelister sammen, skal Danmark være 45 procent større, hvis alle skal få deres ønsker opfyldt.

Karl Vogt-Nielsen, grøn rådgiver

Hvad udad tabes skal indad vindes, lød det efter nederlaget i 1864, hvor Danmark tabte Slesvig til Tyskland, og opdyrkningen af heden gik i gang. Vi får næppe mere af Slesvig tilbage, og uopdyrket hede er der ikke meget tilbage af. Skåne, Halland og Blekinge kommer formentlig heller ikke på danske hænder igen. Det ser altså ikke ud til, at Danmarks areal udvides betragteligt i den kommende tid, og det er begrænset, hvor meget forurenet jord, vi kan hælde i havnene for at give plads til nye byområder. Derfor må vi prioritere, hvad vi bruger det sparsomme areal til.

Alle vil have mere plads

Der er mange bud på, hvordan vi skal udvikle de 43.000 km2, som Danmark råder over. I dag er 62 procent af det samlede areal landbrug. Heraf bruges de 80 procent alene til at producere dyrefoder – ud over al den soja, vi i forvejen importerer fra Sydamerika, hvor dette svinefoder lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland.

Landbrugsorganisationerne vil selv gerne øge arealet fra 62 til 70 procent, og det er bare et i rækken af ønsker om mere plads. Mange grønne NGO’er og partier vil bruge op til 10 procent af vores areal til energiproduktion i form af intensiv dyrkning af biomasse. I dag udgør egentlige naturarealer 14 procent, og aktuelle ønsker og planer vil gerne op på 25-30 procent. Selve skovarealet vokser jævnt og udgør i dag 14 procent. Det officielle politiske sigte er 20-25 procent. De sidste 10 procent af Danmarks areal udgøres i dag af byer og veje, og planer peger på at dette vil stige til 13 procent.

Der kan altså umuligt blive plads til det hele, og vi har derfor behov for at strege ønsker ud på listen. På den korte bane skal vi samtidig arbejde for vor naturpolitik, der skal modvirke de skadelige virkninger af, at naturen har alt for lidt plads.

Mangelfuld dansk naturpolitik

Naturen har det ikke godt. Hverken i Danmark eller globalt set, hvor vi har en massiv biodiversitetskrise, som kan betegnes som ”den 6. masseuddøen”. Den forrige masseuddøen fandt sted, da dinosaurerne blev udryddet for 65 mio. år siden. I dag foregår udryddelsen af arter op til 1.000 gange så hurtigt, som den naturlige hastighed for en arts uddøen. Vi har altså brug for hurtig handling, og Danmark er et af de steder i Europa, hvor der er mest brug for en ny naturpolitik.

Den danske naturpolitik dirigeres i dag i stor udstrækning fra EU. Her er Danmark absolut ikke en af frontkæmperne, idet hensynet til landbruget altid har stor prioritet uanset regeringsfarve. Danmark ligger i bund i forhold til de øvrige EU lande med hensyn til andelen af beskyttede naturarealer (kun otte procent af Danmark er udpeget som særlige beskyttede områder – sammenlignet med 18 procent for hele EU), og vi hænger i bremsen i forhold til at levere på EU’s naturdirektiver.

Eksempelvis har 90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s habitatdirektiv ugunstig bevaringsstatus. Et tydeligt symbol herpå er eksempelvis den kraftige tilbagegang af dagsommerfuglearter.  Det altoverskyggende problem er tabet af areal og plads. Vi har selvfølgelig både skove og lysåbne arealer, men de er stadig i stort omfang underlagt land- og skovbrug, så områderne er ikke helhjertet afsat til naturformål. Det er det helt store problem – vi har simpelthen ikke givet plads til naturen. Et centralt element i Enhedslistens naturpakke, som vi fremsætte sidste år.

Behov for en samlet plan

I Enhedslisten har vi brug for vores egen vision om, hvordan vi bedst muligt bruger Danmarks areal i fremtiden. Der er fuld enighed om, at vi ikke ønsker at udvide landbrugsarealet. Vi mener, der er for meget landbrug og for lidt natur. Men denne holdning rejser en masse svære spørgsmål for vores konkrete politik. Hvor meget må landbruget selv efter omlægning til økologi bruge af vores jord set med vore øjne? Også hvad hvis vi skal droppe sojaimporten? På den ene side har vi beskæftigelse og eksportindtægter, som er med til at finansiere velfærdssamfundet. På den anden side alle ulemperne for miljø, natur, sundhed med mere. Skal vi eksempelvis ned på 43 procent opdyrket land, som er gennemsnittet i EU? Eller skal vi endnu længere ned? Måske kan vi også i langt højere grad kombinere natur og landbrug? Det er spørgsmål som disse, vi bliver nødt til at kunne svare på i vores politikudvikling.

Politikudvikling i fuld gang

På et møde i januar drøftede Enhedslistens miljøudvalg vores naturpolitik, med oplæg fra Rune Engelbrecht og vores egen naturordfører Maria Gjerding. Vi kunne konstatere, at naturpolitikken har vi godt styr på, og stort set er vi i samklang med bevægelserne på området. Men det blev også tydeligt på mødet, hvor mangelfuld den danske naturbeskyttelse er. Som eksempel fremhævede Rune Engelbrecht i sit oplæg, at det, vi kalder nationalparker herhjemme, ligger milevidt fra det samme begreb i udlandet, idet der hos os ikke indgår krav om særlig beskyttelse. Tværtimod kan der både være produktion og beboelse. Derfor slog han til lyd for begrebet NATUR-nationalparker på mindst 1.000 hektar, med plads til naturlige processer med helårsgræsning med bison, elg og vildsvin og ingen form for produktion og beboelse. Potentialet findes på arealer, som stort set i dag ejes af staten og naturfonde. Det er noget, Enhedslisten kan tage op i kommunalvalgkampen.

Omstillingen til økologi i landbruget er vigtig, men kan bestemt ikke stå alene. Der er også brug for arealer udelukkende med naturformål, hvis vi for alvor vil gøre noget for biodiversiteten, da biodiversiteten i landbruget ikke betyder så meget for landets samlede biodiversitet.

Foto: Rune Engelbreth Larsen

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Seminar: Hvordan skal vi bruge Danmarks areal?

18. marts kl. 11-16. Fællessalen, Christiansborg, København.

I marts afholder miljøudvalget et åbent seminar om arealanvendelsen herhjemme. Vi skal blandt andet diskutere, hvordan Enhedslisten kan få enderne til at mødes i vores politik, og hvordan vi i givet fald arbejder politisk herfor både på landsplan og lokalt. Skal vi f.eks. arbejde for nye måder at planlægge for det åbne land? Der vil desuden være oplæg ved eksperter, som i flere år har arbejdet på et projekt under Teknologirådet om den fremtidige anvendelse af Danmarks arealer.

Debatten vil desuden kredse om følgende hovedspørgsmål:

  • Hvad kan dagens landbrugsareal bedst bruges til?
  • Hvad skal et voksende skovareal bruges til?
  • Hvilke ændringer skal vi arbejde for i planlægningsloven?

Er du interesseret i at deltage, så skriv til [email protected].

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]