Gå til hovedindhold

Familieret uden forbehold

Hvad sker der med familieretten, hvis Danmark ophæver retsforbeholdet?

 

Line Barfod, jurist og tidligere MF for Enhedslisten

 

To kvinder får et barn sammen i Danmark. Den mand, der er sæddonor, flytter til Litauen efter et job og anlægger så sag for at få barnet. Vil han kunne det?

En dansk kvinde flytter til Spanien og bliver dér skilt fra sin mand i Danmark. Vil danske myndigheder kunne pålægges at inddrive et ægtefællebidrag på f.eks. 5.000 kr. månedligt fra ham?

En dansk mand har fået barn med en polsk kvinde, uden at de var gift. Vil han så kunne fastholde fælles forældreansvar og samvær, hvis kvinden flytter til Polen med barnet?

Ingen kan i dag svare på disse spørgsmål, for ingen kender retstilstanden i samtlige 28 EU-lande. Men en umiddelbar konsekvens af at ophæve dansk suverænitet på retsområdet vil være, at vi fremover straks skal anerkende andre landes afgørelser. De vil blive truffet efter det pågældende lands love, ikke efter dansk lov. I tilfælde af usikkerhed eller uenigheder om, kan ikke forudsige, hvad EU-domstolen vil dømme.

 

Uforudsigelige konsekvenser

På et tidspunkt vil EU formentlig gå videre og lave fælles regler på familieretsområdet, ligesom vi har set det på andre områder. Når det sker, så skal Folketinget på forhånd sige ja til, om Danmark f.eks. skal være med i fælles regler om skilsmisse – selvom Folketinget endnu ikke aner, hvordan de fælles regler ender med at se ud. Siger Folketinget ja, så får Danmark lov at side med ved bordet under forhandlingerne, men det gør EU-lande med helt anderledes syn på familieret også. Og så er det ikke sikkert, at Danmark kan beholde vores nuværende regler om regnbuefamilier, fælles forældreansvar, udstrakt mulighed for samvær med børn osv. For har man først sat sig ved forhandlingsbordet, så vil de regler, der ender med at blive vedtaget i EU, gælde i Danmark – uanset hvad vi mener om resultatet.

 

Ikke blot skræmmekampagner

I de næste uger vil vi fra ja-sigerne høre, at det scenarie, jeg ridser op, er lutter skræmmekampagne. Det samme sagde de om arbejdsmarkedsforhold i 1972: EU ville aldrig blande sig i forholdene på det danske arbejdsmarked. Det har vist sig at være forkert. I de seneste år har en række domme fra EU-domstolen fået afgørende indflydelse på netop det danske arbejdsmarked. Danske fagforeninger må f.eks. ikke længere kræve, at arbejdere fra andre EU-lande skal have samme løn- og arbejdsvilkår som danske arbejdere.

Også på miljøområdet har vi oplevet, at EU-regler forhindrer Danmark i at gå forrest og f.eks. forbyde gift i madvarer eller farlige kemikalier i legetøj til børn.

 

Årelangt arbejde i farezonen

Herhjemme har mange års hårdt arbejde ført til regler, der i dag sikrer homoseksuelle ret til ægteskab og regnbuefamilier til forældreansvar og samvær. Disse sejre kan blive annulleret, hvis der pludselig skal tages hensyn til retsopfattelser i f.eks. Litauen, hvor børnebøger om homoseksuelle forbydes.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

 EU er ikke garant for menneskerettigheder

EU-domstolen har afvist, at EU kan tiltræde Menneskerettighedskonventionen, fordi menneskerettigheder dermed vil stå over det indre marked. Og mens EU prompte skruer bissen på, hvis medlemslande ikke følger EU’s økonomiske styring, så har EU konsekvent set gennem fingre med medlemslandes krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder.

 

 Pres på den mangfoldige familielovgivning i Danmark

Uden retsforbeholdet vil 27 andre lande få indflydelse på fremtidens regler om forældremyndighed og ægteskabslovgivning i Danmark. F.eks. er abort forbudt i Polen, Irland og Malta, og kun et mindretal af EU-medlemslandene har tilladt ægteskab for personer af samme køn. De lande kan presse Danmarks muligheder for at gå foran med progressiv og mangfoldig lovgivning.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]