Gå til hovedindhold

Tags

EU som påskud for katastrofal finanspolitik

Finanspagten kan opsiges i morgen, og budgetloven ændres inden næste krise. Det er ikke EU, men vores hjemlige politikere, der forhindrer det.

Jesper Jespersen, professor, dr.scient.adm., Roskilde universitet

Folketinget vedtog Budgetloven i 2012 som konsekvens af, at regeringen på eget initiativ havde tilsluttet sig finanspagten foreslået af EU-Kommissionen. Medlemslande som Storbritannien og Tjekkiet holdt sig udenfor, og Danmark kunne have gjort det samme.

Det havde der været gode grunde til, for budgetloven har vist sig at være til skade for samfundsøkonomien. Havde loven været i kraft, da finanskrisen ramte 2008, så ville det have fået katastrofale konsekvenser i de efterfølgende år. Den ville have gennemtvunget langt større nedskæringer i den offentlige sektor, end det blev tilfældet.

Budgetloven vil forværre næste krise
Budgetloven, som er et krav for at være med i EU's finanspagt, forbyder ekspansiv finanspolitik – uanset hvor dyb krisen er. Det bringer uhyggelige mindelser om krisen i 1930’erne, hvor den økonomiske sagkundskab også anbefalede et balanceret budget uanset arbejdsløshedens omfang. Dengang gik det helt galt.

Heldigvis er Finanspagten en frivillig overenskomst, der i princippet kunne opsiges i morgen. Men hvis politikerne ikke besinder sig og reviderer loven inden, bliver næste krise slem. For i sin nuværende form vil Budgetloven sætte en meget snæver grænse for, hvor mange penge der må bruges ekstra på at reducere arbejdsløsheden. Grænsen er sat til ca. 10 milliarder kroner årligt (0,5 procent) af BNP. I starten af krisen i 2009 afsatte Danmark og flere andre EU-lande omkring fire gange så meget. Det betød, at faldet i BNP faktisk blev bremset forholdsvis hurtigt.

Men så slog EU-kommissionen bak, nu med henvisning til Stabilitetspagten, der siger, at underskuddet aldrig må overstige 3 procent af BNP og gælden ikke mere end 60 procent. Det krav medførte, at det kom til at tage euro-zonen næsten 10 år bare at genvinde BNP-niveauet fra før krisen. Til sammenligning havde USA indhentet den tabte produktion på blot fire år.

Milliarder i mistet velfærd
Det er ikke småpenge i mistet produktion, vi taler om. Professor Jesper Rangvid fra CBS har beregnet, at det årlige tab af BNP - og dermed tabt velfærd - lå i størrelsesordenen 200 mia. kr. Dette tab er ikke efterfølgende blevet indhentet. Over ti år er der således tabt 2.000 mia. i mulig produktion, hvilket svarer til ét helt års produktion.

Hvor meget af dette tab skyldes de restriktioner, som Budgetloven siden 2014 har lagt på finanspolitikken? Restriktionerne rammer jo den kommunale økonomi gennem snærende budgetlofter for drift og anlæg. Lofter, som kommunerne end ikke tør nærme sig af frygt for at blive skåret i bloktilskud, og som samtidig forhindrer, at kommunerne kan udnytte et års underforbrug det efterfølgende år. Asymmetrien hæmmer kommunerne i at udfylde budgetrammen fuldt ud, og derfor trækker den krisen i langdrag.

På det statslige område har grønthøsteren kørt med et krav om to procent besparelse hvert år, der ligeledes har forringet velfærden og forsinket opsvinget. Spørgsmålet er, om kravet overhovedet var samfundsøkonomisk nødvendigt.

Vi skal rustes til næste krise
Budgetloven er et økonomisk-teoretisk misfoster, udtænkt af neoliberale ligevægtsøkonomer. De begår den fejl, at de analyserer den offentlige sektors budget og gæld uafhængigt af udviklingen i hele samfundsøkonomien. De ser med andre ord bort fra det simple bogholderimæssige forhold, at der til ethvert underskud per definition må være et tilsvarende overskud.

Det overskud finder vi i den private sektor. Den økonomiske krise udsprang netop af, at den private sektor reducerede bolig- og byggeinvesteringer til et minimum og samtidig begyndte at spare mere op (og betale af på de alt for store lån, der var bevilget, da det gik ’ufattelig’ godt). Dette opsparingsoverskud skaber arbejdsløshed og jobmangel i den private sektor, som det jo netop er finanspolitikkens opgave via et budgetunderskud at aktivere. Det kan let lade sig gøre, så længe der er overskud på betalingsbalancen. Men næste gang en krise skyller over dansk økonomi, kan det ikke lade sig gøre på grund af Budgetloven – og der vil komme en ny krise, det er næsten det eneste, de fleste økonomer kan enes om. Derfor: Jo før budgetloven revideres, desto bedre vil dansk økonomi være rustet til at møde kommende samfundsøkonomiske udfordringer.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]