Gå til hovedindhold

Flere bliver reddet, men folk drukner stadig

De grundlæggende problemer, som fører til, at folk flygter fra krig og undertrykkelse, består. Her har EU ikke leveret overbevisende svar.

Niels Rohleder, migrationspolitisk rådgiver

Der er godt og skidt nyt på flygtningeområdet. Først det gode: Efter katastrofen 19. april, hvor 800 mennesker druknede i Middelhavet, har EU og grænseagenturet Frontex faktisk taget mere ansvar for at redde liv. Det område, hvor fly og skibe fra den såkaldte Triton-operation arbejder, er udvidet, og det sker i samspil med skibe fra private hjælpeoperationer såsom Læger Uden Grænser.

En anden god nyhed er, at EU-udenrigschef Federica Mogherinis omfattende planer om militær indsats mod menneskesmuglere i Middelhavet og på landjorden i Afrika indtil videre ikke er blevet til noget. Af et fortroligt EU-papir fra foråret fremgik, at EU ønskede at indsætte svært bevæbnede soldater langt inde i lande som Libyen, Tunesien og Egypten. EU-landene har foreløbig ikke gennemført denne omfattende militæroperation, der selvsagt ville have medført kraftig destabilisering og yderligere blodsudgydelser i de skrøbelige og uroplagede nordafrikanske lande.

Flygtningekrisen i syd er ikke løst

På den negative side må man erkende, at årsagerne til flygtningestrømmene består. Og mens den danske regering konstaterer, at antallet af nyankomne asylansøgere i Danmark er faldet noget, så fortsætter flygtningestrømmen i Sydeuropa med uformindsket styrke, idet en del af strømmen er forskudt østover fra Italien til Grækenland.

På det overordnede plan er det også dårligt nyt, at EU-landene ikke er blevet enige om en fælles fordelingsnøgle for flygtninge. En bedre fordeling ville ellers uden tvivl kunne tage noget af trykket ud af den europæiske flygtningekrise, men der er ingen udsigt til en løsning. Den danske regering har på forhånd meldt ud, at den ikke kan bidrage på grund af retsforbeholdet, mens lande i Øst- og Centraleuropa afviser at tage flere flygtninge med henvisning til, at de er mindst lige så fattige som de sydeuropæiske lande Grækenland og Italien. Dublin-forordningen, der bestemmer, at en asylansøger skal have behandlet sin sag i det første EU-land, hun kommer til, er reelt brudt sammen, fordi den overlader ansvaret for størstedelen af flygtningene til de relativt fattige lande i Sydeuropa.

Ingen udsigt til lovlig asylsøgning

En anden væsentlig forbedring for flygtninge ville EU-landene kunne levere ved at skabe legale muligheder for at søge asyl. De skrappe visumkrav og grænsebevogtning tvinger i dag flygtningene i armene på menneskesmuglere.

Da den nye svenske statsminister Stefan Löfven (S) i oktober 2014 åbnede Riksdagen i Stockholm, erklærede han, at ”Sverige ska verka inom EU för att skapa fler lagliga vägar för att söka asyl inom unionen.” Desværre er Sverige indtil videre det eneste af de 28 EU-medlemslande, der faktisk ønsker at skabe lovlige veje til at søge asyl.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]