Gå til hovedindhold

Tags

Hvordan skal vi vælge vores kandidater?

En arbejdsgruppe i hovedbestyrelsen skal udarbejde forslag til nye modeller for Enhedslistens valg af folketingskandidater. Rød+Grøn har bedt Gunna Starck, Per Clausen og Daniel Panduro fra gruppen forklare nærmere.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvorfor er der brug for at diskutere, om vi vælger kandidater på den rigtige måde?

Gunna: På årsmødet var der forskellige forslag, som handlede om vores måde at vælge spidskandidater på, og de strittede lidt i forskellige retninger. Ingen af dem blev vedtaget, men fra talerstolen lovede vi, at hovedbestyrelsen ville arbejde videre med spørgsmålet.

Daniel: En del er utilfredse med den måde, vi opstiller kandidater på. Derfor giver det mening at sætte sig ned og udarbejde et eller flere gennemtænkte forslag, og efterfølgende tage en god debat om dem. At ændre opstillingsform er ikke noget, man skal gøre hvert eller hvert andet år. Det er noget, man skal gøre hvert 25. eller 30. år.

Kan I sige lidt om, hvad utilfredsheden med den nuværende model går på?

Per: En central utilfredshed er, at man i nogle provinsområder synes, det er meget vanskeligt at få valgt de folk, som er politisk aktive i lokalområdet. Det er svært at blive kendt i Enhedslisten, hvis man er så urimelig, at ens politiske aktivitet ligger i et medlemsfattigt område. I Nordjylland har vi år efter år gentaget stemmemønsteret fra landslisterne – med den klare undtagelse, at de lokale kandidater Peder Hvelplund og Susanne Flydtkær har fået rigtig mange stemmer i Nordjylland – uden at blive spidskandidater.

Daniel: Men nu har I så fået lov til at få Peder...

Per: NU har vi fået Peder, og så kunne vi i grunden være tilfredse. Men vi står bl.a. tilbage med det problem, at kommer man f.eks. fra Nordjylland og sidder i kandidatudvalget til årsmødet, så har man kun én opgave: at sørge for at få Peder genvalgt. Her kan man så alliere sig med Fanden selv, og det skaber en dårlig proces.

Gunna: Det er svært at komme på listen, hvis man ikke allerede har siddet i Folketinget. Men jeg ser nogle forskellige dimensioner i spørgsmålet om opstilling. Der er spørgsmålet om lokalt valgte eller centralt valgte. Den ene ekstrem er, at urafstemning og valg suverænt afgøres lokalt i hver storkreds. Den anden ekstrem er, at urafstemningen er landsdækkende og bindende. Indimellem der ligger alle mulige og især umulige modeller. Og så er der årsmødeprocessen. Her oplever jeg ligesom Per, at medlemmerne af kandidatudvalget, som skulle tænke på partiet som helhed, ender med at slås for deres lokale helt. Og så er der spørgsmålet om, hvor mange af kandidaterne, årsmødet skal udpege. Her synes jeg, vi opfører os, som om vi altid vil have det antal kandidater, vi har nu. Det kunne jo være, det en dag gik mindre godt, ikke? Endelig kommer så hele halløjet med repræsentation af køn, etnicitet og arbejderbaggrund. Jeg tror aldrig, vi opfinder et genialt opstillingssystem, men vi kan uden tvivl gøre det bedre.

Kan I sige lidt mere om, hvilke positive og negative virkninger, det kan have, hvis flere kandidater vælges lokalt?

Per: Jeg mener, at en helt entydigt positiv ting er, at folk kommer til at vælge mellem nogen, de kender. Man får nogle lokale kandidater, man har selv har valgt, som man så fører valgkamp for. Jeg er sådan set rigtig stor tilhænger af det.

Gunna: Jeg har ikke noget imod lokale valg af kandidater, men jeg kan ikke se, hvordan det kan fungere. Det kan godt være, de kender kandidaterne, Per, men det er jo ikke det samme som at de er gode. Samtidig er der jo folk, der er kommet ind uforvarende på Borgen, og faktisk har vist sig at være skidegode! Selv om de ingen stemmer fik til urafstemningen. Det er så svært at vide, hvordan det går.

Daniel: For mig at se er det vigtigt, at vi bevarer en eller anden binding til den nationale organisation, når vi laver opstillinger. For det er den politiske linje, som organisationen lægger, du skal ind og følge i Folketinget. Her skal du indgå i et kollektiv, hvor du måske bliver ordfører på nogle områder, hvor du ikke nødvendigvis skal sige, hvad du selv mener om de politikområder, men hvad partiet mener. Den form, vi har nu, har rigtig mange svagheder. Men jeg synes også, der er nogle styrker ved opstille et samlet hold, som repræsenterer alle politikområder, aldre, køn, baggrunde og andre ting, vi synes er vigtige.

Per: Jeg mener ikke, at en mere lokalt forankret opstilling vil ændre ved, at hovedbestyrelsen eller årsmødet i sidste ende bestemmer politikken. Men det kan selvfølgelig blive en kæmpe udfordring at sikre, at den samlede liste får den forskellighed, den skal have, hvis man i hver eneste storkreds skal lægge sin egen kabale. Det kunne være, man skulle have en mellemform, hvor man havde lokalt forankrede opstillinger, men hvor årsmødet skulle godkende dem og havde mulighed for at lave mindre korrektioner. Eller at vi i stedet for en top 20 havde en top 10 eller 5, som vælges på årsmødet.

Hvad bliver forløbet nu? I sidder som arbejdsgruppe og skal udarbejde et eller flere forslag til i hvert fald det med folketingskandidater. Og hvad derefter?

Gunna: Det vigtigste nu er grundige overvejelser. Så skal vi her i arbejdsgruppen komme frem til nogle forslag, som så skal diskuteres i hovedbestyrelsen. Her må vi så se, om det er noget, som har gang på jorden. Forhåbentlig får vi en god proces, hvor vi er sikre på, at hovedbestyrelsen har tænkt sig grundigt om, inden en eller flere modeller bliver præsenteret.

… og sendt til årsmødet?

Gunna: Ja, de forslag, vi udarbejder, bliver sendt til årsmødet. Og så ved vi jo, at der kommer et hav af ændringsforslag. Men hvis vi skal ændre vores opstillingsmodel, så skal forslaget i sidste ende omsættes til en vedtægtsændring.

Daniel: Noget af det, vi kan blive enige om ude i lokalafdelingerne, er, at den model, vi har nu, har en masse svagheder. Jeg håber, at det her interview og vores efterfølgende arbejde kan starte gode debatter i afdelingerne.

Gunna: Ja, vi er nødt til at komme i gang nu. Hvis folk først får klasket det i hovedet sammen med 27 andre forslag i januar eller februar, har de jo ikke en chance for at forholde sig ordentligt til debatten om opstilling af kandidater.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Sådan vælger vi kandidater nu

Hvert år har alle Enhedslistens medlemmer mulighed for at stille op til valget af folketingskandidater. Kandidaterne præsenterer sig med en opstillingstekst og et billede, og herefter kan alle medlemmer deltage i en elektronisk urafstemning, hvor man må sætte kryds ved op til 20 kandidater.

Det samlede resultat af urafstemningen (samt de enkelte resultater i storkredsene) sendes videre til årsmødet. Her samles i første omgang et kandidatudvalg, der består af repræsentanter fra alle storkredse samt medlemmer af hovedbestyrelsen. Kandidatudvalget diskuterer sig frem, med afsæt i urafstemningens resultat, til et forslag til en fordeling af 20 spidskandidater rundt omkring i landet.

Efter kandidatudvalgets kandidatliste er blevet præsenteret, har årsmødedeltagerne mulighed for at foreslå alternative kandidatlister. Til slut skal årsmødet stemme om alle foreslåede lister, og hvis en kandidatliste opnår to tredjedeles flertal, er den vedtaget. Hvis ikke, skal medlemmerne atter stemme elektronisk mellem de mest populære kandidatlister.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]