Gå til hovedindhold

Fire kampe præger forhandlingerne

Lærernes arbejdstid, ligeløn, betalt frokostpause og mere til de lavtlønnede. Det er de offentligt ansattes fokusområder i overenskomstforhandlingerne. Rød+Grøn har talt med fire faglige folk om de fire hovedkrav.

Simon Halskov, Rød+Grøn

 

Lærernes arbejdstid

Interview med Jeppe Jensen, vejleder hos Nye Veje (et undervisningforløb for unge i København, der er i tvivl om valg af uddannelse eller job).

Hvorfor er jeres arbejdstid – særligt jeres forberedelsestid – det helt centrale spørgsmål i forhandlingerne?

- Muligheden for at forberede læringsforløb er en helt central del af læreropgaven. I lov 409, som blev trukket ned over hovedet på lærerne i 2013, eksisterer forberedelsen blot som en mulighed, lederen kan give en enkelte underviser, hvis det vurderes, at der er behov for – og råd til det! Lovens reelle formål er at spare undervisere og sætte de resterende til at løbe hurtigere.

- Ved at lade lederne bestemme undervisernes arbejdstid har arbejdsgiverne fjernet stort set alle retningslinjer for, hvordan den enkelte lærers arbejde skal tilrettelægges. Desuden har man fjernet lønmodtagernes mulighed for at lade sig repræsentere kollektivt og lave lokale og centrale aftaler, der kan sikre, at tingene fungerer.

Hvorfor er jeres arbejdstid et spørgsmål, der vedrører hele fagbevægelsen?

- Lov 409 var et angreb på fagbevægelsens mulighed for at sikre kollektive aftaler. Det aftalte forløb mellem politikere, Moderniseringsstyrelsen og KL, der endte med lockout og lovindgreb, var en måde at omgå forhandlings- og konfliktretten på.

- Det er helt afgørende for alle faglige organisationer at få stoppet glidebanen væk fra ordnet og reguleret arbejdstid. De øvrige faggrupper er de næste, der står for skud. Spisepauser, fjernelse af begrænsninger og tillæg for overarbejde, fast ugentlig arbejdstid osv.

Hvad kan vi i Enhedslisten gøre for at støtte op om kravet?

- Enhedslisten kan bakke op om lønmodtagerne praktisk, politisk og ideologisk. Som medlemmer kan vi deltage i faglige aktiviteter og diskutere venner og kollegaer.

- Vi skal give folk tro på, at det er muligt at stå op imod nedskæringsrationalet og kræve ordentlig velfærd. En del af den kamp er at sikre velfærdens helte ordentlige arbejdsvilkår. Endelig kan vores kommunale, regionale og landspolitikere bakke op om undervisernes krav og stille forslag om puljer til ligestilling og lavtlønsløft.

 

Betalt frokostpause

Interview med Amalie Marie Bonde Jørgensen, medlem af DM, arbejder som organiseringskonsulent og kontaktperson for Enhedslistens AC-netværk

Hvorfor er det så afgørende at bevare den lønnede frokost?

- Den betalte frokostpause er i dag en del af overenskomstgrundlaget. Derfor er det uhørt, at arbejdsgiverne vil fjerne den uden forhandling. Det er forklaringen på, at fagbevægelsen har fremsat det som et krav, der går forud for forhandling; det skal altså fastlægges, at det er en ret i overenskomstgrundlaget og ikke blot et medarbejdergode, som arbejdsgiveren har tildelt.

- Desuden ved vi fra undersøgelser, som de faglige organisationer har foretaget, at mange allerede står til rådighed eller arbejder i deres betalte frokostpause. Der er derfor tale om et angreb på de offentlige ansattes arbejdsvilkår og -miljø.

Hvad vil det betyde, hvis det ikke lykkes at komme igennem med kravet?

- Den betalte frokostpause udgør syv procent af arbejdstiden og svarer til procent af lønnen. Hvis de offentlige arbejdsgivere får held til at fjerne den, betyder det reelt en nedgang i løn eller forøgelse af arbejdstid på syv procent. I begge tilfælde er det en markant forringelse, der udhuler de offentligt ansattes forhold.

- Hvis de offentligt ansatte tvinges til selv at betale frokostpausen, vil det betyde, at de skal blive en halv time ekstra hver dag, få lavere løn eller helt droppe pausen. Intet af det er acceptabelt. 

Hvad kan vi i Enhedslisten gøre for at støtte en fredning af den betalte frokostpause?

- Først og fremmest kan vi organisere os i aktiviteter i vores egne fagforeninger og tale med vores kolleger - både om frokostpausen og overenskomstforhandlingerne i det hele taget.

- Derudover kan man i lokalafdelingerne arrangere medlemsmøder, hvor medlemmerne kan blive klædt på med gode argumenter og få idéer til, hvordan man selv kan påvirke stemningen lokalt. Enhedslisten har nemlig en vigtig opgave i at sikre, at Sophie Løhde ikke får lov til at kalde de offentligt ansatte forkælede og ineffektive. Der er råd til en ordentlig overenskomst!

 

Lavtlønspulje

Interview med Rasmus Bredde, formand for SKOF – Specialarbejdere København og Frederiksberg – og fællestillidsrepræsentant for 220 specialarbejdere og gartnere i Center for Drift Indre i Københavns Kommune.

 

Hvorfor er en pulje til de lavtlønnede et hovedkrav i forhandlingerne?

- Lønforskellene mellem top og bund i det offentlige stiger år efter år. Det skyldes, at lønstigningerne fra overenskomstforhandlingerne udregnes i procent.

- Jeg kan give et eksempel: En mellemleder med en månedsløn på 44.000 koner får dobbelt så mange kroner og øre ud af en lønstigning på for eksempel to procent end en rengøringsassistent, der tjener 22.000 kroner. Dén indbyggede ulighed skal vi til livs, og det kan man gøre ved at øremærke en pose lønkroner til dem, der tjener mindst.

Løser en lavtlønspulje problemet?

- Nej, gid det var så vel, men den er en god start. På længere sigt kunne vi godt tænke o,s at lønstigningerne blev udregnet i kroner og øre, så lønforskellene ikke stiger år for år. Det ville også hjælpe, hvis vi indførte en garantiløn.

Hvad kan vi i Enhedslisten gøre for at støtte kravet om en lavtlønspulje?

- Det har ved tidligere forhandlinger været svært at få sat penge af til de lavest lønnede. Derfor er det vigtigt, at vi støtter op. Er du arbejder eller tillidsrepræsentant i det offentlige? Så kan du være med til at vinde opbakning for ideen om en lavtlønspulje ved at tage en snak med kollegerne om en mere fair fordeling af kronerne. Er du kommunalpolitiker? Så kan du hjælpe med at lægge pres på Kommunernes Landsforening, så de går med på en lavtlønspulje. For eksempel kan du melde ud offentligt, ud at du støtter puljen.

 

Ligelønspulje

Interview med Gitte Lea Fromholt, fælles tillidsrepræsentant i FOA Sosu.

Hvorfor er der brug for en ligelønspulje?

- Der er en ulighed mellem mænd og kvinders løn på knap 20 procent. Uligheden er ikke formindsket meget, siden der første gang blev talt om at indføre ligeløn. Det betyder, at vi kvinder forsat har mindre at leve af, men også at vores pensionsopsparing er betydeligt mindre end mændenes opsparing.

Er forskellen på mænds og kvinders løn et særligt stort problem i den offentlige sektor?

- Jeg vil vende det om og sige, at det i hvert fald er tydeligt, hvor der er ”mandefag”, og hvor der er ”kvindefag”: mænd er nemlig typisk ansat inden for det private, hvor vi kvinder i højere grad er ansat i det offentlige. Men også mellem fagene på det private arbejdsmarked er der forskel på mænds og kvinders løn. F.eks. blev der i sidste års overenskomst for malerne, som er et fag med en høj andel af kvinder, sat et loft i nogle af forhandlingerne.

Så løngabet mellem kønnene hænger sammen med et gab mellem det offentlige og det private?

- Ja, vi har brug for at få rettet op på løngabet mellem os offentligt ansatte og dem, der er privat ansat. Men mere generelt har vi brug for, at der ikke bliver gjort forskel på os ud fra, hvilket køn, vi har, og hvilken alder, vi har. Vi lever ikke i det forrige århundrede, hvor det primært var mænd, der forsørgede familien. Vi kvinder tager en uddannelse for at kunne hjælpe vores samfund på en høj faglig og professionel måde. Så vi kan hjælpe vores medmennesker fra vugge til grav på en værdig og respektfuld måde.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]