Gå til hovedindhold

Jette Gottlieb: På med de store sko

I Enhedslisten har vi regler om partiskat, vi er imod dobbeltløn og vores folkevalgte skal ikke have privilegier i kraft af deres poster. Alligevel opstår der af og til uenighed om, hvordan vores vedtægter skal tolkes. Rød+Grøn har spurgt Jette Gottlieb, der sidder i vores vedtægtsudvalg, om, hvad hun mener om Enhedslistens regler for løn, vederlag og pension.

Eva Hyllegaard, Rød+Grøn

Hvorfor har Enhedslisten regler om partiskat?

- Det har to formål. Det ene formål er at skaffe penge til partiet. Det andet formål er at begrænse de forholdsvis privilegerede vilkår, der ligger i at være fuldtidsrepræsentant eller deltidsrepræsentant for Enhedslisten. Da vi ikke ønsker taburetklæbere, skal der ikke være nogle særlige goder forbundet med at sidde på taburetterne. På den anden side skal det heller ikke være sådan, at det er en uoverkommelig byrde.

- Det vil aldrig være muligt at lave regler, der er krystalklare, og som tager højde for alle situationer. Det kan vi ikke – og det vil vi heller ikke, for så bliver reglerne simpelthen så kringlede og umulige at finde rundt i, at de bliver urimelige.

Hvad er det så, vi gør i dag?

- Det vi gør, er i virkeligheden ligesom almindelig skattebetaling i samfundet. Skatten skal skaffe penge til samfundet, men også bidrage til en omfordeling. Vores opfattelse af progressiv beskatning går ud på at lave en mere lige fordeling, og det er i virkeligheden det samme, der foregår i Enhedslisten. Så har vi valgt at sige, at der findes et samfundsmæssigt almindeligt indtægtsniveau, som Enhedslistens ansatte skal lønnes efter. Vores grundlag er den løn, metalarbejdere får i København. Vores ansatte hverken tjene mere eller mindre end dem.

Hvordan tager vi som parti stilling til vederlag og pension?

- Jeg synes, at man skal holde sig to ledetråde for øje: For det første skal man ikke modtage penge to steder fra. For det andet skal der være en rimelighed i det, man forholder sig til af ekstra indtægter, man kan få som folkevalgt. Jeg kan sagtens nævne 37 mærkelige diskussioner, man kan få om såvel kommunalpolitikeres som folketingspolitikeres økonomi, men de fører ingen vegne hen. Der vil altid være gråzoner: Hvad skal modregnes? Hvad skal medregnes?

Er diskussionen om borgmestres eftervederlag i denne kategori, synes du?

- Jeg opfatter noget af den debat, vi har haft, som fnidder. Det handler om at finde ud af, om der lige er lidt mere, vi kan gøre. ”De der frygtelige valgte, er de nu ikke nogle tilragere?” Drop det. Tag de store sko på og sig: Det handler om, at man ikke skal have penge to steder fra. Man skal have en løn, der svarer til gennemsnittet i samfundet – og så er den ikke længere.

Står Enhedslistens vedtægter over lovgivningen?

- Sådan kan man slet ikke stille det op. I Grundloven står der, at man ikke kan frasige sig sit vederlag for folketingsarbejde. Det samme gælder vederlag for at sidde i borgerrepræsentationen og i kommunalbestyrelserne. Det har den baggrund, at man ikke skal kunne ”købe” sig til en plads ved at have råd til at sidde der gratis. Som valgt for Enhedslisten følger man Enhedslistens vedtægter. Det er så årsmødets opgave at sikre, at de er så klare og enkle, at det ikke fører til konfliktpunkter.

- Man skal huske, at når man sidder i kommunalbestyrelser, er man normalt fuldtidsarbejdende eller fuldtidsstuderende eller fuldtids-alt-muligt-andet. Det, man gør, er virkelig noget ekstra oveni – og det er yderst fornuftigt, at man bliver kompenseret for nogle af de ting, man ikke ellers kan gøre. Efterhånden er der kommet temmelig mange ekstra ting, vi skal forholde os til.

Kan du nævne et eksempel?

- Jeg vil gerne nævne pensionen. Når landets love bliver ændret, og pensionsalderen f.eks. bliver forhøjet, så er det virkelig grotesk, at Folketinget fastholder, at medlemmerne selv har en pensioneringsalder på 60 år. Det skal laves om. Indtil det lykkes har vi vedtaget, at man betaler partiskat af den pension, man får, når man er mellem 60 år og (for tiden) 67 år.

- Det er urimeligt, at loven er, som den er. Vi skal selvfølgelig parlamentarisk gøre alt, hvad vi kan for at lave loven om. Det har vi gjort tidligere, jeg mener, det var i ’94, ’96 og ’98, og gør det nu igen. De ”regeringsbærende” partier, Venstre og Socialdemokratiet, har hver gang været i mod. Men når rimelighedskravet udefra bliver stærkt nok, ender de med at bøje sig lidt.

Det var pensionen – hvad med dobbeltløn?

- Det er et kæmpe problem, at man i loven giver mulighed for at få penge to steder fra. Jeg synes, at loven skal laves om. Men min personlige mening er, at vi ikke skal være overhellige og sige nej til f.eks. et bestemt skattefradrag, fordi det er uetisk. Vi lever i det her samfund, og det skal vi blive ved med. De regler, som samfundet sætter, dem lever vi efter.

- Vi skal gøre alt for at få lavet om på reglerne. Det lykkedes til sidst at få flertal for at få lavet ministerpensionerne om. Og i forbindelse med Carl Holst-sagen lykkedes det at få lavet om på reglerne i forhold til, når man gik fra et offentligt hverv til et andet offentligt hverv. Det lykkes altså stille og roligt at få flyttet reglerne i en mere rimelig retning.

Hvad er så problemet?

- Problemet for Enhedslisten er, at lovgivningen jo aldrig kommer i nærheden af det, vi synes er ordentligt. Vi kan kompensere lidt for det ved hjælp af vores partiskatteregler, men heller ikke mere. Og så skal vi som sagt passe på med at være overhellige. Der er så mange af samfundets vilkår, vi ikke synes er i orden, men som vi lever under alligevel. Så er det vigtigt, at vi har en eller anden form for ”sund-fornuft-kompas”, vi lever efter.

- Samtidig skal vi være sikre på, at vores partiregler er så forholdsvis klare, at vi ikke forlader os på at køre konkurrence om moral. Vi skal ikke have et ”moralbarometer”, hvor den ene er mere moralsk end den anden, der er mere moralsk end den tredje. Det bliver en syg partikultur, en orm der gnaver os indefra – eller et glashus, vi smadrer ved at kaste sten indefra. Det bliver vi hverken bedre eller klogere af.

Jettes Gottliebs udtalelser er udtryk for hendes egne holdninger, ikke vedtægtsudvalgets.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Lovændring skal forhindre dobbelt løn

Efter det kom frem, at afgående borgmestre kan hæve eftervederlag på op til en million samtidig med, at de træder ud i et nyt vellønnet job, fremsatte Enhedslistens folketingsgruppe et beslutningsforslag, der skal gøre op med borgmestrenes dobbeltløn.

Pelle Dragsted, finansordfører

Forslaget, som skal behandles i februar, vil ligestille reglerne for borgmestre og regionsformænds eftervederlag med de regler, der i dag gælder for folketingsmedlemmer. Det vil betyde, at afgående borgmestre, der træder ud i et job, fremover vil blive modregnet i deres eftervederlag.

Enhedslisten planlægger også at fremsætte et beslutningsforslag, der vil gøre modregningen mere fuldstændig. Folketingsmedlemmer må i dag tjene 130.000 kroner uden at blive modregnet i deres eftervederlag. Enhedslisten mener, at der skal ske modregning allerede fra første krone.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]