Gå til hovedindhold

Det politiske landskab i Østeuropa

I mellemkrigstiden var der stærke højrebevægelser og fascistiske partier i Østeuropa. Nu er der atter fremvækst af ekstreme højrepartier. Venstrefløjen nedstammer mest fra de gamle kommunistpartier, der efter murens fald enten brød sammen eller blev forbudt.

Inger V. Johansen og Aksel V. Carlsen

I Polen, Litauen og Ungarn har den nationalistiske og fremmedfjendske højrefløj erobret regeringsmagten med direkte forsøg på at indskrænke de demokratiske rettigheder. I flere EU-lande og i Ukraine fører myndighederne en restriktiv politik mod venstrekræfterne.

Generelt er der i Østeuropa til venstre for socialdemokraterne kun svage kommunistiske eller socialistiske partier. European Left har medlemspartier og associerede partier i mange lande i Østeuropa, men mange er svage. Venstrefløjens partier er indbyrdes præget af politisk uenighed og mangler arbejdere og unge.

Tre undtagelser

I de østeuropæiske EU-lande er det tjekkiske kommunistparti CPBM en undtagelse. Det har længe været et fremtrædende oppositionsparti med 10-18 procent af stemmerne men har i de senere år oplevet en tilbagegang. Samtidig er højrepopulisterne gået frem og har vundet regeringsmagten. CPBM har tre pladser i EU-parlamentet. Det fastholder en kommunistisk tradition uden at være hardcore. Til forskel for de øvrige EU-østlande har Tjekkiet en samfundsmæssig struktur, der minder om Vesteuropas med en udviklet industri og en større arbejderklasse.

Også Slovenien, der er en del af det tidligere Jugoslaven, adskiller sig fra den generelle politiske udvikling i øst. Her er en ny, ung venstrefløj i de senere år vokset frem og har vundet seks pladser i parlamentet. I Moldova har det kommunistiske parti spillet en stor rolle efter Sovjetunionens opløsning.

Baltikum, Belarus og Rusland

I de baltiske lande er kommunisterne forbudt, men virker illegalt.  Letlands socialistiske parti er repræsenteret i parlamentet og har i tyve år været i valgalliance med et socialdemokratisk parti, der har overborgmesterposten i Riga. I Litauen findes en mindre, men aktiv Socialistisk Folkefront. I Estland er et par venstreorienterede grupper samlet i Vasak-partiet.

I Belarus samarbejder et hardcore kommunistisk parti tæt med præsident Lukashenko, der undertrykker landets oppositionskræfter, inklusive vort søsterparti ”Fair World”, der også udspringer af en kommunistisk tradition.

I Rusland findes flere venstrefløjsgrupper og partier. Et socialdemokratisk og et nationalistisk kommunistparti er repræsenteret i parlamentet. De udtrykker social indignation men samarbejder tæt med Putin. En vifte af kommunistiske, trotskistiske, socialistiske og anarko-syndikalistiske organisationer udgør Ruslands egentlige opposition.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Hvorfor er venstre svagt og højre stærkt?

Ved murens fald var der i Østeuropa et udbredt håb om, at kapitalisme og EU-medlemskab ville medføre et socialt, materielt løft. De nye EU-lande nød i starten godt af støtte fra EU og IMF. Derfor accepterede befolkningerne krav om tilpasning til EU med økonomiske stramninger lignende de senere økonomiske krav til Grækenland. En omfattende forarmelse forvandlede dog EU-positivisme til EU-skepsis.

Efter bruddet med statssocialismen opstod et ideologisk tomrum. Da håbet om retsstat og velfærd brast, tog nationalromantisk nostalgi, inklusive fremmedhad og antisemitisme, over.

I de fleste østlande blomstrer banker og servicesektoren, imens industrien bliver lukket ned. Arbejderklassen er næsten blevet opløst, og fagforeningerne er en passiv del af statsmagten. Mange unge ser ingen fremtid i deres hjemland og søger lykken i Vesteuropa.

Den lange periode under sovjetisk dominans efter 2. Verdenskrig skabte en stærk antikommunisme i befolkningerne. Magthaverne har bygget videre på dette og fører massiv propaganda gennem medier og uddannelse. Deres antikommunisme bygger på de mest bitre erindringer fra tiden under den kolde krig. Dette er bl.a. med til at opblæse et fjendebillede af Rusland og skabe opbakning til NATO.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]