Gå til hovedindhold

Tags

Hvid mand, 48 år med lang videregående uddannelse

Rød+Grøn har som de allerførste lavet en statistik over, hvem der er blevet valgt til det nye folketing – og hvilke grupper, vi fortsat ikke ser så meget bag Christiansborgs mure.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Hvis Folketinget var en perfekt afspejling af verden uden for Christianborg, så ville de fleste danskere være mænd på 48,3 år med lang, videregående uddannelse. Kvinderne ville generelt være lidt yngre, og lesbiske ville ikke eksistere.

Selvfølgelig betyder repræsentativt demokrati ikke, at vælgerne og politikerne partout skal være ens, men et blik på de nyvalgte folketingsmedlemmer viser, at alle grupper i Danmark langt fra har lige let ved at komme til orde politisk set, og dét er i hvert fald potentielt et demokratisk problem. I det følgende har vi ikke talt de fire nordatlantiske mandater med. 

Lidt mere ligestilling

Hvis vi ser på ligestillingen mellem mænd og kvinder, så er der gode nyheder. Der er stadig klar overvægt af mænd, men med 39 procent kvinder begynder vi at nærme os ligelig adgang til dansk politik. Kun i perioden fra 2011 var der marginalt bedre ligestilling. Det er dog ikke regeringspartiet, vi kan takke for udviklingen – Danmarks største parti har pt. kun en fjerdel kvindelige folketingsmedlemmer. Kun Alternativet og Liberal Alliance er dårligere til at få kvinderne med – Liberal Alliance har ikke en eneste.

Generelt er de mandlige politikere en smule ældre end de kvindelige. I gennemsnit 5,5 år. I SF er forskellen minimal, og det er kvinderne, der fører med 1,1 år. Enhedslisten skiller sig ud fra alle andre partier ved at have den absolutte største aldersforskel på sine mandlige og kvindelige politikere: 20,3 år (uden Jette Gottlieb, som er eneste kvinde over 40, er forskellen 31,6 år!). 

Uddannelsesmæssigt er politikerne et privilegeret folk. Mere end tre fjerdele har mindst en mellemlang videregående uddannelse, og mellemlang betyder ofte, at politikeren kun nåede at tage en bachelor i statskundskab, inden de blev valgt. I Danmark som helhed gælder det kun godt en fjerdel af borgerne (kilde: Danmarks Statistik 2019). Dansk Folkeparti har som eneste parti flest folketingsmedlemmer med ingen eller kort uddannelse (56 procent), mens hverken Liberal Alliance eller Nye Borgerlige har ét eneste.

Minoriteterne mangler stadig

Der findes ingen officielle data på folketingsmedlemmernes etnicitet, seksuelle orientering eller handikapstatus, så optællingen er her behæftet med usikkerhed. Alligevel er det let at se, at minoriteter har forholdsvist sværere ved at blive valgt. Der er aktuelt ét eneste folketingsmedlem med et synligt handikap.
Der er kun syv politikere, der udadtil identificerer sig som andet end heteroseksuelle, og det drejer sig udelukkende om mænd. Hvis Folketinget matchede generelle statistikker på dette punkt, burde der være ti til atten LGBT-politikere (6-10 procent) af alle køn. Mens det næppe overrasker, at hverken DF eller Nye Borgerlige har LGBT-personer valgt ind, er det iøjefaldende, at det samme gælder Enhedslisten, SF og De Radikale.

Otte folketingsmedlemmer har mindst én forælder med ikke-vestlig baggrund. Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti har nul. Hvis man kun tæller folketingsmedlemmer, hvor begge forældre har ikke-vestlig baggrund, har Socialdemokratiet og Enhedslisten heller ingen, og vi når helt ned på 3 procent af politikerne. Det er ekstremt få med tanke på, at 8,6 procent af den generelle befolkning har ikke-vestlig baggrund eller forældre med ikke-vestlig baggrund (kilde: Danmarks Statistik 2018).

    Foto: Christoffer Regild

    Fra Rød+Grøn:

    Faktaboks:

    Sådan vælger vi vores folketingsmedlemmer

    Af Bue Nielsen

    • Et parti kommer i Folketinget ved at opfylde et af tre krav:

    1. Partiet har fået mindst 2 procent af alle gyldige stemmer.

    2. Partiet har opnået mindst ét kredsmandat i en af landets ti storkredse.

    3. Partiet har i to af valglovens tre landsdele fået mindst det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat.

    • Ved det forgangne valg gik Kristendemokraterne specifikt efter at få et kredsmandat, fordi de i så fald ville kunne komme ind også med under 2 procent af stemmerne. Hver af de ti storkredse har et antal kredsmandater hovedsagelig bestemt af, hvor mange vælgere der bor i storkredsen. F.eks. er der 15 kredsmandater i Nordjyllands storkreds. De bliver fordelt på partierne ud fra efter d’Hondts metode: Hvert partis stemmetal i kredsen deles med tallene 1,2,3,4,5 osv. Disse brøker kaldes kvotienter, og mandaterne tilfalder de 15 største.
    • Antal mandater til et parti bestemmes af det antal stemmer, partiet har fået i hele landet. 7 procent af stemmerne giver, for de partier, der opfylder et af de tre hovedkrav, 7 procent af mandaterne. Så har et parti fået et kredsmandat, men kun 1,7 pct.  af stemmerne i hele landet, får det 1,7 pct. af de 175 mandater eller 3 mandater. Man kan faktisk komme i Folketinget med endnu færre stemmer. Hvis der nu var et særligt ’Bornholmerparti’, som alene stillede op på Bornholm, kunne det komme i Folketinget via et kredsmandat i Bornholms storkreds, som kræver ca. 6.000 stemmer eller blot 0,17 pct. af alle stemmer i landet.
    • Hvis et parti får blot 1.000 stemmer, bliver de bevilget støtte frem til næste valg (33 kr. pr. stemme i 2019), også selvom partiet ikke kom ind. Det opnåede både Kristendemokraterne, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen.
    • Blanke stemmer regnes for ugyldige. I forhold til valgresultatet gør det ingen forskel, om man stemmer blankt eller helt bliver hjemme – begge dele formindsker kravet til, hvor mange stemmer et parti skal have for at komme over spærregrænsen. På den måde kan en blank stemme åbne døren for et parti på vippen, eksempelvis Kristendemokraterne.

    Kontakt Enhedslisten

    Landskontoret
    Studiestræde 24, 1.
    1455 København K
    Tel. +45 33 93 33 24
    CVR-nr. 18289393
    [email protected]

    Folketingsgruppen
    Folketinget
    DK-1240 København K
    Tel. +45 33 37 50 50
    [email protected]