Gå til hovedindhold

Hvem skal i byrådet?

Det er, naturligvis, Enhedslistens lokale medlemmer, der beslutter, hvem der skal være partiets spidskandidater ved det kommende kommunalvalg. Langt de fleste steder foregår det på et møde, hvor alle medlemmer i kommunen kan dukke op og være med til at beslutte, hvem der skal være kandidater og hvem, der skal stå øverst på listen, og dermed have størst chancer for at blive valgt til kommunalbestyrelsen.

Jeppe Rohde, organisationsteamet

Mange afdelinger vælger kandidater i løbet af de kommende måneder. Vi har her samlet en liste med tid og sted for en række af opstillingsmøderne. Visse afdelinger har allerede valgt deres kandidater på nuværende tidspunkt, mens andre endnu ikke har fastlagt dato for opstillingsmøde. Hvis du ønsker at vide mere om valg af spidskandidater i din kommune, skal du hive fat i din lokale kontaktperson. Herfra skal lyde en opfordring til alle medlemmer om at gøre deres indflydelse gældende.

Opstillingsmøder - tid og sted

Aabenraa: Onsdag d. 1. marts kl. 19-22 hos Dansk Metal, Langebro 10

Aarhus: Onsdag d. 8. februar kl. 19-22 i Mindegade 10

Fredensborg: Torsdag d. 16. marts kl. 19-22 på Fredensborg Bibliotek, Jernbanegade 3

Helsingør: Søndag d. 29. januar på Rådhuset, Stengade 59

Herlev: Torsdag d. 26. januar kl. 19 på Herlev Medborgerhus, Herlevsgårdsvej 18

Gentofte: Lørdag d. 21. januar kl. 14, Vitus Berings Allé 7, Klampenborg

Guldborgsund: Tirsdag d. 17. januar kl. 19 på Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F

Lolland: Lørdag d. 4. marts hos 3F, Østergade 29, Maribo

Odsherred: Torsdag d. 2. marts, Organisationernes Hus, Havnegade 5, Nykøbing S

Kolding: Lørdag d. 25. marts kl. 10-15 hos 3F, Galgebjergvej 4

Randers: Onsdag d. 22. februar kl. 19 i Fritidscentret, Vestergade 15

Roskilde: Lørdag d. 11. februar kl. 13.30 i Fælleshuset, Højen 15

Rødovre: Mandag d. 27. marts kl. 18 på Rødovregård, Kirkesvinget 1

Rudersdal: Tirsdag d. 21. februar på Birkerød Bibliotek, Stationsvej 38

Thisted: Torsdag d. 2. marts kl. 19, HF & VUC, Munkevej 9

Varde: Mandag d. 20. marts kl. 19 hos 3F, Nrd. Boulevard 97

Vordingborg: Lørdag d. 25. marts, Irisvej 18, Stensved
 

Kandidatkurser

Enhedslisten afholder otte forskellige kandidatkurser rundt om i landet. Her kan alle partiets kandidater blive klædt godt på til det kommende kommunal- og regionsvalg.

Aalborg: Søndag d. 2. april.

Silkeborg: Lørdag d. 22. april.

Kolding: Lørdag d. 8. april.

Odense: Lørdag d. 1. april.

Holbæk: Lørdag d. 1. april.

Vordingborg: Søndag d. 23. april.

Nordsjælland: Lørdag d. 27. maj.

København: Søndag d. 28. maj.

Læs mere på enhedslisten.dk/kurser17

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Elektronisk urafstemning i København

Alle medlemmer af Enhedslisten i København kan frem til 3. februar deltage i den elektroniske urafstemning om, hvem der skal være partiets kandidater ved kommunalvalget.

I januar 2013 udførte København den første større elektroniske urafstemning i partiet. Målet var at øge stemmeprocenten, gøre stemmeoptælling mindre ressourcekrævende og samtidig spare penge og ressourcer på print og porto. Det viste sig at være en stor succes, hvor stemmeprocenten steg fra 27,3 procent (2009) til 36,6 procent. Dette års vejledende urafstemning, der igen afvikles i januar og slutter den 3. februar, er derfor igen elektronisk.

26 seje kandidater har stillet op, og på baggrund af urafstemningsresultatet indstiller Københavnsbestyrelsen en kandidatliste, der endeligt vedtages på den årlige generalforsamling. Den finder sted lørdag den 11. marts kl. 11-17. Først da ved vi altså, hvem der bliver Københavns næste borgmesterkandidat, og hvem der kommer på Top 20-listen til kommunalvalget.

Alle kandidaterne har meget at kæmpe for og mange at kæmpe med. København er den rødeste by i landet, og Enhedslisten er byens næststørste parti. I 2013 gik 19,5 procent af de københavnske stemmer til Enhedslisten, og vi fik 11 pladser i Københavns Borgerrepræsentation.

Urafstemningen løber frem til fredag d. 3. februar kl. 12. Alle 3.236 medlemmer af de i alt 15 Enhedslisten-afdelinger i Københavns Kommune har stemmeret og skulle gerne have modtaget en mail med nærmere information. Hvis du ikke har modtaget en sådan mail, bedes du hurtigst muligt skrive til [email protected].

Kommunalt Nyhedsbrev

Enhedslistens kommunale nyhedsbrev udkommer hver anden uge og er relevant for kommunalbestyrelsesmedlemmer og -kandidater samt medlemmer med særlig interesse for kommunalpolitik. Skriv til [email protected], hvis du ønsker at modtage nyhedsbrevet fremover.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]