Gå til hovedindhold

Helsingør gør op med politiske glansbilleder

Enhedslisten Helsingør har i år droppet kameraet til fordel for satiretegninger af deres byrådskandidater.

I Helsingør er forberedelserne til kommunalvalget været i gang længe. De har, som mange andre afdelinger, allerede bestilt plakater – men deres plakater skiller sig ud på iøjefaldende manér: De er blevet tegnet af en satiretegner.

Humoren er det vigtigste

- Det var relativt tilfældigt, at vi fik ideen. Et medlem af bestyrelsen, Jørgen Bodilsen, var på kræmmermarked i Hillerød, hvor der sad en satiretegner, som gav ham ideen. Han fik en gratis prøvetegning med, som overbeviste os andre. Vi så den og tænkte: ”Yes, det gør vi!” fortæller Allan Berg Mortensen, der har siddet 11 år i Helsingør Byråd og genopstiller til efteråret.

Allan er godt tilfreds med sit eget plakatportræt. især på grund af det humoristiske islæt:

Jeg er blevet trykket lidt i hovedet, men jeg har skæg og gråt hår ligesom i virkeligheden. For os er det vigtigste, at de er sjove og skiller sig ud fra de andre partiers.

Ærlighed frem for overflade

Helsingørs alternative plakater bærer sloganet: ”Vi tager politik alvorligt – men vi tager ikke os selv så højtideligt.” Og der er seriøse politiske overvejelser bag beslutningen. 

- Vi har ikke noget imod ansigtsplakater, sådan som nogle afdelinger har. Vi har før brugt dem ud fra overvejelser om, at nogle kandidater er særligt kendte i deres lokalområde. Men vi er ligesom mange andre i Enhedslisten rigtig trætte af de klassiske, højglanspolerede, photoshoppede plakatbilleder, hvor folk ikke har en rynke, men til gengæld tindrende blå øjne, fortæller Allan.

- Vi håber, at vores plakater vil få folk til at smile, men også til at tænke over, at de på en måde er mere ærlige. Det er jo klart, at tegningerne ikke ligner. Men det gør Sofie Løhdes billede heller ikke! På de andre partiers plakater ser folk 20 år yngre ud, end de er, og dét bedrag kan vælgerne da sagtens gennemskue!

Samtidig vil Helsingør gøre op med ideen om, at man skal se ud på en bestemt for at være politiker.
- Hvorfor skal man absolut ligne en fotomodel for at kunne have en holdning og gøre en indsats? Det er en udbredt fremstilling af politikere nu om dage, som vi kommer til at gøre lidt grin med. Vores plakater kommer jo til at hænge lige over eller ved siden af de andres glansbilleder. Og dér bliver kontrasten tydelig.

Allan Berg Mortensen

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]