Gå til hovedindhold

Tags

Fællesskab fungerer – også lokalt!

Den direkte kontakt, langt de fleste medlemmer har til SUF og Enhedslisten, er aktiviteten i lokalafdelingen. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan vi laver de bedste lokalafdelinger, der arbejder godt sammen. Vi har bedt Rebecca Stehn Søndergaard fra SUF Nordvest og Mathilda Printzlau Paulsen fra SUF Odense fortælle om deres oplevelser i afdelingerne.

Hvad er det bedste ved jeres lokalafdeling?

Mathilda: Det bedste ved min lokalafdeling er, at folk er så inkluderende. Man føler sig velkommen med det samme, og det motiverer i hvert fald mig virkelig meget. Hvis man har det godt med folk, har man mere lyst til at lave fede ting sammen med dem.

Rebecca: Det bedste i min lokalafdeling er, at vi alle kommer godt ud af det med hinanden. Vi er gode til både at arbejde seriøst og holde oplæg for hinanden, men vi kan samtidig også fjolle og gøre mødet til en fest.

Hvilken aktivitet, I har været med til i lokalafdelingen, har været sjovest?

Mathilda: Vi havde engang besøg af Anders Koustrup, som er whistleblower. Han fortalte om sit liv, og vi så filmen om Snowden sammen. Det var et virkelig godt arrangement. Ellers synes jeg, at det er virkelig sjovt at føre valgkamp med de andre SUF’ere.

Rebecca: Nordvest og Aarhus startede til SUF’s Aktivitetsmøde en aktionsbattle. Det går ud på, at vi skal se, hvilken lokalgruppe, der kan lave flest aktioner inden landsmødet. Det har været vildt sjovt at lave, fordi det har skabt et stort aktivitetsniveau og fået folk til at blive ved med at komme til møderne.

Hvad er vigtigst at have fokus på for at lave en god lokalafdeling?

Mathilda: Hvis man skal bygge en stærk lokalafdeling, så skal man fordele arbejdet mellem alle og sørge for, at folk føler sig værdsat. Hvis alle har små, overskuelige arbejdsopgaver, som de hygger sig med, så er det meget nemmere at få gjort det, der skal gøres. Hvis man føler sig værdsat og er glad for at bruge tid med de mennesker, der ellers er i afdelingen, så er man meget mere tilbøjelig til også at være der, selvom man skal hænge plakater op i regnvejr.

Rebecca: Sammenhold og forståelse. Det er langt sjovere at komme til et møde, hvor folk er glade for at se hinanden. Men også at havde forståelse for, hvis en kammerat er stresset over skole og ikke kan deltage.

Hvad synes I, Enhedslistens afdelinger kan lære af arbejdet i SUF – og hvad kan Enhedslistens og SUFs afdelinger lave i fællesskab?

Mathilda: Enhedslisten kan helt sikkert lære noget om sammenhold af SUF. At man skal huske at pleje de aktivister og kammerater, man har, hvad enten det er ved at holde sociale arrangementer, sørge for kage til et møde eller sende et takkekort, når man synes, at folk har gjort det godt. Og at lave seje klistermærker! Vi kan lave mange fede ting i fællesskab. Vi skal huske, at vi kæmper for samme sag, og at vi altid kan trække på hinanden.

Rebecca: I SUF er vi gode til at gå fra snak til handling. Mange lokalgrupper har en aktion efter deres møde, som klistermærkestorm eller plakatophængning. Det gør, at du altid føler, at du gør noget. Du sidder aldrig bare og snakker, du handler faktisk. I fællesskab kunne vi holde skoling for hinanden, da vi har utrolig kloge kammerater. Vi vil også kunne lave aktioner og kampagner sammen. Det vigtigste er, at vi støtte hinanden i forskellige projekter og anerkender hinanden.

Foto: SUF

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]