Gå til hovedindhold

Grækerne tabte til EU

Den græske regering er blevet tvunget til lige præcis det, den hidtil har nægtet: at blive sat under administration af EU for at få forlænget låneaftalen. Det er et massivt nederlag – ikke bare for Syriza og grækerne, men for hele Europa, der nu må sande, at det er umuligt at lave demokratiske og sociale forandringer af euroen.

Mikael Hertoft, internationalt ansvarlig i Hovedbestyrelsen, og Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører

Når en folkevalgt regering, oven i købet med en utvetydig, legitim folkeafstemning i ryggen, bliver tvunget til at føre en politik, der modarbejder sin egen og folkets vilje, er det et nederlag af dimensioner for demokratiet. Desværre var det præcis det, der skete i begyndelsen af juli, da den græske Syriza-regering blev tvunget til at acceptere EU’s nedskæringspolitik for at få forlænget landets låneaftale.

Hele forløbet udstiller EU’s politiske maskine, som viser sig at være bedre til at forstærke kriser end til at løse dem. Et nederlag er det også for de kræfter, der ønsker at transformere EU til et redskab, der arbejder for progressiv forandring, social ligestilling og grøn omstilling.

Euro-exit blev i skuffen

Syriza var begyndt at forberede sig på et brud med euroen. Ikke fordi det var partiets ønske at forlade euroen, men for at stå bedre i forhandlingerne med EU. Disse forberedelser var led i en tretrinsstrategi, der aldrig blev fuldt eksekveret. Første skridt var at forsøge forhandling. Næste skridt var at kalde til folkeafstemning for at afvige EU’s afpresning, og sidste skridt var at forlade euroen. Med den karismatiske finansminister Yanis Varoufakis i spidsen blev der derfor siden januarvalget arbejdet på en udtræden af euroen som en sidste udvej. Denne plan blev aldrig udført. Måske fordi regeringstoppen skønnede, at planen ikke var køreklar. Måske fordi premiereminister Alexis Tsipras klamrede sig til håbet om en forhandlingsløsning. Uanset hvad forklaringen er, så bliver resultatet, at EU gennemtvinger en fortsættelse af nedskæringspolitikken og plyndringen af grækernes fælles ejendom gennem omfattende privatisering.

Tragedien fortsætter

I første omgang er privatiseringer af Grækenlands store havne, lufthavne og elproduktion i fuld gang. Når det er gennemført, vil udenlandske interesser bestemme over væsentlig del af grækernes centrale infrastruktur. Pensionsalderen sættes op, vel at mærke i et land, hvor mange familier har levet af pensionsindkomsterne i årevis, fordi to tredjedele af de græske unge er arbejdsløse.

Aftalen kommer ikke til at få grækerne ud af krisen, tværtimod. Den græske stat vil gå fra at rumme vigtige velfærdselementer til at være en maskine, der blot kradser befolkningens penge ind for at betale gælden til andre EU-lande.

Der venter uden tvivl nye konflikter forude. Selv Den Internationale Valutafond (IMF), der er en del af sommerens aftale, har efterfølgende meldt ud, at der er brug for en gældssanering af Grækenland, hvis landet skal udvikles.

Siden låneaftalen blev forlænget, har man i splittelsesramte Syriza haft en alvorlig diskussion om den fremtidige strategi, og partiet besluttede derfor i slutningen af juli at afholde en ekstraordinær kongres i starten af september. Ved redaktionens slutning forlyder det imidlertid, at Alexis Tsipras er på nippet til at udskrive parlamentsvalg i et forsøg på at bringe mere klarhed over det politiske kaos i Grækenland.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]