Gå til hovedindhold

Tags

Fra statskirke til Sveriges største medlemsorganisation

I Sverige har man valgt at adskille kirke og stat. Cristina Grenholm, der er kirkesekretær og professor i teologi ved Sveriges nationale kancelli, fortæller Rød+Grøn om svenskernes erfaringer.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Mens mange herhjemme endnu er i tvivl om fordele og ulemper ved at skille kirke og stat, så har vores nabolande for længst gjort det. I Sverige startede debatten allerede i 20’erne, og undervejs gik argumenterne fra alene at handle om en sekulær stat til også at handle om kirkens frihed, fortæller Cristine Grenholm.
- Man havde den opfattelse, at religion er en privatsag, og at staten bør være religiøst neutral. Men efterhånden blev kirken selv klar over, at det at blive skilt fra staten også handlede om dens egen troværdighed. Og at kirkens bundethed til den offentlige magt påvirker dens muligheder for at være kirke.

En udramatisk skilsmisse
Svenska kyrkan blev formelt skilt fra den svenske stat, da Sverige gik ind i det nye årtusinde. Det foregik udramatisk, fortæller Cristina Grenholm.
- Det var grundigt forberedt i både stat og kirke, og beslutningen blev truffet i stor enighed. Processen mod større selvstændighed for kirken havde været lang. For eksempel var skolen blevet afkoblet fra kirkelig indflydelse, og fødselsregistreringer var blevet overtaget af Skat i 1991.

Svenska kyrkan vedligeholder selv kirkebygningerne med støtte fra staten, men staten betaler ingen gejstliges lønninger, og kirken bestemmer over sig selv. Det har ikke gjort den mindre moderat. Tværtimod besluttede Svenska kyrkan på eget initiativ at vie homoseksuelle par i 2009 – tre år før Folketinget gjorde det samme muligt i den danske folkekirke.

Sekulær stat – ikke sekulært samfund
En lykkelig skilsmisse blev mulig, fordi Sveriges folkevalgte opfattede Svenska kyrkan som malplaceret i staten – men værdifuld i samfundet. Denne sondring mellem sekulær stat og sekulært samfund har det dog i praksis vist sig svær at opretholde.
- Folk har fået mindre viden om Svenska kyrkan og religion generelt. Og måske undervurderede vi risikoen for, at mennesker ville opfatte det som om, vi har et sekulært samfund – i stedet for at vi har en sekulær stat i et samfund, hvor religionen spiller vigtige roller, funderer Cristina Grenholm.
- Vi har fået større behov for at minde om vores betydning og organisation. Vi har for eksempel en omfattende kriseorganisation med personale og lokaler landet over, som på eget initiativ træder til og samarbejder med offentlige myndigheder og organisationer. Ind i mellem bliver det ikke synligt.

Det kan danskerne lære
Har svenskerne nogle råd til os i Danmark?
- Vær frimodige! foreslår Cristina Grenholm med et bibelcitat, inden hun bliver mere seriøs:
- Der er selvfølgelig forskelle på Danmark og Sverige. For eksempel havde Svenska kyrkan sin egen økonomi inden adskillelsen. En anden vigtig forskel er, at vi tydeligt opleves af os selv og andre som en del af civilsamfundet. Vi relaterer mere til den internationale kirke end til nationale sammenhænge. Vi har en klar stemme i det offentlige rum, hvor vi insisterer på, at religionernes synlighed i samfundet er en forudsætning for social sammenhængskraft. På den måde udgør vi en modvægt til dem, som fremstiller religionerne som polariserende kræfter.
Måske er det en grund til, at Svenska Kyrken har mærket øget positiv interesse fra både medier og mennesker:
- VI er blevet Sveriges største medlemsorganisation. Det er spændende at tage medlemmernes perspektiver til os.

Foto: Jorchr - CC BY-SA 3.0

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]