Gå til hovedindhold

Tags

EU står magtesløs og splittet i flygtningepolitikken

EU har vist sig uegnet til at modtage og fordele de flygtninge, der flygter fra krig og forfølgelse til det europæiske kontinent, på en retfærdig måde. Løsningen er en anden type internationalt samarbejde.

Niels Rohleder, integrationspolitisk sekretær

I efteråret 2015, da mange hundrede tusinde flygtninge bevægede sig ind i EU over især de græske øer, spillede EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker ud med en EU-fordelingsplan, som det aldrig lykkedes at få medlemslandene til at acceptere.

Dublin-forordningen, som skal sikre, at asylansøgere søger asyl i det første EU-medlemsland, de ankommer til, skaber i forvejen enorme skævheder. Den efterlader relativt fattige lande i Syd- og Østeuropa med hovedparten af de asylansøgere, der kommer til EU – simpelthen fordi de lande, hvorfra mennesker flygter på grund af krig eller forfølgelse, ikke ligger nær de nord- og vesteuropæiske landes grænser.

Da det stod klart, at EU ikke kunne gennemføre en anden fordeling af flygtninge, rettede man kræfterne mod at stoppe det ”hul”, der var opstået i EU’s ydermur. Det skete også efter, det venstreorienterede Syriza fik regeringsmagten i Grækenland og ændrede den græske modtagelse af asylansøgere.

Voldeligt stop for flygtninge

I marts 2016 indgik EU en aftale med præsident Recep Tayyip Erdogans repressive styre i Tyrkiet. Aftalen bevilger 6 mia. euro (45 mia. kr.) til finansiering af projekter for syriske flygtninge i Tyrkiet. Inden for rammerne af aftalen er nogle få tusinde syriske flygtninge blevet omplaceret til EU-lande med Tyskland som største aftager. Danmark har ikke taget nogen af disse flygtninge.

Aftalen indebærer, at Tyrkiet skal forsøge at forhindre flygtninge i at rejse videre fra Tyrkiet til EU. Tyrkiet har ikke anerkendt FN’s flygtningekonvention, når det gælder ikke-europæiske flygtninge, og menneskerettighedsorganisationer rapporterer, at tyrkisk militær skyder mod flygtninge ved den tyrkisk-syriske grænse.

Med EU-Tyrkiet-aftalen rykkede trafikken af flygtninge og andre migranter i løbet af 2016 vestpå fra det græske øhav til langt farligere ruter mellem især Libyen og Malta/Italien. EU kanaliserer økonomisk støtte til en såkaldt libysk ”kystvagt”, der forsøger at forhindre mennesker i at sejle over Middelhavet. Menneskerettighedsorganisationer rapporterer om massive krænkelser af menneskerettighederne både på den libyske ”kystvagts” EU-finansierede fartøjer og i interneringslejre og fængsler i selve Libyen, hvor flygtninge og migranter udsættes for grove overgreb og i visse tilfælde sælges som slaver.

Svaret er internationalt samarbejde

Enhedslisten mener, at den internationale flygtningesituation kun kan blive mindre uudholdelig gennem internationalt samarbejde. EU har demonstreret sin uformåenhed til at løse opgaven. Det skal hellere ske inden for rammerne af FN, som imidlertid lige nu mangler opbakning og penge til at gøre noget effektivt.

Hovedparten af verdens flygtningeproblemer bør løses i nærområderne. Derfor skal Danmark og andre velstående lande øge deres ulandshjælp, så den udgør mindst én procent af bruttonationalproduktet.

Samtidig skal Danmark og andre lande leve op til deres forpligtelser efter FN’s flygtningekonvention og behandle ansøgninger fra de mennesker, der søger asyl i nationalstaterne. Er de forfulgt, skal de have asyl.

Dublin-forordningen opfatter Enhedslisten som uegnet til fordeling af flygtninge. I stedet bør en ”koalition af villige lande” gå sammen om en fordelingsmekanisme, der tager højde for landenes størrelse, befolkningstal, økonomiske formåen og antal flygtninge. De EU-lande, der nægter at tage imod flygtninge, skal tvinges til at betale for det – f.eks. gennem reduktion i EU’s landbrugsstøtte.

Foto: IHH Humanitarian Relief Foundation (CC BY-NC-ND 2.0) 

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]