Gå til hovedindhold

Tags

Ingen samtykkelov i denne omgang

Inden nytår forsøgte Enhedslisten at samle flertal for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. På trods af en konstruktiv debat i Folketinget var der ikke flertal for en lovændring – endnu. Rød+Grøn har mødt retsordfører Rosa Lund til en snak om forslaget.

- Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvorfor det er nødvendigt at lave voldtægtslovgivningen om?

- I dag er straffeloven formuleret sådan, at definitionen af voldtægt er tvangsbaseret. Der er kun tale om voldtægt, hvis offeret har sagt "nej" eller "stop" eller har gjort fysisk modstand. Problemet er bare, at der er mange situationer, hvor voldtægtsofferet faktisk ikke har gjort modstand. For det første fordi kroppens naturlige reaktion er at fryse, når man bliver udsat for sådan et overgreb. For det andet er der situationer, hvor offeret ikke er i stand til at sige fra. F.eks. hvis offeret har været fuld eller påvirket på anden vis. Nogle gange fordi hun – eller han – er blevet bedøvet af gerningspersonen.

Hvad er alternativet til en tvangsbaseret voldtægtslov?

- Det handler i virkeligheden om, at man har ret til at bestemme over sin egen krop. I stedet for at skulle sige "nej", hvis nogen gør noget ubehageligt, skal man give nogen lov til at komme tæt på en. En samtykkebaseret voldtægtslov vil betyde, at man skal sige aktivt "ja". Det betyder selvfølgelig ikke, at der skal være en underskrevet kontrakt! Langt de fleste mennesker kan jo godt aflæse, om den anden synes, en fysisk tilnærmelse er rar. En samtykkedefineret version betyder bare, at alle involverede parter skal synes, at den seksuelle handling er i orden.

Bliver det ikke sværere at afgøre, om det er voldtægt eller ej, hvis modstand – fysisk eller verbalt – ikke er afgørende?

- Jeg tror ikke, det bliver sværere, fordi det er også rigtig svært at afgøre i dag. I en voldtægtssituation vil der meget sjældent være vidner, for hvis der har været andre, vil det højst sandsynligt være nogle, der har medvirket til voldtægten. Det, vi vil ændre, er det, man undersøger i retssagen. Nu undersøger man, om offeret har sagt fra. Vi vil gå over til at undersøge, om den anklagede har sikret sig, at modparten faktisk var med på det, der foregik. Det vil ikke ændre på, at det er svært at afgøre voldtægtssager. Men det vil understrege, at man bestemmer over sin egen krop.

Er der lande, der har indført samtykkebaseret voldtægtslovgivning?

Ja, Danmark er jo virkelig bagud her! I Storbritannien har man haft samtykkebaseret lovgivning i over 60 år! Man har lige indført det i Sverige, og man har det i Australien. Derfor er det ikke sådan noget nyt retspolitisk, man lige har fundet på. Det fungerer rigtig fint andre steder.

Selvom vi ikke kom igennem med forslaget, lod der til at være en vis lydhørhed hos flere andre partier. Hvordan ser fremtiden ud for samtykkebaseret voldtægtslovgivning herhjemme?

 - Det gode er jo, at hele oppositionen nu bakker op om lovændringen – det lykkedes til sidst at overbevise Alternativet. Så hvis der skulle komme et nyt flertal, vil samtykkebaseret voldtægtslovgivning være noget, der kan blive gennemført med det samme.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]